CNC fræser... hjemmelavet!!!

Hej Alle

Nu har jeg de sidste tre måneder gennemsøgt nettet for oplysninger omkring Gør-det-selv CNC fræsere og har i den forbindelse haft stor glæde af denne nyhedsgruppe. Derfor vil jeg gerne vise jer, hvad jeg har tænkt mig at lave til efteråret og høre jeres kommentarer og råd.

Jeg er modelflyver i min fritid, men ikke en af den slags, som køber en færdigbygget kinamodel. Jeg konstruerer mine modeller helt fra bunden af og benytter 3D CAD i konstruktionsarbejdet. Normal får jeg laserudskåret mine ting ud i USA til rimelige priser, men jeg har altid ønsket, at jeg selv kunne skære prototyper ud med det samme. Endvidere fremstiller jeg en del plastikdele ved vakuumformning og til det skal jeg bruge træforme, som jeg i øjeblikket fremstiller i hånden. Her ville en 3D fræser virkelig komme til sin ret, når jeg nu allerede har tegnet delene i 3D på computeren. Min fræser skal derfor primært bruges til at fræse i balsatræ og x-finer.

Jeg har ikke adgang til værktøjsmaskiner i den dyre ende, så min CNC fræser skal bygges i 32 mm x-finer (støbeplade) med rundsav og søjleboremaskine. Skabeloner til udskæring og boring fremstilles fra 3D CAD tegning.

Som fræser har jeg købt en Dremel 200 og stepper driver board herfra
Spindler og møtrikker vil jeg købe hos Maedler. Resten har jeg tænkt mig at købe hos engelske Motion Control Products. Jeg har vedhæftet min bestillingsliste, så I kan se delene. Jeg er noget usikker på stepper motorerne, så kommentarer, forslag og gode råd modtages gerne.

Her er så konstruktionen, som den ser ud lige nu. Husk at jeg er ca. 80% færdig med tegningen, så der vil komme tilføjelser og ændringer.


Michael Hammer

www.HammerModels.com

Hej Alle Nu har jeg de sidste tre måneder... Vis hele indlægget
166 svar
 Følg tråden
Der er 30 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
ADVARSEL imod råd fra Metalsnedkeren!!!

Da jeg først besluttede at bygge en CNC-fræser var det meningen at benytte dele fra gamle matrix printere og gevindstænger fra byggemarkedet. Men efter at have læst flere indlæg fra Metalsnedkeren på dette forum med links til forskellige leverandører, begyndte min kommende CNC fræser at udvikle sig med trapezgevind spindler og linære lejer.

Efter at have åbnet min egen tråd omkring mit design af den nye CNC maskine, dukkede Metalsnedkeren igen op med råd, forslag og links til forbedringer. Så nu har jeg igen, igen revideret kravene til min CNC-fræser og placeret en ordre på et sæt bestående af understøttede skinner, linære lejeblokke, kuglespindler med møtrikker og lejeblokke samt fleksible koblinger. Længderne er som jeg ønskede det: 300/500/800mm. Prisen var yderst rimelige $520 incl. fragt.

Så nu er jeg blevet 3000,-kr fattigere takket være Metalsnedkerens vedvarende råd om at købe kvalitet.

OG TUSIND TAK FOR DET

Jeg får nu den fedeste CNC-fræser, som jeg løbende kan udbygge med bedre steppermotorer, bedre fræsemaskine(Kress) og kraftigere stel (støbt aluminium???).

Så hvis du ikke ønsker at bygge en CNC-maskine med kvalitetsprodukter, men blot vil lave en "for sjov" CNC-maskine, så lad være med at lytte til Metalsnedkerens råd, for inden du ser dig om er du fortabt og på vej ned af glidebanen imod den fedeste CNC-maskine...

Her er hvad jeg endte med at købe

Michael Hammer

www.HammerModels.com

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Tillykke med købet Michael og jeg er da glad for at hjælpe med at udhule din økonomi lidt, når bare det er til ære for en "lille ny"  

Nu håber jeg bare at folk ikke kun skimter overskriften, men læser hele indlægget  
Så kom den længe ventede pakke fra Kina endelig. $150 i fragt er ny personlig rekord for mig, selvom jeg efterhånden har brugt mange penge på nethandel de sidste 10 år... Pakken havde med undtagelse af en enkelt skade klaret rejsen i fin stil. Og indholdet??? SUPERLÆKKERT!!! Alle kuglespindler er skåret i bestilt længde, drejet ned så de passer til kuglelejeblokkene og steppermotor samlestykkerne. Endvidere er der skåret gevind, som passer til de medfølgende lejelåsemøtrikker. SUPER og lige til at samle. Det kommer til at spare mig en masse tid. De lineære føringer og lejer er også helt i orden. Alt i alt er jeg meget tilfreds med de indkøbte dele og den fine service fra sælgeren: http://stores.shop.ebay.com/linearmotionbearings__W0QQ_armrsZ1

Endnu en gang tak til Metalsnedkeren for at pege mig i den "rigtige" retning.

Nu venter jeg så bare på at steppermotorerne fra MotionControl skal komme (regningen er allerede dukket op...)

Men nu da alle pengene på budgettet er brugt - op til flere gange - skal dette projekt tilbage til discount udgangspunktet... som Baldrick i Blackadder siger: "I have a cunning plan, Sir!" mere om det senere...

Michael Hammer

www.HammerModels.com

Så er det vist tid til at puste lidt liv i denne tråd.

