Lav-det-selv.dk Danmarks største site for gør-det-selv folk Lav-det-selv.dk Login
Menu
  •  Forum
  •  Projekter
  •  Guides
  •  Søg
  • Emne-oversigt Nyt
  • Om Lav-det-selv.dk
  • Find medlemmer
  • Find byggemarked

  • Tilmeld Login
  • Mere
    Emne-oversigt Nyt Find byggemarked Find medlemmer Om Lav-det-selv.dk Kontakt os
Tilmeld  Login
  1. Artikler
  2. Sådan: Snydesmig ved almue fodpaneler

Sådan: Snydesmig ved almue fodpaneler

Det er faktisk ret simpelt at anvende snydesmig ved almue fodpaneler. Og samme metode anvendes ved større profileret fodpaneler. Se her hvordan du gør.
 
Af Rene Koluda
Trin 1Trin 2Trin 3Trin 4Trin 5Kommentarer (30)

Det er faktisk ret simpelt at anvende snydesmig ved almue fodpaneler også, og samme metode anvendes også ved større profileret fodpaneler, denne metode kaldes at skære tingene kontra, hvilket er præcis det man gør, men de fleste ikke-fagfolk kalder det snydesmig, da det ligner noget der er skåret præcist i smig, efter opsætningen.

Trin 1

Først sætter man et lige stykke fodpanel på væggen hen til det indvendige hjørne man skal have en samling i. Er man højrehåndet som undertegnet, så arbejder man fra højre mod venstre, dvs. altid har snydesmigen i højre side. Deet er fordi det passer bedst når man saver med højre hånd. I guiden her er det dog bare et par stumber jeg havde liggende, så blev fra venstre mod højre, da dette passede med smigen på den rest jeg havde liggende - selvom det var lidt besværligt for undertegnet at skære med venstre hånd….;)

Trin 2

Herefter stødes det andet fodpanel op til hjørnet, så langt sammen som de nu kan. Her har jeg sat det ene op meget skævt med vilje, det er for at vise hvordan man forstryger evt. skævhed med over.

Man forstryger det over med min samme dimension som panelet har, så er man sikker på at det når sammen i toppen også. Ved alm. fodpaneler så når de jo helt sammen inde i hjørnet.

Her har jeg så valgt et tommestok-led som er 16mm. Det passer til de fleste paneler. Nu streges evt. skævheder over på det panel som skal skæres til, så dette passer til det skæve hjørne efter det er skåret til. Bliver det for kort efter opstregningen, som det her er vist på billedet, forskydes stregen selvfølgelig så min tykkelse på panelet opnås hele vejen.

Trin 3

Nu skæres det i 45 grader efter den streg man har tegnet ved forstrygningen af det skæve hjørne. Så passer panelerne perfekt sammen, selvom det skulle være skævt.

Trin 4

Så skal profilet skæres. Har her tegnet det op med en blyant så I kan se hvad jeg mener, det hele skal skæres væk indtil blyantstregen. Det gælder også ved andre profiler - det er præcis samme fremgangsmåde.

Jeg valgt at skære bagkanten væk på panelet, vil man dog gerne have denne skal stå 45 grader i toppen også, så skæres denne ikke af, men den smule som panelet fylder i toppen, hukkes væk på underliggende fodpanel med stemmejern / hobbykniv. Det er dog kun generelt ved større dimensioner paneler, at dette er nødvendigt.

Trin 5

Efter profilet er skåret ud, passer panelerne perfekt sammen i hjørnet, og er klar til montering, har man ikke fået skåret det hele tæt, presses de sammen med en smule acrylfuge mellem panelerne, så ses det ikke efterfølgende.

God arbejdslyst…:)

 Opdateret 06-07-2018
Første udgave 06-10-2014

Om forfatteren

Rene Koluda
 Koluda
Se mere
De fleste kender mig som Koluda som er mit efternavn, har tidligere været selvstændig med tømrerfirmaet Koludabyg. Mit rigtige navn er René Koluda er 44 år, jeg er uddannet som tømrer i 2000, og er utroligt glad for mit arbejde, byggeri er nærmest både arbejde og hobby for mig, også derfor jeg nyder at bruge en masse tid her på LDS.
 Se profil

Kommentarer (30)

Se tidligere 25 kommentarer
Viser kun nyeste kommentarer
FiberSnedker skrev den 28-06-2016

Skrevet af <a href='https://www.lav-det-selv.dk/Medlemmer/Profil/userid/47619' class='af-profile-link'>Frank Chr.</a> på 04-03-2016 23:32
<p>Mon den fidus også kan anvendes ved skyggelister? For jeg synes det er et helvede at finde det rigtige smig de gange jeg har prøvet - især hvor vægge ikke er helt vinkelrette. </p>


Ved standard skyggelister er der desværre ikke meget at gøre, udover smiget på længdesamlinger, som også virker fint her. Især med et par mm overlængde

Anderledes ser det ud, hvis man ønsker profilerede lister a la stuk eller bare en simpel hulkel - evt. kombineret med en skyggefuge eller 2. Her virker det perfekt. Det kræver i grove træk at man har noget der kan lappe ind over hinanden, og afsluttes med en lille stump, som spidsen på fodpanelet. På standard skyggelister virker det ikke (optimalt), fordi de er flade. Det gælder i øvrigt også fodlister, hvis de er helt flade på toppen.
wiliam skrev den 03-10-2017
Grunden til man laver denne samling er at hjørnerne ikke altid er i vinkel
Man føre såsom vist panelerne mod hinanden, og mærker vinklen op på den som skal op mod den anden så laves et 45' snit derefter saves der op og laver profilen, så passer den hver gang uanset om det er en almue eller glat fodliste
FiberSnedker skrev den 04-10-2017
wiliam skrev den 03-10-2017 22:08:19

Grunden til man laver denne samling er at hjørnerne ikke altid er i vinkel
Man føre såsom vist panelerne mod hinanden, og mærker vinklen op på den som skal op mod den anden så laves et 45' snit derefter saves der op og laver profilen, så passer den hver gang uanset om det er en almue eller glat fodliste

 Det er blot en sidegevinst, som selvfølgelig er velkommen, men hovedformålet er en tæt samling, selvom træet svinder, så derfor bør man benytte denne teknik stadigvæk, selvom hjørnerne er 90,000°. Almindelig geringssamling i indvendige hjørner med trælister (fodpanel) er "fyfy". De trækker sig fra hinanden.

wiliam skrev den 04-10-2017

Nu er det jo ikke en ny metode, men det kræver en øvet hånd for at lave den 

Det lærte jeg i min tidlige lære tid, hvor vi havde en del ældre svende som villig lærte  os alle kneb i faget som som snedker

Tror næppe de unge idag lære det, ihvertfald ikke på skolen det er min erfaring med de lærninger jeg har haft under mine vinger dem tog jeg tid til at lære dem det jeg havde lært, og brugte den tid der skulle til

Havde de en opgave hvor de havde brug for hjælp havde vi en aftale om de bare skulle give et kald så hjalp jeg dem, uden mester fik besked og de selv løste det 


FiberSnedker skrev den 04-10-2017

Nej desværre... Det røg ud med badevandet, da kapsavene holdt deres indtog på byggepladserne. Det blev for besværligt, når man nu bare kunne trække igennem med håndtaget og få 2 fine snorlige 45graders snit. Ironisk nok har jeg prøvet at gå på en plads i de tider der, hvor 2 sjak skulle lave hver deres opgang - det ene med kapsav, stativ og slid og slæb - det unge akkordsjak, og så de 2 gamle rotter med buk og snedkersav. De var lige hurtige, men det var kun de unge der skulle gå fodpanelerne efter med fugepistolen inden aflevering. Ikke smag og behag - rigtigt og forkert.

Se alle kommentarer og deltag her

Andre artikler

Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med
 
Genveje
  • Forside
  • Forumoversigt
  • Projekter
  • Artikler
  • Emne-oversigt
  • Ordensregler
  • Find medlem
  • Find byggemarked
  • Om LDS
Inspiration

På Ekspertlisten.dk kan du søge blandt ALLE håndværkere i Danmark og se automatisk baggrundstjek.

Ekspertlisten.dk
© 2025 Lav-det-selv.dk (LDS ApS)