Gør som følger:
Slib lige den pudsede væg løst over, så mindre sandkorn osv er væg, gør det lidt lettere. Evt giv den noget microgrunder blandet halvt med vand først. Gør, at risikoen er mindre for at du får kørt for mange småsten osv med rundt fra pudset.
- Køb en god sandspartel og fuldspartle ad to gange. Evt brug en grov først og en medium 2 gang. Første gang, skal du ikke tage dig så meget af det ikke ser helt jævnt ud, det er det du skal bruge anden gang på.
- Slib det, indtil du ikke kan se nogle ujævnheder. Når det er gjort, så tag en spotlampe (hvis du ejer sådan en) og lys på væggen fra forskellige vinkler og du vil sikkert få øje på nogle flere ujævnheder. Ujævnheder du ikke kan slibe væk, plet spartler du bare engang og sliber når tør.
- Giv det hele microgrunder blandet ca halvt med vand og lad det hærde ½-1 døgn.
-Så kan du gå igang med klæber og filt
husk at putte rigeligt klæber på og få det jævnet ordentligt ud filten enten med en gummi eller plasticspartel. Hellere en gang for meget end engang for lidt. Træls at opdage når man maler, at det ikke hænger ordentligt fast fordi man har sparet på limen.
- Skulle der dukke ujævnheder op på filten senere, er det lidt at spartle ud og slibe pænt. Det vil ikke kunne ses når det bliver malet.
Når det er tørt kan du så gå igang med malingen
Filt, er der ingen grund til at fjerne når det først sidder der. Du kan sætte alt ovenpå det og det er let at reparere på.