Jeg har netop afsluttet 3D konstruktionen af den nye udgave af min 3D fræser. Konstruktionen er blevet ændret markant i forhold til den forrige. Den nye maskine er opbygget omkring en ramme i ekstruderet aluminiums firkantrør, som er afstivet i hjørnerne med aluminiumsrør (ikke vist på billederne). Ovenpå rammen er de understøttede lejestænger boltet fast. Gavlene af 16mm X-finér understøtteter arbejdsplanet, som yderligere er understøttet af 3 stk. 20x20mm aluminiumsprofiler. Aluminiumsrammen spændes sammen med 4 stk. gennemgående M5mm gevindstænger og låsemøtrikker (ikke vist på billederne).

Arbejdsområdet bliver 625x285mm og max. emnehøjde 110mm.

Jeg mangler stadigvæk at indkøbe bolte, møtrikker og diverse småting, men der er ikke noget, som forhindrer mig i at udskifte tastatur og mus med håndsav og muggert


Michael Hammer

www.HammerModels.com

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Som nævnt i en tidligere post havde jeg en snedig plan for at spare lidt penge på aluminiumsrammen, når nu mit budget var blevet spængt af indkøbet af alle de fine produkter fra Kina. I stedet for at købe dyre system aluminiumsrør købte jeg en trappestige i Silvan!!! Den er lavet af ekstruderede firkantprofiler i dimensionerne 20x40mm og 20x33mm og kostede mig  135,-kr. Efter 15 minutter med en boremaskine og en nedstryger havde jeg fire stk. firkantprofiler til min ramme.

For at sikre mig en præcis og retvinklet ramme vil jeg lade Carl Ras´ værksted save firkantprofilerne til i den rette længde og med et vinkelret snit. Noget som jeg ikke tror min håndnedstryger ville kunne gøre...

Jeg har lavet arbejdstegninger af alle X-finér delene og fordelt dem på min 1500x1250mm store X-finér plade. Delene vil jeg save ud på Husets træværksted i Århus. De har både en fin rundsav og båndsav. Til alle dele med huller vil jeg printe skabeloner ud i 1:1 som limes på X-finéren med spraylim. Herefter bores der huller med en søjleboremaskine.

I går aftes støbte jeg fire fødder i silicone, som skal sørge for at afkoble maskinen fra bordpladen, som den skal stå på. Som forme benyttede jeg aluminiums beholdere fra fyrfadslys.

Michael Hammer

www.HammerModels.com

ser godt ud glæder mig til at se mere

 

Jeg kan også tage fejl. Og jeg skal nok gøre opmærksom på det, når det sker... hvis du lever så længe...

 

http://www.espersen-glasius.dk

Så er det atter tid til en update.

Siden sidst har jeg fået savet alle trædelene ud og er næsten færdig med at male dem Ipod-hvid. Jeg ville gerne have malet dem almindelig hvid, men nu om dage kan man kun få Ipod-hvid 

Jeg fik også samlet aluminiumsrammen, som er basis for hele maskinen, og det blev hurtigt klart at rammen ikke var tilnærmelsesvis stabil nok. Så skruede jeg en 8mm krydsfinérplade på rammen og det hjalp en del, men det var umuligt at få rammen til at være helt plan. Med andre ord så lå rammen og vippede lidt, når den lå på spisebordet. Skævheden var på ca.3mm og helt uacceptabelt. Jeg overvejede at droppe rammen helt og bygge en torsionkasse eller montere et torsionsgitter i aluminiumsrammen. Den sidste ide´ om at stabilisere aluminiumsrammen fik mig til at tænke i alternative materialer til at afstive rammen. Og pludselig slog det mig, at aluminiumsrammen var perfekt til at bruge som betonstøbeform. Jeg har gennem årene støbt mange ting i beton, og jeg elsker materialet og dets egenskaber. Så da jeg først havde fået beton på hjernen igen, så var der kun en vej og det var fremad...

Aluminiumsrammen blev lagt på et helt plant underlag, i dette tilfælde en tyk stabil bordplade, og et Rio-net i passende størrelse blev lagt i. Forinden havde jeg beklædt krydsfinérpladen med plastik for at beskytte den mod den våde beton. Der var også skruet en masse lange selvskærende skruer ind i rammen, således Rio-nettet kunne bindes sammen med disse vha. ståltråd.

Herefter blev rammen fyldt med 13 liter beton fra byggemarkedet og vha. en bajonetsav blev betonen vibreret godt på plads.

Til sidst blev der lagt en solid træplade henover rammen og en gammel tung højtryksrenser sørgede for at presse hele rammen med betonen godt ned mod bordpladeunderlaget. Og så var det bare at vente...


Michael Hammer

www.HammerModels.com

Efter fem dage "pakkede" jeg aluminiumsrammen ud igen og resultatet var meget tilfredsstillende.

Aluminiumsrammen er nu fuldstændig stabil og helt plan. Den er også ret tung, men det betyder jo ikke helt så meget, da en CNC maskine jo normalt er ret stationær. På det næste billede har jeg for sjov lagt x-akse stængerne og gavlene på, så man kan få en idé om næste skridt.

Jeg er meget tilfreds med "betonmetoden" og synes, den er et godt alternativ for os, som ikke har adgang til en masse fine maskiner. Jeg har ihvertfald fået mig et superstabilt udgangspunkt for resten af min maskine.

Er der nogen, som har hørt om andre, der har brugt beton til deres CNC-maskine, eller er jeg den første, som var skør nok? 




Michael Hammer

www.HammerModels.com

Der er yderligere 126 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også