Køb og ombygning af 68 fods kutter

Er der nogen, der har erfaring med ombygning og vedligeholdelse af gamle trækuttere?

Jeg bliver muligvis snart ejer af en gammel marinekutter fra 1944, der engang var en af søværnets minestrygere. Derudover har den sejlet overvågning i en årrække ved Grønland - også for søværnet.

Nu ligger det gode skib i Nyhavn og er til salg. Jeg overvejer derfor at slå til og ombygge skibet til husbåd. Skibet har ikke længere styrehus og skansebeklædningen er fjernet. Til gengæld er skandæk, lønning, mast og en del af hækken netop blevet skiftet. Under læ er næsten intet ændret siden den blev bygget. Skibet er bygget eg på eg og det ser velholdt i betragtning af dets høje alder.

Jeg har som nævnt ingen intentioner om at restaurere skibet, så det tilbageføres til noget der ligner original stand. Istedet planlægger jeg at hæve det meste af dækket op over rælingshøjde og derefter bygge ovenpå.
Dermed kan også dørken hæves og der kan isættes vinduer der hvor skansebeklædningen engang var, så der kommer masser af lys ind under dæk.

Båden fremvises på mandag og inden da kunne det være rart med et erfarent råd om, hvad jeg skal kigge efter og spørge sælger om.

Desuden vil jeg gerne vide noget om:

1. Hvor tit bør et gammelt skib som dette komme på bedding?
2. kan man uden videre fjerne dækket midlertidigt, uden at dette har konsekvense for skibets styrke og stabilitet?
3. Kan maskinen løftes ud nogenlunde smertefrit?
4. I hvilke materialer bør jeg udføre overbygningen? (fra lønning op til det nye hævede dæk og selve dækket)
5. Kan det gamle dæk genbruges og kan det lægges på krydsfiner? (teaktræ 2")
6. Findes der særlige regler for sådanne ombygninger?
7. Er denne ombygning det rene vanvid at foretage selv, og bør jeg derfor få den foretaget hos en bådebygger eller på værft?
8. Er søværnets gamle flåde generelt i en særlig god stand eller er de tværtimod hårdt brugt?
9. andre gode råd - hvad som helst om trækuttere/galeaser

Se skibet her: http://hjem.get2net.dk/molly-hawk/

Her er hvad jeg omtrent har tænkt mig det skal ende ud i: Den øverste tilbygning er dog ikke med i de første planer. Først vil jeg blot hæve dækket og isætte vinduer og ny nedgang. http://www.husbaad.dk/Fin__og_hvid_Nr_1_feb_02.JPG

På forhånd tak for ethvert indlæg til dette.

Hilsner fra
Brian Sørensen
www.NetJurist.dk - hvis du har almindlige juridiske spørgsmål..

Med venlig hilsen
Brian Sørensen
25 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er et meget meget stort projekt du påtænker. hvad der er godt og skidt ved etsådant projekt kræver nok en nærmere besigtigelse af skib og en fagmands skarpe blik.

Præv at snakke med andre der har genneført projekter med husbåde, de har sikkert en masse erfaringer de kan og vil øse af.

Så en lille pose med øl og en tur med på kajerne og igang med snakketøjet.

Jeg turde nok ikke købe et sådant projekt uden at bunden blev besigtiget.

Jeg mener at et så stort skib, over 20 BRT, skal sýnes og godkendes af søfartsstyrelsen. Så de kan nok kontaktes med fordel også.

Hvis du vil pille motoren ud skal du jo altid have slæbebådsassistance, når du skal flyttes. Det kræver også at du har en yachtskipper eksamen at føre en båd over 20 BRT.

Tænk dig godt om og held med projetet

Venligst Njord

MVH Njord
Tak for dit indlæg

Du har ret i, at det er et stort brød at slå op. Jeg er alligevel vild med ideen, så jeg giver op endnu. Jeg vil bl.a. følge dit råd og søge kontakt til folk, der har prøvet noget lignende.

