Murer spørgsmål (fuger)

Jeg har et gammelt hus fra slutningen af 30'erne, hvor det ikke lige frem er fugerne der holder sammen på huset. Mange steder kan man faktisk kradse fugen ud med en finger.
Jeg har besluttet mig for selv at gøre noget ved sagen, og har lavet en lille test på omkring 1 m2. Fugen blev fræset/kradset ud til ca 20 mm, fejet, renset og vandet, og så har jeg fuget med en Cempexo Universalmørtel(50/50/700). - helt ud til kanten og lidt ved siden af, så det får sådan en "halv" pudsning.

Mine spørgsmål er flg:

- Er det i grunden en forkert fremgangsmåde?

- Når nu den oprindelige fuge er så blød, er det så det rigtige blandingsforhold min mørtel har?

- Er det overhovedet den rigtige slags mørtel til det her projekt?

- Da fugen nu "bare" skal fyldes, helt ud til kanten - er det så nødvendigt nøjsommeligt at fuge hver enkelt fuge, eller kan man trække det på?

- hvad skal man bruge til at tone/farve sin mørtel?

Jeg er bare en lallende amatør-murer, så vær endelig ikke blege for at komme med kommentarer som måtte være indlysende for de fleste!

/Lasse

9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg er bestemt heller ikke ekspert, men tillader mig alligevel at kommentere.
Jeg vil mene universal mørtlen er forholdsvis stærk (indedholder relativ meget cement). Hvis formuren er muret op med en ren, eller næsten ren kalk mørtel, der er væsentlig svagere, kan det give problemer.  Fugemørtlen skal være svagere.

 

Jeg vil mene at du skal bruge bakkemørtel og cement i forholdet 1-7 (7 mørtel/1 cement)
og inden kan du fræse fugerne ud med en fugefræser til at montere på en lille vinkelsliber,fræsejernene kan købes i forskellige str. så de passer til din fuge

Tim  
 
Som en anden bruger skriver skal din mørtel ikke være for stærk.
Når du har fyldt fugen op med mørtel skal du komprimere den med enden af en fugeske, eller med en fugekugle. Det er blot en metalkugle på en pind så at sige. Når fugen så har tørret en lille smule, kan du koste det med en stiv kost for at fjerne mørtel på stenene. Hvis der sidder mørtel ud på stenene vil den uværligt knække af, og fungerer ikke som andet end skidt/vandsamler.
Bakkemørtel 6,6% i 1 til 7 er sku en stærk mørtel og nok ikke den der skal bruges her

Have> Det virker som om du er igang med at ødelægge udseendet på dit hus hvis jeg skal være ærlig, man kan lave det der hedder en skrabefuge, men det skulle ikke gerne ligne halvt puds.

Måske skulle du selv kradse huset ud og få nogen til at fuge det, eller få nogen til at lære dig det

Murermester Michael Flyger Jørgensen

23804516

Prøv at søge her på siden - jeg fik en masse kanon råd fra andre, der "har været der før mig" ;-)

Jeg har brugt en 1-9 blanding, for her ude vestpå er blæst og salt hårdere ved fugerne end inde i landet (påstår fagfolkene). Jeg ville gerne have været i en endnu stærkere blanding, men det blev jeg frarådet.

Blev af raadvad-centret anbefalet et bruge "stålkuglen", da den sikrer en god komprimering og udfyldning af fugen ud mod stenen - det har jeg fortrudt, da mine sten og fuger er meget uens - og en skrabefuge ville være lidt mere harmonisk.

God fornøjelse (har lige kradset 30 m2 ud - nu skal de "bare" fuges.....)

 


Mvh.

Jan R.
Annonce
til et så gammelt hus, ville jeg ALDRIG benytte en mørtel der indeholder cement!
Jeg har et gammelt hus fra 1941, og benytter en kalk mørtel (dvs. det er kalken der binder og ikke cement)
Du skal jo finde en kalkmørtel der ligner den der allerede er i væggen, på mit hus bruger jeg kkh 35/65/500 0-4mm - Den ligner til forveksling det mørtel der var i væggen i forvejen.

Som de andre skriver, er det korrekt at jo tættere på ydermruen, jo svagere skal din mørtel være.

Jeg benytter en træklods der ligner lidt en pistol, så jeg skraber fugerne efter jeg har fuget, derefter skurer jeg med en gammel kartoffelsæk (Tror den er lavet af hør) - Så ser det pænt ud og overskydenden mørtel er fjernet. Efter et par dage skal væggen syres af med saltsyre 32% der er hældt i vand.

Dette arbejde har jeg lavet i 2006 - tog mig en hel sommer (Min sommer tog 3-4 måneder).
Jeg har afsyren gavlen i år (2008), da der åbenbart kom nogle kalk salte ud af murstene.
Der skal lidt cement i fuger for at holde dem tætte mod fugt da det er ødelægende for muren . Det i taler om med den skal være svagere end det bagved ligende er korrekt når man rep. på gammel puds , men når det gælder fuger er det stene det skal være svagere end, så at hvis der sker en sætning er det fugen der går istykker og ikke stenen .Den fugning med sækken brugte vi også i min læretid på staldbygninger,de kalksalte som Bri Jac omtaler er kalksalpiter som er meget normalt i fugtigt murværk indtil det tørrer op.
nu kan der sagtens være cement i et hus fra 1941, men kan kan sagtens bruge kkh mørtel, men prisen er noget dyrere for denne type mørtel

"Kuglen" ´bruger jeg normalt aldrig netop fordi den er følsom overfor ujævnheder. Man kan evt bruge det jeg kalder et højhusjern,..tja hvem ved hva det rigtige navn er ;-) Det er lidt ligesom kuglen men bare et længere rundt jern der er buet. En tyk træpind er også god!

Murermester Michael Flyger Jørgensen

23804516

Der skal absolut ikke noget cement i mine fuger...

Faktisk tillader kalken (normalt, jeg er ikke helst sikker det også gælder kalkmørtel) at fugten kan passere - Så der sker ingenting
husk på at mursten er som en svamp, den kan da suge og vel også afgive fugt.

Som jeg har lært er det typisk omkring 1950'erne at  der blev brugt cement i mørtlen - det er defro det ikke er muligt (Oki alt er muligt, men ikke særligt anvendt) at genbruge mursten efter denne tid, da denne mørtel sidder så fast at stenen ofte går i stykker.

Det er til at have med at gøre, at banke kalkmørtel af mursten og genbruge dem.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis