Vandvarmer kontra vandvarmer- / veksleunit

Jeg kunne godt bruge nogle kyndige råd, angående valg af varmeanlæg.

Vi er i gang med en gennemgribende renovering af vores gamle hus fra 1937, som blandt andet omfatter nye radiatorer samt gulvvarme i hele huset. Huset er opvarmet med fjernvarme via et Termix VVX1-1 anlæg fra 1994 som er et kombineret vandvarmer- og veksleunit. Jeg går ud fra, at årsagen til at der er valgt en løsning med veksleunit for centralvarmen er, at smeden der i sin tid (før vi købte huset) installerede anlægget vurderede, at det gamle rørsystem ikke ville kunne klare det tryk der er på fjernvarmenettet. Som nævnt er vi i gang med en komplet udskiftning af centralvarmeanlægget, og i den forbindelse vil jeg høre om der ville være idé (komfortmæssigt / energimæssigt eller andet?) i at skifte den ældre kombinerede vandvarmer- og veksleunit ud, til en ny vandvarmer alene, som eksempelvis et Termix One anlæg? Jeg har også overvejet om der ville være ide i at skifte til et nyere kombi anlæg, eksempelvis igen et Termix VVX1-1 anlæg ud fra et energimæssigt synspunkt?

Jeg er klar over at en eventuel udskiftning ikke er noget jeg selv må foretage, men er af den overbevisning, at en ”snak” her om for og i mod alt andet end lige er mere uvildig, end at snakke med smeden om det.

Hilsner Ole

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis dine rør er nye så er det en rigtig go ide at sætte f.eks en termix one tp 1 op og så gå direkte på med radiatoranlægget. Der er et varmetab ( og økonomi-tab) på ca 5 % ved at være indirekte på, altså med veksler på radiatorkredsen.
Der er et varmetab ( og økonomi-tab) på ca 5 % ved at være indirekte på, altså med veksler på radiatorkredsen.

Hvor forsvinder de 5 % hen?
Jeg går ud fra, at de forsvinder mellem de to vandsystemer, men bliver vel afgivet via veksleren til rummet?
Noget af det 5 % varmetab i nævner går givet vis til rummet hvor i veksleren er placeret.

I det rum hvor veksleren er placeret er der i hvert fald en god varme, hvilket jeg regner med dels skyldes veksleren og dels nogle uisolerede rør.

Tabet taler selvfølgelig for en løsning med direkte tilslutning. Men jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, at hvis nu uheldet skulle ske, at der blev en lækage et sted. Så fosser der jo let en del mere vand ud ved direkte tilslutning, frem for en tilslutning med veksler i mellem. For at tilgodese det problem, har jeg spekuleret på, om der ikke fandtes en løsning i retning af et fejlstrøms relæ i en elinstallation. Altså et eller andet som måler på den mængde vand der løber i henholdsvis frem- og returløb, og i tilfælde af at denne ikke er den samme, skulle en magnetventil lukke for frem-, måske også returløb.?
Jeg overvejer også at få sat en veksler på fjernvarmen, derfor spørger jeg.

Hvis varmen alligevel afgives til det rum veksleren sidder i, betyder det ikke så meget for mig med det tab.
Annonce
Det meste af varmetabet i et indirekte anlæg skyldes at returvandet altid vil være varmere end ved et direkte anlæg.
Ved effektafregning behøver det ikke at øge prisen, men der er stadig tale om et varmespild, og det kan medføre ekstrabetaling på grund af for lille afkøling.
Hilsen Aksel
Ved effektafregning behøver det ikke at øge prisen, men der er stadig tale om et varmespild, og det kan medføre ekstrabetaling på grund af for lille afkøling.


Ved inddirekte anlæg sidder måleren så på fjernvarme eller centralvarme-siden?
Hvis man har digital måler med flowmåling og måling af frem- og returtemperatur, giver det så også ekstra betaling ved for lav retur?
Måleren sidder før centralvarme siden for mit vedkommende, så den "ekstra / spild" varme er klart for egen regning.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis