Acceleration

Hej!

Jeg har gået og spekuleret hvordan man laver den bedste start i en bil, når
den står stille...

Skal man gasse den godt op, og derefter slippe koblingen med en ryk
Eller sætte den i gear, og derefter fyre til den?
Eller....

Vi har lige købt ny dyt i familien, så jeg vil ikke ud og forsøge mig frem i
den!

MVH

Kristian

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Tjah, så er det ikke nemt at sige, det kræver næsten at man prøver sig frem.
Jeg plejer at gøre det at jeg gasser den op på så mange omdrejninger det kan
lade sig gøre uden at den spinner når man lægger afsted (ca. 4000 i min
bil), og så "popper" koblingen.

>Skal man gasse den godt op, og derefter slippe koblingen med en ryk

Dette gør næsten altid (i hvert fald i forhjulstrukne biler) at hjulene
spinner, dvs. de mister vejgreb og bilen kan sæføli ikke sætte ordentligt
afsted før hjulene får fat igen.

>Eller sætte den i gear, og derefter fyre til den?

Sådan som jeg forstår ovenstående, mener du sætte den i gear, slippe
koblingen, og træde speederen i bund og accellere fra ca. 1000 o/m op. -
Dette er ikke specielt virksomt da motoren så først skal til at kæmpe sig op
igennem de første tusinder omdrejninger før den rigtig tager ved (forudsat
at det er en alm. 4cyl benzin motor der jo som regel har kræfterne i toppen
af omdrejningsskalaen). Det tager ALT for lang tid :-)

Ved at gøre det på "min" måde får man det bedste fra begge verdener, nemlig
godt vejgreb fra dækkene (forudsat at de ellers er noget bevendt :-) ) samt
et rimeligt kraftoverskud fra motoren til at fyre den af.

Du skal desuden huske at lære at skifte gear hurtigt, da man kan tabe MEGET
tid på at sidde og fumle med gearstangen :-)

PS: Hvis du ikke vil prøve med din egen bil (og ikke kan låne en andens),
kan du jo prøve med et tilfældigt bilspil på computeren (min personlige
favorit er Need for Speed), hvor man sagtens kan få afprøvet teorien...

---
René
AKA Tha Eurythmic King Of Nowhere http://come.to/jodiefoster (back offline :-( ) http://listen.to/mcdjj
At sætte den i gear er afgjort en fordel.. :-)

Hvis du havde en ideel kobling og hjul der ikke kunne spinne ville tricket være
at gasse op til det omdrejningstal hvor motoren har max. effekt og så slippe
koblingen med et brag. Det dur dog bare ikke i virkeligheden men er en rimelig
opskrift på at trække hjulspin. Motoren har dog en tendens til at blive trukket
lidt i knæ af en smidt kobling, så skal du rigtig lave brænder fra Spjald skal
du også fedte en anelse med koblingen mens du får trukket hjulene op i fart, men
dog ikke så meget at det meste af effekten bliver brændt af i koblingen.

For at få den bedste 0-100 tid gælder det dog om at finde et kompromis hvor du
får mest mulig effekt ned i asfalten uden at hjulene spinner. Godt med blus på
motoren, men ikke så meget at det hele går op i dækrøg, koblingen skal slippes
så hurtigt det kan lade sig gøre uden at motoren trækkes i knæ, dvs. en rimeligt
hurtigt tilkobling men dog ikke brutal og så gælder det ellers om at træde så
hårdt på speederen at hjulene er lige ved at spinne men ikke gør det. Alt i alt
lidt af en balancegang.

> Vi har lige købt ny dyt i familien, så jeg vil ikke ud og forsøge mig frem i
> den!

Hvorfor ikke? Biler har godt af at blive blæst igennem engang imellem. Jeg havde
lånt min fars Mazda i en uges tid for at lave pladearbejde på den og da han fik
den tilbage var han overbevist om at jeg også havde skruet på motoren. Det
eneste jeg havde gjort var at give den de tæsk som den aldrig får med ham bag
rattet. En motor soder til og dør ud hvis den altid tuller stille og roligt
omkring.

Hygge..
Thomas

Det kommer an på hvad du mener med bedste start. Hvis du ønsker at skåne
bilen mest muligt så skal du slippe koblingen rimelig langsomt, men hvis du
med bedst mener hurtigst så kan du slippe den hurtigt.

> Skal man gasse den godt op, og derefter slippe koblingen med en ryk
> Eller sætte den i gear, og derefter fyre til den?
> Eller....

Hvis det var en ny bil så ville jeg (gør jeg det) at jeg starter langsomt,
det belaster dæk, trækamsler, lejre, gearkasse m.m. betydelig mindre.
Koblingen kan sagtens holde en 150-250.000 Km alligevel.

--
Tom

Unofficial FORD site Denmark http://members.tripod.com/FORD_DK

Omdrejningerne skal ligge mellem max. omdrejningsmoment og max. effekt -
kobling slippes akkurat så hurtig, at det ikke giver hjulspind. Giver det
ikke hjulspind (og vognen har kræfter nok til det) - skal du forsøge igen
til den lige akkurat er på grænsen til hjulspind.

Ved gearskift kan du ved at øve dig, undgå brug af kobling - der vindes
ganske meget tid (i meter). I samme brøkdel af sekund du letter på speeder
klamper du gearstangen til næste gear, og i samme brøkdel giver du fuld
power. Men er det en kraftig vogn, skal speederen igen modereres, så der
ikke kommer hjulspind.

Jeg har vundet mange optræk mod samme type vogne på denne måde, men jeg er
selvfølgelig helt klar over, at det har kostet et stærkt øget slid på
kobling og transmission.

Mvh Jørgen


Med venlig hilsen

Jørgen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis