Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk Login
Menu
  •  Forum
  •  Projekter
  •  Guides
  •  Søg
  • Emne-oversigt Nyt
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Emne-oversigt Nyt Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Artikler
  2. Sådan lapper du huller i savsmuldstapet

Sådan lapper du huller i savsmuldstapet

Huller fra skruer og rawplugs kan være svære at skjule igen - især i savsmulstapet! Se malerens simple trick til at skjule hullerne perfekt.
 
Af Kresten Kjær Larsen
Det skal du brugeSådan gør duVideo

Vi får ofte spørgsmål om hvordan man lapper hullerne i savsmuldstapet på en god og pæn måde. Derfor har jeg lavet denne lille miniguide, som du kan bruge når du lige skal have opfrisket hvordan man lapper hullerne fra rawplugs eller lignende.

Først vil jeg forklare hvorfor du IKKE bare kan spartle over med almindelig spartel eller polyfilla med en spartel.
Som man kan se på billedet er der en grov struktur i savsmuldstapet og det er denne struktur der gør det vanskeligt at lappe huller, da man ikke kan spartle direkte over tapeten.

Hvis man spartler et hul ud med en spartel og fx polyfilla, så vil det område man sparter blive glat, og dermed forsvinder strukturen fra savsmuldet i tapetet, og det er netop det vi skal undgå.
Der findes faktisk spartelmasser hvor der er savsmulds blandet i, men disse spartelmasser virker altså ikke optimalt og man kan stadigvæk tydeligt se hvor der er spartlet.

Det skal du bruge

  • En fugepistol
  • En fugepatron med almindelig acrylfuge til maling

Sådan gør du

Du tager din fugepistol med fugepatronen i, skubber fugemasse ind i hullet, således det buler en smule ud af selve hullet. Derefter former du fugemassen stille og roligt med en finger således det ligner strukturen på savsmuldstapeten – og tro mig, når det bliver malet over, så kan du ikke finde hullerne igen.

Det er helt tosset, men det er virkelig enkelt og tager ikke nær så lang tid som at spartle hullerne. Har du ikke lige fugemasse og fugepatron, kan du også godt bruge tykt oprørt polyfilla eller en letvægsfiller og fylde hullerne med fingrene – IKKE en spartel

Jeg forklarer det meget klart i videoen herunder, så tjek den ud, så er du helt med på fremgangsmåden – den tager kun 50 sek.

I samarbejde med

Malgodt.dk - Maling og tilbehør leveret i hele Danmark

Malgodt er en af de mest populære maling-butikker på nettet med fysiske butikker i Aarhus og Rødovre/Glostrup. Har været sponsor på Lav-det-selv.dk igennem flere år og bidrager med artikler og ekspertviden.

Besøg Malgodt.dk     Gå til firmaprofil

 Opdateret 06-07-2018
Første udgave 16-09-2015

Om forfatteren

Kresten Kjær Larsen
 Kresten Kjær Larsen
Se mere
Hej jeg hedder Kresten Kjær Larsen. Jeg er malermester og ejer af online farvehandlen Malgodt.dk. Jeg har været selvstændig siden 2007 hvor jeg startede mit første malerfirma "MK Spartel og Maling". Jeg skriver artikler til Lav-det-selv.dk fordi jeg elsker at dele ud af min erfaring, og fordi jeg synes at det er vigtigt at man får mulighed for at udføre de rigtige behandlinger. Har du en idé til en artikel jeg skal lave? Skriv endelig til mig - jeg vil hellere end gerne lave en artikel om netop dit spørgsmål. Held og lykke med projekterne. Mvh Kresten
 Se profil      Forfatterens hjemmeside

Andre artikler

Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Projekter
  • Artikler
  • Emne-oversigt
  • Ordensregler
  • Find medlem
  • Find byggemarked
  • Om LDS
Inspiration

På Ekspertlisten.dk kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2023 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)