Og så er det nok klogt som du siger at få på land og synet, inden jeg overvejer at købe.

Det bør sælger vel bekoste -han kan vel ikke regne med at nogen vil købe, hvis der ikke ligger en nogenlunde frist tilstandsrapport.

Venlig hilsen
Brian Sørensen

Med venlig hilsen
Brian Sørensen
Om det er sælger eller dig !!! Det er jo nok en forhandling af pris og betingelser. Men er der nogen godkendelser fra Skibstilsynet eller lignende ?

Hvad med ligge plads efter konverteringen ?

Er der en forening for Husbådsejere ? Hvis ja, kontakt den straks og meld dig ind under fanerne.

Jeg er sikker på at du bør finde en skibsbygger eller bådbygger for at få ham eller hende til at gennemgå skroget og sammen holde dem med dine drømme og se om de overhovedet matcher... Det har selvfølgeligt også noget med økonomien at gøre om drømmene kan realiseres. Husk at alt maritimt er dobbelt så dyrt som du havde forestillet dig mindst. Også selv om det findes billigere i sverige eller tyskland.. Se evt www.ftlf.dk under links her er også angivet nogle udenlandske bådhandlere og udstyr shops.

Hvis det er selve det at bå på en husbåd er der også andre muligheder, der laves også nye husbåde. Kig fx på www.udkig.dk og se unde både sælges, andre bådtyper eller lignende. Her er et par muligheder for husbåde. En helt anden mulighed er jo at få svejset to stålpontoner op og lægge et dæk mellem disse hvor du så kan bygge et "hus". Det er nok lettere at gennemskue hvad angår den fremtidige vedligeholdelse... men charmen er jo også lidt en anden. Men en tur rundt i kanalerne i København vil åbenbare forskellige muligheder. Hver med deres egen charme !!!!

Motiva i Ferup ved Lunderskov har bygget et par pontoner til en færge mellem Rønbjerg og Livø, men princippet kan være det samme til brug for en husbåd.

Kig evt også her for at se om der måtte være "lidelsesfæller" der har lavet noget godt til nettet... www.sejlerlinks.dk under private sider findes en rubrik med husbåd !!

LAd os endeligt høre hvad der sker i projektet.... Venligst Njord

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af njord (den 19-04-2002).]

MVH Njord
PS meget afhænger selvfølgeligt af hvad man selv kan lave !! Håndværkere har det lettere med nogle ting end andre og omvendt...

Njord

MVH Njord

Du har ret i, at der findes andre og mere tilgængelige måder at bo på vandet på. Jeg er bare ikke særligt tiltrukket af ideen om at bo i et lille parcelhus på en flydeponton. Disse husbåde vil desuden efter al sandsynlighed blive tvunget til at ligge klinet sammen i klynger af 20-30 stykker..

Dette kan ikke rigtigt forenes med min drøm om at på vandet og mine forestillinger om en rigtig husbåd. Det skal være mere båd end hus..

Med hensyn til liggeplads ved ejerskifte har jeg netop modtaget dette foruroligende svar fra Københavns havn.

Først mit brev til havnen:

Til rette vedkommende ved københavns havn.

Som kommende ejer af en husbåd har jeg nu i en uges tid søgt information
om min families muligheder for at lægge ved en fast plads i København.
Denne opgave har vist sig særdeles vanskelig, idet området synes at være
usædvanligt ureguleret.

Jeg kan dog forstå, at man agter at tildele en håndfuld pladser ved
lodtrækning senere på foråret. Ethvert initiativ i den retning er
naturligvis prisværdigt, men hvordan forholder det sig, når man overtager
en båd, der i forvejen er beliggende i københavn på en fast plads?

I vort tilfælde drejer det sig om en marinekutter, som vi har planer om at
ombygge og indrette til husbåd, hvorved dets egenskaber som sejlende
kutter opgives helt. Skibet vil med andre ord ikke skulle benyttes til
sejlads og kan derfor ikke uden videre flyttes rundt. Bl.a. derfor er det
helt afgørende, at vi, inden et projekt som dette skydes igang, opnår en
vis sikkerhed for, at vi kan blive i havnen på en acceptabelt plads og
under rimelige vilkår.

Skibet er i øjeblikket liggende i Nyhavn på værtshussiden. Denne fornemme
plads er imidlertid ikke egnet til en familiehusbåd og derfor
spørgsmålene:

-Hvilke regler gælder der for skibe med faste pladser i tilfælde af ejerskifte?
-Hvilke muligheder findes der for at bytte plads eller skifte plads, når skibet har en uegnet fast plads?
-På hvilken måde er disse spørgsmål retsligt reguleret?
-hvilken myndighed/instans er kompetent i disse spørgsmål?

---------------------------------

Som svar på nedenstående brev kan jeg oplyse, at området ikke er
ureguleret.

En havneplads indenfor Københavns Havn A/S område kan ikke overdrages. Det
vil sige, at når et skib sælges skal det som udgangspunkt forlade havnen,
med mindre den nye ejer kan indgå aftale med Københavns Havn om leje af
plads til skibet.

Det samme regler gælder således også for andre tilfælde, hvor en skibsejer
ønsker en anden plads.

Københavns Havn har som følge af Lov om Københavns Havn, Lov om Danske
Havne, Bekendtgørelse om overholdelse af orden i danske havne og
Havnereglement for Københavns Havn retten og pligten til at drive havn
inden for Københavns havns område. Det er således Københavns Havn A/S, som
er kompetent indenfor disse spørgsmål.

For så vidt angår Nyhavn på værtshussiden sorterer det vandareal under
Københavns Kommune, som har aftale med Nyhavnsforeningen.

Med hensyn til husbåde vil disse som De nævner blive fordelt ved
lodtrækning. Der er ingen mulighed for at få plads til en husbåd i
Københavns havn før den overordnede planlægning er endelig vedtaget i
Københavns Kommune, hvilket vi p.t. forventer vil ske i løbet af efteråret
2002.

Med venlig hilsen

Britta Køster
Udlejningschef

----------------------

hilsner
Brian Sørensen

Med venlig hilsen
Brian Sørensen
Annonce
En helt anden mulighed er at du dropper det at ligge i selve centrum og istedet sæger und hos en lystbådehavn. Og her får en fast ligge plads. Forholdene er meget forskellige, men jeg ved at der i Horsens ligger en del familier der bor fast ombord på deres skibe og i Vejle har vi også et par stykker, hvorimod Kolding er meget fjendsk indtillet overfor ideen. Engang kendte jeg en fyr der boede fast i sin Junker 22 i Skive havn, så hvis pladskravene er "moderate" er mulighederne sikkert også større...

Venligst Njord


MVH Njord
Njord, er du klar over, at du er oppe på 302 indlæg nu?? - Det ender med, at du bliver den mest produktive på siden - godt gået.

Mvh. Jørgen

Med venlig hilsen

Jørgen
Ja, Njord er en sand ven.

Jeg kan ihvertfald ikke takke nok for den hjælp jeg har fået.

Hvis det ikke er oprigtig interesse, der driver værket (Njord), så skjuler han det godt... :-)

Jeg er ihvertfald overbevist, og om ikke for andres, så vil jeg for Njords skyld vende tilbage med beretningen om, hvordan fremvisningen af kutteren spandt af.

Venligst
Brian Sørensen


Med venlig hilsen
Brian Sørensen
Hej igen smile

Hvordan går et med drømmen ?? Er den stadig intakt eller er den blevet mere flygtig her i foråret ?? Lad os høre lidt mere om projektet, det lyder meget meget spændende wink

Venligst Njord

MVH Njord
Der er yderligere 15 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis