Brandsikkerhed på campingplads.

Som nævnt i en anden tråd, skal jeg forestå en større indkvartering med campingvogne og telte til sommeren 2009.

I den forbindelse støder jeg på mange sære beretninger og oplevelser ifm krav fra beredskabschefer.

På almindelige off. campingpladser skal der være 3 meter imellem de forskellige enheder. Fint nok.

Disse regler ville jeg så umiddelbart overføre til en midlertidig campingsituation.
Men så oplever jeg, at der kan komme krav om at de tilhørende biler ikke overhovedet må komme i nærheden af området med CV og telte.
Dette er jo noget upraktisk for folk, idet man som hovedregel har en hel del af sit grej lige netop i bilen, begribeligvis.
Er der nogen, der kan bibringe mig en naturlig forklaring på denne forskel fra aut. camping og så midlertidig?? På hvilke love og regulativer støttes en sådan forskel?
Det er selvfølgelig klart, at underlaget er det samme, grønt, slået og plejet græs!

Med venlig hilsen
ktm

 

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Brandmanden har talt - eller rettere, han har givet henvisning til andre, som har talt.

Jeg har ikke været alle links'ene igennem, og er ikke stødt på paragraffen med at biler ikke må komme i nærheden. Men hvis det er reglen, så er der nok en god grund til det, og så er det jo et held, at sækkevognen er opfundet.

Jeg har kørt bil 22 år nu - altid med sele, og har aldrig haft brug for den. Og herhjemme har vi røgalarmer og en 2 kg's pulverslukker på alle etager, selvom vi ikke regner med nogensinde at få brug for dem. Men hvis man har set, hvad der sker med en campingvogn, som brænder, tænker man nok at 3 meter ikke er nok.

Jeg kan forestille mig at grunden til reglen om nul biler er risikoen for en varm katalysator, som sætter ild i vegetationen, benzin- eller oliedryp på et sted, som ikke er underlagt campingpladsernes regulativer om ildslukkere osv.

Så kan det godt være, den midlertidige mark, folk skal indkvarteres på, er glat som en green på golfbanen, men sker der alligevel noget, og det kommer til en forsikringssag, er der vist ingen tvivl om udfaldet.

Selvfølgelig sker der ikke noget ved at køre en bil ind på en græsplæne, men hvis du vil have dækket bagdelen helt ind, er det nok bedst at følge reglerne...

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Tak for henvisningen. Jeg har tygget mig igennem det meste af indholdet i bekendtgørelsen.

Det er da muligt, der er større sikkerhed i at holde bilerne væk fra campingvognene, men hvorfor er det lige, at det ikke er så farligt på en almindelig campingplads? Jeg undres såre over denne forskellighed og ville svært gerne kende begrundelsen.

På en almindelig campingplads har jeg aldrig set disse vandfyldte slangetendere, pulverslukkere m.m. placeret alle vide vegne, og ej heller set en udstationeret brandmand på døgnvagt.

Er det mon for at hjælpe de autoriserede campingpladser?

Indtil for en måned siden, måtte man ikke transportere andre end sin allernærmeste familie i lige linie op og ned i sin private bus. For en måned siden blev denne til glæde for busselskaberne, administrativt indførte regel, ændret ved en højesteretsdom, så det område nu igen kan fungere normalt.

Jeg er svært bange for at dette her med midlertidige camps, blot er noget emsige embedsfolk har indført uden om lovgivningen.
En forordning er ikke det samme som en lovgivning, og denne lovgivning savner jeg kendskab til.

Med venlig hilsen
ktm

 

Nu har jeg hverken bil eller en campingvogn der må komme ud på vejen, (har en kæmpe stående i baghaven) men når jeg kører til mc træf holder vi da med vore maskiner tæt på teltet, har endda set en der havde den stående i teltet om natten. Der er igen der kommer med en løftet pegefinger her, det eneste vi skal er at gå brandvagt om natten.

V.h. Håndværkeren
Jeg ser da også tilsvarende gøren og laden til flere biltræf, men som medansvarlig har jeg ikke udpræget lyst til at gå i fængsel, hvis en emsig embedsmand får øje på situationen.
Jeg mener da også det er vanvittigt at sondre så kraftigt mellem midlertidig og permanent camp.

Med venlig hilsen
ktm

 

Annonce
Nogle gange er det bedre at "glemme" at spørge, de emsige holder som regel også Weekend.
Hvor stort et arrangement er der tale om? Hvis der er færre end 150 personer og campingarealet er mindre end 1000 m2 gælder de tekniske forskrifter faktisk ikke.

Citat fra ktm

I den forbindelse støder jeg på mange sære beretninger og oplevelser ifm krav fra beredskabschefer.


Hvis man følger den tekniske forskrift kommer der ikke særlige lokale krav - det kan kun forekomme hvor der ansøges om at indrette sig på anden måde.

Kommunalbestyrelsen (beredskabschefen) kan godkende andre måder at indrette et campingområde på end de nævnte i forskriften. "Beredskabschefen" skal i de tilfælde sikre, at de overordnede hensyn opfyldes i mindst samme omfang som ved anvendelse af
forskrifterne.

De overordnede hensyn er:
Campingområder skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at
risikoen for at brande opstår, at brande breder sig, og at personskade finder
sted, formindskes mest muligt, samt således, at der sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.

Har man "glemt" at få tilladelsen på plads og der sker en alvorlig ulykke som har sammenhæng med den mandlende tilladelse - så kan man i yderste konsekvens dømmes til 2 års fængsel.

Så får man lige en idee om hvordan det kan se ud, fint med 3 meters afstand
http://www.youtube.com/watch?v=jeQS8DFfU2Q&feature=related

Embedsmænd er ikke nødvendigvis emsige - de passer normalt bare deres job - det er politikerne, der ønsker regler og dem laver og udmynter embedsmændene.

Mvh.

René

Citat fra Brandmanden

Hvor stort et arrangement er der tale om? Hvis der er færre end 150 personer og campingarealet er mindre end 1000 m2 gælder de tekniske forskrifter faktisk ikke.

ktm: Formodentlig 100 campingvogne og 200 telte. Det er jeg med på skal deles op i 2 lejre. Der er rigelig plads så afstandsregler kan overholdes, men det er skide upraktisk, at man ikke kan have sin bil holdende med alt grejet og strømforsyning i ved siden af, som man altid gør på en campingplads.



Hvis man følger den tekniske forskrift kommer der ikke særlige lokale krav - det kan kun forekomme hvor der ansøges om at indrette sig på anden måde.


Kommunalbestyrelsen (beredskabschefen) kan godkende andre måder at indrette et campingområde på end de nævnte i forskriften. "Beredskabschefen" skal i de tilfælde sikre, at de overordnede hensyn opfyldes i mindst samme omfang som ved anvendelse af

forskrifterne.


De overordnede hensyn er:

Campingområder skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at
risikoen for at brande opstår, at brande breder sig, og at personskade finder
sted, formindskes mest muligt, samt således, at der sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.

KTM: Her er det så at jeg ikke kan få øje på, hvorfor der ikke gælder samme regler på en midlertidig camp og en fast campingplads???????????????

Har man "glemt" at få tilladelsen på plads og der sker en alvorlig ulykke som har sammenhæng med den mandlende tilladelse - så kan man i yderste konsekvens dømmes til 2 års fængsel.

KTM: Det står mig lysende klart, men netop fordi man har særlig komplicerede regler for midlertidige camps, forfalder arrangører til at lade hånt om reglerne, og undlader at søge.


Så får man lige en idee om hvordan det kan se ud, fint med 3 meters afstand
http://www.youtube.com/watch?v=jeQS8DFfU2Q&feature=related

KTM: Jeg har fuld forståelse for 3 meters reglen, som vel er i underkanten.

Embedsmænd er ikke nødvendigvis emsige - de passer normalt bare deres job - det er politikerne, der ønsker regler og dem laver og udmynter embedsmændene.

KTM: Embedsmænd holder uendelig meget af at fortolke love og meget gerne så det står klart for omverdenen, at de er vældig betydningsfulde. Det ses desværre ofte, bl.a. i tilfældet med små private busser, som jeg henviser til.

Jeg ville være uendelig glad for at få en begrundelse for, at der er 2 sæt regler for aut. camping og så midlertidig camping!!!!!!!!!!!confused confused confused

/quote]

Med venlig hilsen
ktm

 

Campingreglementet er i regi af miljøstyrelsen og det er skov og natur styrelsen som har lavet en vejledning om reglementet.

De tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet. er i regi af forsvarsministeriet og administreres af Beredskabsstyrelsen.

Hvorfor der tilsyneladende er forskel på sikkerhedsniveauet skal jeg ikke kunne udtale mig om - men det er påfaldende at placering af motorkøretøjer (andet end autocampere) ikke er så godt beskrevet.

Mvh.

René

Undskyld at jeg ikke har reageret for nylig.

Jeg takker mangfoldigt for den megen info, selv om det ikke faldt helt i min smag! :-)
Jeg må jo bare bøje mit stædige sind for betingelserne. Info er taget ad notam og der arbejdes ud fra dette.

Hvor er det dog herligt, at man kan få svar på nær sagt de mest umulige spørgsmål på dette glimrende forum!! :-)

Med venlig hilsen
ktm

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis