Fremstilling af limtræsbuer

Jeg vil lave et pergola-system til haven og dertils skal jeg bruge 35
buede overliggere a la dem f.eks. PLUS laver. De er bare alt for dyre,
når man skal bruge så mange (over 10.000 kroner), så derfor spekulerer
jeg på, om jeg kan lave dem selv.

Det er vel noget med at lave en form man kan spænde skidtet op i,
smøre lim på nogle lister o.s.v. Men disse lister skal vel "blødgøres"
ved opvarmning eller lignende?

Alle gode ideer eller henvisninger til et værksted som kan lave dem
mod en rimelig betaling, er velkomne.

Venlig hilsen
Kurt Hansen
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej kurt!

Det lyder som et spændende projekt, jeg lavede selv nogle
limtræsbuer, men det var en meget mindre målestok, det var kun
buer der skulle spænde over ca. 50 cm.
Du har helt ret man kan bøje træ over en skabelon ved hjælp af
damp.
mine første ski lavede min far selv, ved at koge spidserne i en
grukedel.
Du kunne måske gøre træet gennemblødt, og varme det op med en
varmepistol, jeg ved ikke om det kan gøres, det må komme an på en
prøve.

med venlig hilsen
Leif Johansen.
Arh, det er nu ikke så ligetil at lave sådan nogen. På min arbejdsplads
har vi forsøgt flere gange at lave buer. Det er noget med at lave en
form, som du selv er inde på. Man høvler nogle lister, som ikke må være
for tykke. Listerne smøres med lim, lægges i formen og det hele
presses sammen under højt tryk. Men, der er bare det ved det, at
listerne glider i alle retninger, så det kan ende med, at buerne bliver
ubrugelige.

En anden metode, som jeg har brugt, er at lime nogle planker sammen
til en flade, som der kan skæres nogle buer ud af. Til dette kan du
bruge en stiksav, hvis det ikke er for tykt materiale. Lav en
opstregningsmodel så dine buer bliver ens. Ulempen ved denne metode
er, at årerne ikke følger buen - og er dermed ikke så stærk som den
laminerede.

> Alle gode ideer eller henvisninger til et værksted som kan lave dem
> mod en rimelig betaling, er velkomne.

Til større opgaver anvender vi et firma, som er specialister i mærkelige
faconer. Men, jeg tror ikke, de kan lave dem til den pris, du skal give
hos Plus.

Håber du kan bruge mit svar.

M.v.h.
SEB

Lav en form ved at skru klosser på en x-finerplade.Husk at lave formen lengere i hver ende ellers vil bueen blive flad på det sidste stykke. Sav og høvel lister(2-6mm alt efter hvor kraftig bueen er),smør på lim og sammel listerne til een bunke. Skru en skrue i den ene ende af bunken og pak det hele ind i et lag med plast.Hvis buen ikke er jevn, start med at spende den fast til formen der hvor buen er kraftigst.
MVH
Rasmus
NB! Evt. kan din lokale bådebygger hjælpe dig.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis