Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk Login
Menu
  •  Forum
  •  Projekter
  •  Guides
  •  Søg
  • Emne-oversigt Nyt
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Emne-oversigt Nyt Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Artikler
  2. Lav din egen tavle med tavlemaling

Lav din egen tavle med tavlemaling

Det er nemt at lave sin egen tavle til at skrive med kridt på. I stedet for at hænge en indrammet tavle op på væggen, kan du lige så godt male med tavlemaling på den eksisterende væg. Se med her hvor jeg beskriver hvordan maler en tavle.
 
Af Kresten Kjær Larsen
1. Materialelisten – det skal du bruge2. Opmåling af tavlen 3. Forsegling af malertape – vigtigt!4. Selve malingen af tavlen – første lag5. Maling af tavlen – andet lag6. Her kan du se en video, der viser og VideoKommentarer (8)

1. Materialelisten – det skal du bruge

Inden vi går i gang er det vigtigt at vi har de rette materialer. I dag tager vi udgangspunkt i, at vi maler på en væg der tidligere har været malet hvid(hvorfor det er vigtigt, fortæller jeg længere nede).

  1. Tavlemaling sort (Her har vi valgt at bruge sort, men andre farver kan også bruges)
  2. Et lille stykke sandpapir – korn 120 ca.
  3. Malertape – gerne så bred som muligt (jeg bruger 48 mm)
  4. En pensel
  5. En malerrulle med fine hår
  6. Malerbakke
  7. Målebånd/tommelstok og en blyant
  8. En lille sjat hvid vægmaling (Helst magen til den væggen i sin tid er blevet malet med)

2. Opmåling af tavlen

Det første du skal gøre dig klart er, hvordan formen på den nye tavle skal være. Skal den være kvadratisk, rektangulært eller måske trekantet? Det er sådan set kun fantasien der sætter grænser, du skal dog være opmærksom på at en rund tavle kan være svær at udforme med malertape.

Når du har fundet ud af hvilken form din tavle skal være, er det tid til at få den afmærket. Hvis du har valgt en kvadratisk form, ja så skal alle siderne have samme afstand til hinanden.

Herefter sliber du eventuelle småting væk fra den opmålede overflade, så der er klar til at blive malet med tavlemalingen.

Sæt malertapen på i lige linjer fra hjørne til hjørne, så du til sidst har en fin firkant.

3. Forsegling af malertape – vigtigt!

Måske har du spekuleret på hvordan man får KNIVSKARPE kanter i malingen? Her har du svaret.

Når man maler med to farver der er i stor kontrast til hinanden, og man ønsker en helt lige og skarp kant, så er det vigtigt at man laver en ”forsegling” af malertapen.
Det er nemlig nu du skal bruge den hvide vægmaling, som jeg tidligere nævnte, til at forsegle malertapen med. Du tager en pensel og maler oven på malertapen, inden i firkanten, så malertapen på den måde bliver HELT lukket op tæt ind mod væggen.

Når du har forseglet med den hvide vægmaling, skal du blot lade det tørre i ca. en time, eller til det er nogen lunde tørt.

4. Selve malingen af tavlen – første lag.

Nu er alle forberedelserne ordnet, og du er nu klar til at male selve tavlen. Sørg for at ryste bøtten med tavlemaling godt og hæld den så over i din malerbakke. Brug den finhårede malerrulle til at påføre malingen med, og sørg endelig for ikke at rulle malerrullen tør for tavlemaling – sørg for at dyppe rullen ofte så den er fyldt med maling. Fordel malingen i et jævnt lag over hele tavlens overflade.
Lad herefter malingen tørre i ca. 2 timer – så er du på den sikre side.

5. Maling af tavlen – andet lag

Når malingen er tør kan du male andet lag. Du skal blot følge samme fremgangsmåde som i trin 4, og sørg for at dyppe rullen ofte undervejs – så får du det pæneste resultat.

Når du har malet to gange, så er tavlen faktisk færdig, men jeg anbefaler dog at maler 3 gange, ganske enkelt fordi tavlen gerne skal være så holdbar som muligt.

Nu er din ny tavle færdigmalet, og du skal blot vente 24 timer førend du bør skrive på den med kridt.

Dette var blot et lille tip om hvordan man kan male sin egen tavle – kom gerne med forslag til hvad jeg ellers skal lave en guide til.

6. Her kan du se en video, der viser og forklarer de enkelte trin:

I samarbejde med

Ikke nogen helt almindelig farvehandel.

Find alt til boligforvandlingen, når det kommer til maling og malerrelaterede produkter, på Flügger.dk. Få 25% rabat med koden: LDS

Besøg Flügger     Gå til firmaprofil

 Opdateret 08-05-2025
Første udgave 06-10-2014

Om forfatteren

Kresten Kjær Larsen
 Kresten Kjær Larsen
Se mere
Hej jeg hedder Kresten Kjær Larsen. Jeg er malermester og ejer af online farvehandlen Malgodt.dk. Jeg har været selvstændig siden 2007 hvor jeg startede mit første malerfirma "MK Spartel og Maling". Jeg skriver artikler til Lav-det-selv.dk fordi jeg elsker at dele ud af min erfaring, og fordi jeg synes at det er vigtigt at man får mulighed for at udføre de rigtige behandlinger. Har du en idé til en artikel jeg skal lave? Skriv endelig til mig - jeg vil hellere end gerne lave en artikel om netop dit spørgsmål. Held og lykke med projekterne. Mvh Kresten
 Se profil      Forfatterens hjemmeside

Kommentarer (8)

Se tidligere 3 kommentarer
Viser kun nyeste kommentarer
ktm skrev den 10-10-2014

Tak for det!

Jeg skal nu ikke male tavle, men jeg greb med begejstringden fidusen med at forsegle malertapen, før man skal male med en kontrastfarve. Jeg har nogle dumme eksempler på, at det ikke går særlig godt uden!

 

 

Kresten Kjær Larsen skrev den 11-10-2014  Artiklens forfatter

Selv tak. Er glad for at det kan bruges! Og ja, jeg tænkte nok at fidusen med forsegling af malertapen ville falde i god jord 

FoXX skrev den 15-10-2014

Tak for en god guide (jeg håber ikke min datter ser den )

Kunne du evt. lave en artikel om pensler? Hårtype, hvilken type man skal bruge til vandbaseret/

oliebaseret, billige pensler kontra kvalitet?

mvh.

Mikkel

Kresten Kjær Larsen skrev den 15-10-2014  Artiklens forfatter
Hej Mikkel.
Tak for din kommentar, og fedt at du kan lide guiden!

Jeg har skrevet din forespørgsel på min to-do-liste over artikler og guides.
Jeg vil love at jeg laver en artikler om det, men tør ikke love hvornår det bliver, men skal nok give besked når den kommer ;-) .

Mvh Kresten
Berker skrev den 23-03-2015

Fin artikel. Simpel og overskuelig nok til at selv jeg kunne kopiere resultatet.

Takker

Se alle kommentarer og deltag her

Andre artikler

Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Projekter
  • Artikler
  • Emne-oversigt
  • Ordensregler
  • Find medlem
  • Find byggemarked
  • Om LDS
Inspiration

På Ekspertlisten.dk kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2025 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)