Motion, ernæring, sukker og alkohol

Motion, ernæring, sukker og alkohol

Jeg har hørt at motion forlænger livet. Er det rigtigt?
Dit hjerte er programmeret til at slå et vist antal slag i løbet af livet. Spild dem ikke ved at dyrke motion. Alt bliver slidt efter hver omgang motion og det gælder også dit hjerte, så at få det til at slå hurtigere hjælper selvfølgelig ikke. Vil du leve længere? Tag dig en lur. Alt bliver jo slidt ved at blive brugt.

Bør jeg skære ned på at spise kød, og spise mere frugt og grønt? 
Her skal man forstå logisk effektivitet. Hvad spiser en ko? Grønt græs og hø. Og hvad er hø? Grønt foder. Så en bøf er egentlig ikke andet en en effektiv måde at spise grøntsager på. At spise kylling er reelt at indtage majs og korn. En stor beskidt bøf giver dig således 100 procent af det anbefalede indtag af grøntsager.

Bør jeg skære ned på forbruget af alkohol?
Nej, slet ikke. Vin er lavet af de sundeste vindruer med masser af sol og energi, og  brændevin er blot destilleret vin. Det betyder, at man tager vandet ud af druen, så du får mere af det gode sunde indhold. Øl laves af korn, som jo også anvendes til rugbrød, så et par øl svarer til en rundtenom rugbrød, og så undgår du smør og umættede fedtsyrer.

Kan maveøvelser forhindre at jeg bliver lidt blød og rund på midten?
Overhovedet ikke. Når du træner en muskel bliver den større. Derfor bør du nertop undgå maveøvelser, medmindre du vil have en stor mave. At træne bruger i øvrigt energi, som vi alle bør spare på i disse tider.

Er chokolade usundt?
Er du tosset? Kakaobønner er jo frugter, ikke sandt?

Er svømning godt for figuren?
Tjah, se på hvalerne.

Er det vigtigt at være i god form?
Rund er lige så god en form som enhver anden. Det er ikke tilfældigt, at du begynder dit liv ved at ligge helt stille i 9 mdr.i et rum der er indrettet til mindst mulig motion. Tilsvarende efter livet, så hvorfor skulle man så være i form midt i livet? Livet skal ikke være en rejse, hvor målet er at komme frem til graven med en livslang dårlig samvittighed og med en attraktiv og kernesund krop du alligevel ikke får brug for. Nej, så er det bedre at sejle ned i kisten med et glas vin i den ene hånd og en plade chokolade i den anden og med en krop der er godt brugt, mens du råber:
For fanden, hvor har jeg haft det sjovt, nu trænger jeg til at sove !

Mvh. JørgenE
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Er det dine egne erfaringer du skriver om Jørgen

Nej, så er det bedre at sejle ned i kisten med et glas vin i den ene hånd og en plade chokolade i den anden og med en krop der er godt brugt, mens du råber:
For fanden, hvor har jeg haft det sjovt, nu trænger jeg til at sove !


Så er det, at vi må håbe, at dem der fabler om et liv efter døden, ikke har ret!

Tænk om man ovre på den anden side fortsat skulle dævles med skatte- og toldvæsen, forsikringsselskaber, bankrådgivere, ernæringsrådgivere og anden vederstyggelighed

Men ellers er jeg på en måde nået til afslutningen i det jeg "hygger" mig med urinsur gigt, hvilket betyder at jeg må forsage kød, øl, vin og fede spiser, som f.eks sild og ikke nyde snaps. Tænk ingen pils, når der kommer besøg på værkstedet!!
Ingen grillbøffer, men derimod havregrød, hvortil nydes et glas vand. I stedet for sild, et stykke kogt, rødspætte uden skind med lidt saftevand til og når der rigtig skal være fest, så nyder jeg grøn salat med lidt tomat som vilter pynt!

Så har jeg i 40 år fået tudet ørerne fulde af formaninger om, at alle de ovennævnte rare sager giver anledning til overvægt, som sundhedsapostlene kalder det.
Med al den spægelse i nu snart i et halvt år, havde jeg så forventet, at jeg vel næppe kunne kaste skygge længere, men, men, men, det har ikke ændret ved noget. Måske jeg har tabt mig 23 gram, men er ikke helt sikker.

Med venlig hilsen
ktm

 

KTM skrev "Så er det, at vi må håbe, at dem der fabler om et liv efter døden, ikke har ret!"

Som nævnt tidligere, bliver vi vel alle lige slanke på kirkegården - en ren win/win situation

Mvh. JørgenE
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis