Reperation af udvendig betontrappe

Hej alle,
Jeg har brug for råd, vejledning og inspiration.
Min udvendige betontrappe, der er over en kældertrappe, trænger til en grundig renovering.
Det er selvfølgelig kommet af nedsivende fugt og deraf følgende frostsprængninger.
Yderligere har trappen så vidt jeg kan se været malet med noget "tæt" maling - det sidder udenpå og er omkring 1 mm tykt.

Anyway - jeg gik i gang med at hugge løst puds og beton af - og nu ser den ud som på billedet.
Der er stadig andre steder hvor jeg mangler at hakke puds af, men der hvor jeg har hakket er jeg nede ved fast beton.
Som det fremgår af billedet var et af trinene så medtaget, at jeg kom ned igennem betonlaget - og hernede var der fyldt op med ler/jord, der var forbavsende fugtigt - der må være kommet en del vand ned.
Nuvel, jeg har gravet al det lerjord ud jeg har kunnet få fat i, og i bunden er der beton igen - det må være oversiden af den beton-"plade" der er over kældertrappen.
Min plan er at støbe trinene op igen og komme klinker eller lignende på toppen, for at forhindre gentagelser. Trinene er ca. 30 x 125 cm. De lodrette stykker er ca. 15 cm.
Ved toppen af trappen er der en "platform" på 125 x 135, her forestiller jeg mig også klinker ell.lign.

Jeg arbejder efter/forestiller mig følgende fremgangsmåde:
- alt løst beton/puds hugges af til "fast grund" - samtidig fjernes den maling der kan fjernes
- jord/ler fjernes fra det "hule trin"
- afrensning af overflade med stålbørste
- priming før støbning med betonklæber
- "armering" med montageskruer i eksisterende beton
- bygning af støbeform, først omkring det hule trin
- støbe nyt trin med færdigblandet sempexo støbebeton
- efterfølgende støbeform og støbning der hvor der er brug for det på de andre trin
- pudsning hvor der er støbt/eksisterende puds mangler
- lægning af klinker ell.lign. på trappetrin - med fliseklæb/lim? - med fald væk fra hus/udad på trin

Jeg forestiller mig at genbruge gelænderet/rækværket ved at skære det af og fjerne det rustne jern, og så simpelthen sænke det, og støbe det fast igen.
Skal jeg i så fald lade huller være det hvor det skal sidde, og så støbe det fast bagefter - for jeg kan jo ikke begynde at støbe det fast nogen steder, når jeg arbejder trinvist..

Jeg er i tvivl om støbningen af hullet i trinnet - er det ok at bruge 0-4 mm reperationsbeton? Skal det evt. armeres yderligere?
Når støbeformen er lavet om det trin, vil jeg støbe det hele på en gang, så jeg får en stor, sammenhængende ny klods - det må vel være det mest solide.
Jeg har i øvrigt svært ved at få leret ud inderst i hullet - og jeg værger mig ved at bryde god god solid beton ned der hvor trinnet ikke er medtaget. Jeg tænker at det jo har holdt i 70 år med ler, så det ikke er essentielt at fjerne det?

Og derudover modtager jeg meget gerne gode råd og kommentarer til min plan.
MVH
Anders Bak


MVH Anders Vedel Bak

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
det er ellers noget af en plan . jeg ville sikre mig råd og vejledning fra en god murer mht. materialevalg. du har som jeg ser det et problem med at dine rep. ska ku modstå frost. derfor er materialevalget yderst vigtigt.
men god arbejdslyst..

 den bedste håndværker er ham/hende der kender sine egne begrænsninger

Jokoor, ja du har ret i det med råd og vejledning - det er jo også hvad jeg søger her. Men måske jeg har brug for en på stedet.
Og jeg er opmærksom på det med frosten - det er jo derfor trappen ser sådan ud nu.

MVH Anders Vedel Bak

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også