Montering af Daxtor 230V GU10 35W spots

Hejsa!


Jeg har planer om at montere nogle indbygningsspots i et nyetableret 1-plades gipsloft. Jeg har hørt rigtig godt om Easy 2-Light bagdåserne fra Daxtor (http://www.daxtor.dk/easy2light.htm, el-nr. 5704026701235) og har derfor også tænkt mig at købe disse med tilhørende Down-Light (High-Line 8400, GU10, 35W, 230V, Ø 74 mm, el-nr. 5704026802222), halo-pærer (230V, 35W, 25 ° lysvinkel, 3000 timers levetid, GU10, http://www.daxtor.com/spec%20lyskilder.htm, el-nr. 5704026400046), pakningsring (http://www.daxtor.dk/pakningsring.pdf, el-nr. 5704026000017), men ingen Safe-Hat (el-nr. 5704026000024) (som jeg forstår det, ikke noget krav jf. http://www.daxtor.dk/Produktinformation.pdf, side 7). De fremførte kabler er varmebestandigt kabel (90 °C, 3 x 1,5 mm2, SIHF/PVC, el-nr. 0835102034).

Men har lige et par spørgsmål.

Har jeg forstået det korrekt, mht. montering direkte i isoleringen - altså ingen Safe-Hat?

Hvor stor afstand skal/bør jeg lave mellem de enkelte spots, med en loftshøjde på 238 cm? Gangen, hvor de skal monteres er L-formet, med længder på hhv. 390 og 620 cm og en bredde på hhv. 145 og 120 cm (dvs. den korte del af gange er lidt bredere). Belysningen skal gerne være tilstrækkelig og jævn. Til at begynde med bruger jeg 35W halo-pærer, men skifter nok til LED, når de er til at betale og lyset er naturligt.

Der ligger i dag 200 mm "gammel" Rockwool, med masser af støv, snavs, muselort (!), træsplinter, puds, osv. Har tænkt mig at erstatte de nederste bats med nye 100 mm glasuld bats (skal alligevel have efterisoleret resten af loftet), for at der ikke skal være "letantændeligt" støv/snavs nær de ret varme bagdåser. Og samtidig selvfølgelig overholde de 5 cm afstandskrav til isolering og forskallingsbrædder. Er det ok?

Er det ok, at montere de enkelte spots som serie, dvs. et SIHF kabel fra forgreningsdåse til 1. spot, og derfra videre til 2. spot, og til 3. spot, og til 4. spot.... (kablerne aflastes med Tillex 8-12 mm clips på oversiden af forskalling)? Easy 2-Light bagdåsen er jo forberedt for videreføring af kablet.

Takker på forhånd for svarene

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Er der slet ikke nogen der har en kommentar eller svar på mine spørgsmål?

Jo da

Ja det er rigtigt forstået at du ikke skal bruge safe hat til daxtors bagdåser, bagdåserne er f-hat godkendt til montering direkte i isolering, med 25 watt pære med alureflektor

Daxtors bagdåser er også f-mæke godkendt, her kan du montere en 35 watt pære med alureflektor, men så skal der være min. 5 cm afstand fra bagdåsen til bygningsdele og isolerng, men det kan jeg høre at du har helt styr på

De elnumre du refererer til er ikke elnumre, men EAN numre, sig til hvis jeg lige skal finde dem til dig

Det er svært at sige hvor mange spots, men sæt hellere rigeligt op, du kan altid dæmpe dem, eller sætte 25 watts pærer i, men et bud kunne være 10-12 stykker 

Ja det er helt OK at montere dem i serie, vi snakker jo 230 volt, og du skal også bruge downlight kabel, det er i hvert fald det som de er godkendt med

Jeg ville nok bruge nogle pærer med større spredning

Venlig hilsen

Klaus

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis