14 HK Marstal benzinmotor

Jeg har før fået hjælp til mine problemer omkring motoren i min forholdsvis nyindkøbte motorbåd.
Som sagt 14 HK Marstal benzinmotor, som starter bare jeg kigger på tændingsnøglen og går som en symaskine.
MEN en utroligt støjende symaskine.
Kølevandet er - selvfølgelig - ført gennem udstødningsslangen, og lyden er ikke slem i cockpittet, men i det halvåbne styrehus kan man næsten ikke føre en samtale for den hårde, bankende lyd fra motoren.
Motorkassen er isoleret.
Ved nogen om man kan få en egentlig lydpottet til sådan en motor eller en anden form for lyddæmpning?

Og nu vi er ved det - båden var tidligere forsynet med en 10 hestes motor og er nu erstattet af den omtalte 14 HK. Men det er den samme skrue, som sidder på båden. Og jeg kan ikke mase denne 23 fods snekke op over 5½ knob. Mon en anden og større (evt. bare med større stigning) skrue kan give lidt mere fart?
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Ja det ville nok tage noget af den støj du har i båden, men støjen kan også skyldes at du kører med for høje omdrejninger. Som en god gammel regel sagde man at motoren aldrig måtte gå mere end 3/4 kraft det har de fleste indenbords motorer bedst af. Og du kan da godt sætte en lydpotte mere på men det er kun selve udstødningen du dæmper lyden på.

Nu skriver du ikke om det er et træskiv eller en plastikbalje du sejler i, er det sidstnævnte kan det være meget svært at undgå larm da hele skroget svinger med, du kan dog dæmpe det noget ved at montere motoren på gummiklodser.

Og så kan du hvis der er plads til det støbe noget beton lige under motoren, det bremser også noget af støjen fra motoren.

 

V.h.  Håndværkeren

Tak for dit svar, håndværker.

Det er en plasticbalje med målene 7 x 2 m. Båden har næsten sejlbådsskrog med et rundt midterspant, som slutter af med en næsten gennemgående køl. Bagtil stikker den omkring 80 cm med tom tank og uden mennesker.

I tomgang går hun næsten 3 knob, og efter ikke engang halv kraft er hun oppe på maxfart. Dette for at sige, at selvom en pæn mængde skrog er under vandet, er det - i hvert fald i princippet - en temmelig hurtig båd i betragtning af skrogtype og længde. Bovbølgen slutter et godt stykke bag hækken, og hækbølgen er ikke voldsom. Så efter bølgelængdeteorien skulle der være plads til et par knob mere.

Dette var kommentaren til mit spørgsmål om farten.

Lyden - ja, båden vibrerer tydeligt, og det vil nok være svært af eliminere denne del af støjen. Gummiklodser er jeg blevet advaret imod af hensyn til aksel/stævnrør m.v. Men det er den hårde bankende lyd fra selve motoren, som generer. Derfor mit spørgsmål om een eller anden form for lyddæmper.
Nu kan det selvfølgelig også være, at en Marstalmotor skal lyde sådan, og at det bare er mit styrehus, som opsamler lyden. Måske skal jeg lyddæmpe styrehuset i stedet for.

 

Det vil nok hjælpe en del om du lyddæmper styrehuset, men prøv istedet at lægge nogle kraftige plastik poser med vådt sand ind under motoren eller omkring fundamentet.
Den med at gummi klodser ødelægger skruetøjet tror jeg ikke så meget på, det var standart at monterer dem i alle både med indenbords motorer, på min gamle læreplads. 
Tak. Jeg vil forsøge mig med det våde sand. Iøvrigt er der et dobbelt kardanled mellem skrueaksel og motoren, så mon ikke det kan opfange "hopperiet" på gummiklodserne, som vel ikke skal være særligt tykke?
Sådan nogle gummi klodser er færdige fra fabrikken, der sidder en bolt som spændes på motor fundamentet og under den er der en flangse med plads til to bolte ned i fundamentet. Så det er ikke noget du sådan lige laver på en eftermiddag. De er ca. 4 cm. høje
Annonce
Det lyder som vinterarbejde. Jeg skal iøvrigt have lavet et nyt fundament. Den nye motor har andre mål end den gamle, og den tidligere ejer er sprunget over hvor gærdet er lavest, så den ene af boltene ikke sidder ordentligt fast i fundamentet (hvis motoren ikke sidder ordentligt fast, kan det jo også give noget vibration!). Med det nye fundament kan jeg så tage højde for disse klodser, som afgjort må hjælpe.
Tak for din hjælp, håndværker
Et dobbelt kardanled ?   I givet fald skal der en lejebuk fastgjort til skroget med et styrende trykleje før disse.  Kardanled egner sig ikke til at optage tryk. Det kan let nappe. Det er absolut ikke godt og kan være skyld i vibr. Det enkleste er væk med kardannerne, og få motoren sat rigtig godt fast på egetræsfundamenter.
Det skal lines 100% op, og jeg mener 100%, så kører det.
Men du kan også sætte den lejebuk på , og fra den et kandanl. til en harley skive eller et kardanled på gearet, så kan du sætte motoren på gummiophæng. og med 2 kardanled behøver det ikke at line særlig godt.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 

Ja, Lynæs. Dobbelt kardanled. Jeg har senere fundet ud af, at min kære sælger, som monterede den løstliggende motor for mig i forbindelse med købet, "overså" at den nye motor er bredere end den gamle. Han brugte de eksisterende bolthuller i den ene side (og satte for små franske skruer i!) og på den anden side lavede han nye huller, som sidder helt ude i kanten af fundamentet, som er delvist flækket på stedet.

Dvs at motorens aksel sidder skævt i forhold til skrueakslen. Derfor måtte han sætte disse voldsomme kardaner i for at få det til at fungere.

Men jeg glæder mig til et nyt fundament, hvor jeg kan centrere både motor og aksler. Men vil et enkelt kardanled i tilfælde af gummiklodser ikke være på sin plads?

Jeg humper mig igennem småture i denne sæson, når vejret er godt, men har det bestemt ikke godt med det. Det vil ikke være sjovt med en motor, som ruller løst rundt i motorrummet!

Har du nogen erfaringer med at forøge farten med en større skrue?

Så er der stor sandsynlighed for at det slet ikke er din motor der larmer, men alt det skrammel (Kadan led og for lille en propel) Nok også at motoren ikke er spændt ordentlig fast, faktisk er der det sælgeren der skal sørge for at det er i orden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis