Hej alle.
Vi kom lidt tidligere på dagen hjem fra en dejlig tur på Bakken. En smule sidevindsfølsomme, men ikke noget at skrive hjem om. På vejen hjem blev vi enige om at skilles, i hvert fald hvad aftenlufteturen med hundene angik. Vi trængte lige til lidt alene-kvalitetstid med hver sin hund.
Så Elizabeth gik på tanken med den gamle hund Albert og købte et rundstykke til ham, som vi så tit gør, og jeg tog cyklen og den store sorte Balto.
Min plan var at cykle ned til båden og prøve at lokke Balto med om bord. Ingen af vores hunde er vokset op med at være på vandet, så den ene gang, vi tidligere har haft dem med, var en Pavlovsk katastrofe. Men nu ville jeg altså prøve endnu engang med den ene af dem.
Turen derned gik fint, alt var fryd og gammen lige indtil Balto skulle ombord. Der var næsten 30 cm fra broen ud til båden, og det lykkedes med stor præcision for ham at dumpe i baljen med et kæmpe plask. At lede ham ind til breden igen og komme i land.
Næste forsøg gik bedre, jeg trak næsten båden helt op på broen, og hurra, han fik bagperronen med. Vel ombord og skidestolt skulle han jo udforske det hele, og han endte med at stå nede på agterkahytten.
Så skulle han jo tilbage til fordækket...
Han mente åbenbart at turen henover kaleche og styrehus var mere sikker, jokkede op på bagruden og røg 'KKRRRRAAASSJJJ' lige igennem, så han endte med hele bagruden og rø... i vejret nede i cockpittet. På vejen op af hullet igen nåede han så også lige at lave en 10 cm. lang flænge i det resterende stof.
Som båd- og hundeejer kan man vælge to reaktioner. At skælde hunden hæder og ære fra og bande og svovle over en ødelagt kaleche... eller, som her, at checke hunden for skader, ringe hjem og høre om de har sagt til regn i nat, og så ellers sige - "den tager vi i morgen"...
Sidste sommer gik jeg ned med stress... Ovenpå det har jeg valgt at lade den slags "småting" vente til vi kan gøre noget ved dem. Vi skal alligevel på båden i morgen og lave forkahytten færdig, og noget gaffa-tape og lidt tekstil-lim kan nok gøre bagenden nogenlunde regntæt igen. Det bliver ikke så kønt, men det er vores båd, vi bestemmer selv, hvad vi gør ved hende, og det bliver også kalechens tur til renovering på et tidspunkt. Og indtil da er vi da ligeglade med, hvad folk tænker - vi har båd for at have det rart i den, ikke for at vise den frem.
Lidt moralpræken - men forhåbentlig også en lidt sjov historie...
Update: Hende, der har syet vores nye hynder, skal også nok sy ruden i kalechen igen - hendes symaskine klarer alt fra satin til marmorplader...
Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911
Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...