Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk Login
Menu
  •  Forum
  •  Projekter
  •  Guides
  •  Søg
  • Emne-oversigt Nyt
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Emne-oversigt Nyt Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Artikler
  2. Sådan maler du fliser

Sådan maler du fliser

Kan maling hæfte på fliser? Skal fliserne slibes? Kan man male i brusekabinens fliser? Hvilken maling skal bruges? Dette er blot nogle af de spørgsmål der jævnligt bliver stillet herinde på lav-det-selv.dk og derfor har jeg skrevet denne artikel, der besvarer
 
Af Kresten Kjær Larsen
Materialeliste:1. Afrensning2. Grunding af fliserne3. Slutmaling af fliserneKan jeg også male gulvfliserne?Skal fliserne slibes?

Materialeliste:

  1. Kalkfjerner
  2. Skuresvamp
  3. Malerrulle med almindelig struktur
  4. Pensel
  5. Hæftegrunder
  6. Vægmaling/vådrumsmaling

1. Afrensning

Når man skal male sine fliser er det vigtigt, at man sørger for ordentlig afrensning. De fleste der ønsker at male fliser ønsker en opfriskning på badeværelset, da 60’erne, 70’erne og 80’ernes stil gav badeværelserne et mørkt rum hvor det, i mange tilfælde, meget sparsomme lysindfald ikke reflekteres. I netop badeværelset er det MEGET vigtigt at man sørger for en ordentlig afrensning, da især kalk sidder på overfladen af fliserne og malingen hæfter ikke på kalk. Derfor skal du sørge for at afrense kalken meget grundigt med en egnet kalkfjerner.

Når du har fjernet alle kalkrester og vasket alle fliserne godt ned er du klar til næste fase, grunding.

2. Grunding af fliserne

For at få en ordentlig vedhæftning til de, i mange tilfælde, glatte fliser, er det vigtigt at grunde med egnet grunder. Du skal bruge en ”Hæftegrunder”. Denne type grunder fås hos de fleste velasorterede farvehandlere og det er vigtigt at det er netop en hæftegrunder. Afdæk gulvet med malertape helt ud til væggenes begyndelse.

Når du har købt den rette grunder er du klar og skal blot male den på som en ganske almindelig maling med pensel og rulle. Du skal blot male ét lag på. Jeg har gode erfaringer med PP Hæftegrunder, men andre kan sagtens bruges – hold dig dog fra de helt billige.

3. Slutmaling af fliserne

Hæftegrunderen skal i det fleste tilfælde have lov at tørre op i mindst 12 timer, men tjek lige på netop den hæftegrunder du har købt.

Du kan nu male de grundede fliser over med en almindelig vægmaling eller en vådrumsmaling, alt efter om du maler i almindelige rum eller i badeværelset.

Dette gøres også blot ved at male med pensel og ruller.

Hvis ikke malingen dækker efter ét lag skal du blot male en gang mere og så er du færdig og så er det bare af med afdækningen og nyde dit resultat.

Kan jeg også male gulvfliserne?

Du kan faktisk også godt male gulvfliserne og fremgangsmåden er faktisk den samme, dog bør du bruge en vandbaseret epoxymaling ovenpå hæftegrunderen i stedet for vægmaling/vådrumsmalingen. Jeg vil dog ikke anbefale at male gulvfliserne, da det typisk er her der har været allerstørst påvirkning af vand og dermed kalk, som kan være vanskelig at få afrenset helt.

Skal fliserne slibes?

Nej, du behøver faktisk ikke at slibe fliserne inden, men er de meget tilkalket kan man få ridset lidt op i kalken med sandpapir, hvilket kan gøre kalkafrensningen lettere.

Du kan se videoen jeg har lavet her: [https://www.youtube.com/watch?v=OPlapo4FlC0&spfreload=5]https://www.youtube.com/watch?v=OPlapo4FlC0&spfreload=5

Har du spørgsmål, så skal du endelig skrive en kommentar herunder eller kontakte mig direkte.

I samarbejde med

Malgodt.dk - Maling og tilbehør leveret i hele Danmark

Malgodt er en af de mest populære maling-butikker på nettet med fysiske butikker i Aarhus og Rødovre/Glostrup. Har været sponsor på Lav-det-selv.dk igennem flere år og bidrager med artikler og ekspertviden.

Besøg Malgodt.dk     Gå til firmaprofil

 Opdateret 06-07-2018
Første udgave 10-05-2016

Om forfatteren

Kresten Kjær Larsen
 Kresten Kjær Larsen
Se mere
Hej jeg hedder Kresten Kjær Larsen. Jeg er malermester og ejer af online farvehandlen Malgodt.dk. Jeg har været selvstændig siden 2007 hvor jeg startede mit første malerfirma "MK Spartel og Maling". Jeg skriver artikler til Lav-det-selv.dk fordi jeg elsker at dele ud af min erfaring, og fordi jeg synes at det er vigtigt at man får mulighed for at udføre de rigtige behandlinger. Har du en idé til en artikel jeg skal lave? Skriv endelig til mig - jeg vil hellere end gerne lave en artikel om netop dit spørgsmål. Held og lykke med projekterne. Mvh Kresten
 Se profil      Forfatterens hjemmeside

Andre artikler

Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Projekter
  • Artikler
  • Emne-oversigt
  • Ordensregler
  • Find medlem
  • Find byggemarked
  • Om LDS
Inspiration

På Ekspertlisten.dk kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2023 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)