Kaleche - sy selv

Hejsa

Er der nogle herinde der har haft held med selv at sy en kaleche til deres båd?

På forhånd tak

Lars
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Vi satser på at få en veninde, som er syerske, til at sy en ny kaleche til vores 25'er her til vinter. Men hun har også en god symaskine, som kan klare alt fra tynd silke til marmorplader.

I princippet er der vel ikke noget i vejen for at sy en kaleche selv, hvis man har maskineriet. Det er jo ikke atomfysik, vi taler om. Men forskellen bliver, at på den 'professionelle' er alle sting lige lange i syningerne, det kan du ikke gøre hjemme på spisebordet. Kanter og forstærkninger i hjørnerne bliver garanteret pænere. Øjerne til at hægte kalechen fast i, bliver sikkert også mere ensartede, end hvis du prøver selv med en hammer og matrice.

Hvis det nu ikke behøver være 'udstillings-kvalitet', kan du købe en solid symaskine for 1500 - 2000 kr, materialer for 3000 kr, lægge nogle aftener i det og spare 15.000 - 20.000 i forhold til at købe en færdiglavet hos en kalechemager. Men afhængigt af dit ambitionsniveau kan du også ende med noget, du vil ærgre dig over resten af kalechens levetid.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Hvis man har en gammel kaleche at kikke efter så kan man vel dårligt se forskel.
Problemerne opstår vel først hvis man selv skal lave den fra bunden og få den passet til.
Med tålmodighed og en god symaskine kan jeg ikke se hvorfor stingene skulle blive forskellige. Har man erfaring i at sy på sin egen maskine kan man vel også finde ud af at sy lige.
Når der skal bankes ringe i så må man måle sig frem så de sidder ens, hvis man lige øver sig på en rest er det da ikke så svært.

At bygge den fra bunden, og få klippet til så det hele passer til de forekellige stænger og får lavet de rigtige vinkler så den står lige stramt over det hele må være det sværeste.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

GOM:

De professionelle kalechemagere har jo et stort bord, og en maskine, som ikke er så afhængig af, hvor meget af kalechen, der hænger ud over bordkanten. Selv en god 'hjemmemaskine' kan ikke hive 15 kg. kaleche jævnt igennem, så stingene bliver garanteret ikke så ensartede, som en fagmand med det rette grej kunne gøre det.

Dermed ikke sagt, at en hjemmegjort kaleche ikke kan være nøjagtig lige så brugbar, som en indkøbt, det kommer jo helt an på, hvor 'sippet' man er. Vi for vores vedkommende kan sagtens leve med mindre end perfekt, så længe det virker.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Ann har syet flere kalecher og de er jo allesammen syet efter en der allerede er lavet.
På de fleste både er kalechen jo lavet i baner som følger de forskellige stænger så man starter i den "besværlige" ende og syr så de forskellige baner på...
Problemet kan være at skaffe den "proff" plastkant som mange kalechemagere syr på. Der kan man bukke rundt, sy og så bukke rundt igen og så er der nok til at have hold i de ringe der skal slåes i.
Men man skal nok ikke gå igang med sådan et projekt hvis man har købt en symaskine til 499 kr i fakta.
Hvis man ikke har en kaleche at sy efter, må man kikke på andre både magen til og se hvor stængerne sidder. Monterer nogen på sin egen båd samme steder.
Købe noget billigt lagenstof og så klippe og ri så man har en let håndterlig skapelon og når den passer skiller man den ad igen og bruger den så til at klippe det dyre kalechestof efter.

Hvis man stiller sin symaskine på et stor spisebord og rydder lidt gulvplads omkring en, så kan man altså komme langt med lidt tålmodighed..

Det kommer til at tage tid, ja... man har man tiden og vil spare en hulens masse penge kan man sagtens lave noget der bliver rigtigt flot...

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Det er da meget nemmere hvis man rydder stuen helt, stille symaskinen på gulvet og graver et passende hul til at sidde nede i når maskinen skal betjenes, efter endt arbejde har man muligheden for at komme af med sin trælse Svigermor og så bare nyt gulv over hullet.
Annonce
Ja. og hvis man låner en sadelmagers værksted er man langt fra svigermor..

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

I er godt nogle modige folk. Jeg er ellers ikke bleg for at gå igang med forskellige projekter. Men en kalesche turde jeg godtnok ikke binde an med. Kender en der syer hynder og reparerer kalescher, selv hun tør ikke give sig ilag med at lave en kalesche helt fra bunden af. Glæder mig til at høre hvordan det går.

MVH Finn
Nu ved vi jo ikke hvilke båd det er til... ;)
Hvis man lever af at lave kalecher, skal den jo være 100% perfekt.
Sidder lidt og tænker over hvem der syede den første kaleche overhovedet... En eller anden må jo have givet sig i kast med det uden at kunne kikke efter andre.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Jeg har syet ny sprayhood til min Beason 31 hele to gange indenfor 25år! Første gang på en alm. husholdnings-symaskine, anden gang på en kraftig industrimaskine. Begge gange med den gamle som forlæg.
Den væsentligste forskel på symaskinerne er deres maksimale stinglængde. Husholdningsmaskinen kan lave 4mm sting, industrimaskinen 6mm sting, som ser pænere ud. Og så har industrimaskinen bedre evne til at trække stoffet igennem (=mere ensartede sting).
Af særlige erfaringer kan nævnes:
- den gamle sprayhood er strakt efter måske 10års drift. Den nye skal altså syes "lidt mindre" for at stå stramt og pænt med det samme.
- vinduer syes bedst i uden at skære ud i stoffet først. Altså, vinduet lægges på stoffet og syes i hele vejen rundt (jeg har brugt dobbelt søm) og derefter skæres stoffet ud med en saks langs sømmen.
-materialer kan købes hos bådforretninger, de mere specielle sager kan købes hos en sadelmager, jeg købte sidst hos IM sadelmager på Amager. Det seneste færdige resultat ses her:

http://picasaweb.google.com/hhmcsv/Beason31DancingWave/photo#5126851634021927314

hvor også storsejlsbetrækket er hjemmegjort.

Hans-Henrik - Beason31 D404 "Dancing Wave" Lynæs

"Hav part i gode skibe eller slet ingen. Hold altid dit skib i god stand, og du vil få gode mænd med dig. Hav skibet klar tidligt på sommeren og rejs kun i den bedste sommertid. Hav altid solide grejer på dit skib og bliv aldrig for længe på havet om høsten, hvis du kan undgå det. Agt vel på alle disse ting, så skal det nok gå dig vel med Guds hjælp"

(Citat fra Konungs Skuggsjá, Kongespejlet, norsk bog om leveregler formet som samtale mellem far og søn. Ca. 1260)

Find evt en gammel symaskine, uden ziksak, de er mere stabile.
Jeg har sådan en gammel Paff, den kan sy alt, der kan komme ind under trykfoden.
Største problem er fremtrækket, stingene har en tendens til at blive meget små.

Køb noget rigtig sytråd til kalecher, det rådner ikke....
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis