CNC fræser... hjemmelavet!!!

Hej Alle

Nu har jeg de sidste tre måneder gennemsøgt nettet for oplysninger omkring Gør-det-selv CNC fræsere og har i den forbindelse haft stor glæde af denne nyhedsgruppe. Derfor vil jeg gerne vise jer, hvad jeg har tænkt mig at lave til efteråret og høre jeres kommentarer og råd.

Jeg er modelflyver i min fritid, men ikke en af den slags, som køber en færdigbygget kinamodel. Jeg konstruerer mine modeller helt fra bunden af og benytter 3D CAD i konstruktionsarbejdet. Normal får jeg laserudskåret mine ting ud i USA til rimelige priser, men jeg har altid ønsket, at jeg selv kunne skære prototyper ud med det samme. Endvidere fremstiller jeg en del plastikdele ved vakuumformning og til det skal jeg bruge træforme, som jeg i øjeblikket fremstiller i hånden. Her ville en 3D fræser virkelig komme til sin ret, når jeg nu allerede har tegnet delene i 3D på computeren. Min fræser skal derfor primært bruges til at fræse i balsatræ og x-finer.

Jeg har ikke adgang til værktøjsmaskiner i den dyre ende, så min CNC fræser skal bygges i 32 mm x-finer (støbeplade) med rundsav og søjleboremaskine. Skabeloner til udskæring og boring fremstilles fra 3D CAD tegning.

Som fræser har jeg købt en Dremel 200 og stepper driver board herfra
Spindler og møtrikker vil jeg købe hos Maedler. Resten har jeg tænkt mig at købe hos engelske Motion Control Products. Jeg har vedhæftet min bestillingsliste, så I kan se delene. Jeg er noget usikker på stepper motorerne, så kommentarer, forslag og gode råd modtages gerne.

Her er så konstruktionen, som den ser ud lige nu. Husk at jeg er ca. 80% færdig med tegningen, så der vil komme tilføjelser og ændringer.


Michael Hammer

www.HammerModels.com

Hej Alle Nu har jeg de sidste tre måneder... Vis hele indlægget
166 svar
 Følg tråden
Der er 60 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Mange tak. Det var noget af en liste

Jeg har lige bestilt dette sæt hjem fra HobbyCNC
HobbyCNC PRO Driver Board Packages. Med 4 stk 305oz-in  4.2v, 3A Steppers

Men har endnu ikke helt fundet ud af hvilken
føringer jeg vil bruge.

Hvor meget
ledningsstrømpe har du købt/brugt ?
Og hvor har du gemt det, sat fast på maskinen?

Mvh

Michal

Det ser godt ud.. Godt gået.. Du må få sat noget varme i den garage, så det kan blive til nogle flere timer i selvskab med cncén..
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her


Det ser godt ud.. Godt gået.. Du må få sat noget varme i den garage, så det kan blive til nogle flere timer i selvskab med cncén..


Tak! At varme garagen op er vist ikke en mulighed. Den er af den type med bølgetagplader af metal. Så i visse vejrsituationer er hele undersiden af taget dækket af is!!! Når det så tør, så regner det inde i garagen!!! Rimeligt åndssvagt. Så en ny garage er på ønskelisten... og bare rolig. CNC´en er godt beskyttet og smurt med fedt.


Jeg købte 4 meter strømpe, men til den pris skulle jeg have købt det dobbelte. I en senere post viser jeg, hvordan jeg har brugt det.


Michael Hammer

www.HammerModels.com

Hej Michael

Det er en vildt fed maskine du har skruet sammen der.
Hatten af for den

Er helt ny her på siden (fandt den faktisk først i går), men jeg er selv i gang med at designe en fræser, som gerne skulle være stærk nok til at fræse i aluminium (og stål hvis muligt).
Og ideen med at støbe i beton er jo bare genial!
Styrke og vægt i én håndevending

Hvor stærke er de skinner du har købt i Kina?
På CNCZone blev jeg frarådet at købe dem (eller noget som helst andet fra Kina),- men jeg har på fornemmelsen at der gik lidt politik i den (USA/Kina)....
Men jeg har selv haft kigget på netop den forhandler på Ebay, og også lige netop de sæt skinner/ ballscrews.

Så spørgsmålet lyder: hvad kan du fræse på din maskine?

Mvh

Jesper
Hej Jesper og velkommen til CNC gruppen.

Tak for de pæne ord omkring min CNC-fræser. Desværre har den ligget stille de sidste par uger pga. af en knækket motor/spindelkobling. To nye koblinger er på vej fra Chai (linearmotionbearings2008) med airmail uden beregning!!! Årsagen til at koblingen knækkede hænger sammen med dengang, da jeg bøvlede med at få mine Stepmotorer til at fungere. Dengang skiftede jeg x-aksens motor flere gange og fik dermed "trukket" en del i koblingen for at få den fri. Så når den nye kobling kommer regner jeg ikke med at få flere af den slags problemer.

Med hensyn til kvaliteten af delene fra Chai i Kina, så har jeg ikke noget at udsætte på den. Godt nok er jeg ikke CNC ekspert på nogen måder, men med en tidligere uddannelse som maskiningeniør, har jeg da en ide´ om, hvordan tingene skal se ud og i forhold til prisen virker kvalitet/pris forholdet helt i top. Endvidere blev delene anbefalet af "Metalsnedkeren", som lader til at have stor erfaring med hjemmebyggede CNC maskiner.

Jeg har prøvet at fræse i aluminium og det gik fint. Selvfølgelig er der grænser for, hvad man kan bede en lille Dremel om, men alt i alt var det tilfredsstillende.

Den lille Dremel skal selvfølgelig skiftes for at få fuld glæde af maskinen og min oprindelige plan var at købe en Kress 1050. Men en eller anden her på forum´et opfordrede mig til at lave min egen spindel med en børsteløs RC motor og den idé har efterhånden bidt sig så fast, at jeg er gået i gang med at købe dele ind. Jeg skal nok skrive lidt om den del, når den tid kommer...

Hvis jeg skulle gøre noget anderledes i dag med den viden, som jeg har fået ved at designe og bygge en CNC-fræser, så ville jeg have lavet en "grov" udgave i spånplade eller lignende, en slags fuldt funktionsdygtig mockup. Ikke noget med fine kurver, maling og lignende, men bare en grim maskine. Med denne maskine ville jeg så lære at bruge CAD/CAM og Mach3 og så ellers skære alle delene til den "rigtige" maskine ud.

Men ellers ønsker jeg dig held og lykke med din egen CNC-fræser. Hvis du skulle ønske at bygge en maskine magen til min eller inspireret af denne, så forsøger jeg at lægge tegningerne samt min indkøbsliste ud til fri afbenyttelse.

Michael Hammer

www.HammerModels.com

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Tegninger til hjemmebygget CNC-fræsemaskine:

Til dem som skulle ønske at bygge en lignende CNC-fræser, som den beskrevet i denne tråd, kan CAD-filerne downloades fra links´ene i den næste post.

Her er listen over de ting, som jeg endte med at købe til min CNC-fræser:

Shopping list:

3 AXIS CNC ROUTER DRIVER BOARD                    
http://shop.ebay.com/autohec/m.html

Steppermotor Nema 23 M57STH76-2008S               
http://www.motioncontrolproducts.com

Dremel motorholder SK-25 Mounting Block               
http://www.motioncontrolproducts.com

3 ballscrews + 3 sets SBR rails +3sets BK/BF12+couplers
http://cgi.ebay.com/ws/eBayISAPI.dll?ViewItem&item=250482486845&ru=http%3A%2F%2Fshop.ebay.com%3A80%2F%3F_from%3DR40%26_trksid%3Dp4033.m38.l1313%26_nkw%3D250482486845%26_sacat%3DSee-All-Categories%26_fvi%3D1&_rdc=1
Husk at bestille spindlerne 30mm kortere end angivet i tilbuddet.

Skruer, skiver, møtrikker etc.                    
http://www.modelfixings.co.uk

Ledningsstrømper
http://www.hobbycity.com/hobbycity/store/uh_viewItem.asp?idProduct=9558&Product_Name=Wire_Mesh_Guard_Yellow_10mm_%281mtr%29

Aluminiumstrappestige, 20x20mm aluminiumsprofiler og 5mm gevindstænger           
http://www.silvan.dk

16 mm krydsfinér, armeringsnet og støbebeton           
http://www.Stark.dk

- Michael Hammer


Michael Hammer

www.HammerModels.com

Hejsa og tak

Kan godt se at en kobling kan ha det skidt med at blive pillet af flere gange.
Jeg har tænkt mig at bruge tandremme, idet mine motorer ikke er så stærke og det ikek sætter samme krav til præcision ved opbygning af motorholderne.
Så jeg vil lave/købe nogle microstep drivere og så geare min ballscrew.

Det var faktisk også min plan at bygge den første maskine op af kraftig MDF (evt flere lag limet sammen), og så lave lejer/koblinger og vanger i aluminium til en ny og stærkere maskine.
Giver lidt ekstra arbejde, men jeg har en idé om at jeg bliver klogere hen ad vejen og kan få indført nye ideer i næste setup.
Men jeg kan godt se det sjove i at bruge MDF til at lave en støbeform og støbe rammen i noget armeret selvnivilerende beton( er vildt stærkt).

Jeg har valgt et setup med fast gantry, så det er bordet der flytter sig.
Gantryén skal sættes forholdsvis højt, da jeg gerne vil indføre fjerde og femte aksel (A og C), samt automatisk værktøjsskift.

Indrømmet, det er måske store planer, men der er ingen tidshorisont på ;O)

Jeg har en desktop maskine kørende med Linux Ubuntu 8.04, hvorpå jeg kører EMC2. Og det skal jo lige læres.
Så skal jeg også lige lære noget CAD/CAM..
Her kunne jeg godt bruge lidt råd og vejledning - kender ikke noget til CAD/CAM og EMC2.
Husk på at jeg kører Ubuntu over hele linien derhjemme.

Det bliver noget af en omgang, men jeg har fuld tiltro til at det bliver vildt sjovt!

- Jesper Pedersen
Så fik jeg endelig et par nye koblinger og maskinen er nu igen kørende. Herligt

I mellemtiden har jeg fået installeret limit switches og en nødkontakt. Micro switches´ene er koblet direkte til driver boardet, som afbryder strømmen til motorerne uanset om Mach3 kører eller ej. Dette foretrækker jeg fremfor at lade softwaren bestemme, idet jeg allerede en gang har oplevet Mach3 gå ned. Kontakterne er bare monteret med to små blå søm. Jeg benytter de overskydende ledere fra steppermotorerne, som blev overflødige ved serieforbindingen af spolerne. Hvis maskinen kommer til at aktivere limit kontakten stopper den tilhørende steppermotor straks. Man kan herefter manuelt dreje spindlen lidt tilbage igen. Man kan straks mærke, når motoren igen får strøm, idet man ikke kan dreje den mere. Med dette setup er jeg helt tryg ved at lade maskinen arbejde alene i længere perioder.

Nødkontakten er koblet sammen med en almindelig 220v stikdåse på bagsiden af maskinen. Stikdåsen leverer strøm til driverboard+strømforsyning, Dremel og arbejdslampe.


Michael Hammer

www.HammerModels.com

Stikdåsen bag på maskinen...

Kassen til elektronikken er flikket sammen af nogle 30mm fyrtræsgulvbrædder. Den mangler bare lige et pænt låg, som selvfølgelig skal fræses ud. En blæser i den ene ende sørger for at køle driver og strømforsyninger. De tre strømforsyninger er paralleltkoblet og leverer 24V. Fuglereden af ledninger vil blive fjernet, når jeg er helt sikker på længden af de forskellige ledninger. Steppermotorernes ledningsbundter er overtrukket med gule plasticstrømper, som både pynter og holder ledningerne samlet. De forskellige ledninger holdes fast til kassen med strips monteret i huller i kassens bund.


Michael Hammer

www.HammerModels.com

Der er yderligere 96 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også