Radonsikring: 8 lav-det-selv-løsninger

Den radioaktive gasart, radon, findes altid boliger i en eller anden grad, fordi gassen siver op gennem sprækker og utætheder i husets konstruktioner mod jorden. Imidlertid anbefaler myndighederne, at du radonsikrer, hvis du har målt niveauet til over 100 Bq/m3 i dit hjem. Du kan gøre meget selv, men løsningen afhænger af radonmængden, og det er ikke alt, du selv må kaste dig ud i.

Lettere løsninger – ved niveauer under 200 Bq/m3

Ved rørgennemføringer kan du benytte en gummiprop, som efterbehandles med en membran – fx et hydraulisk afbindende materiale eller en anden flydende bitumenbaseret membran. Illustration: Statens Byggeforskningsinstitut.

Hvis din måling har vist et radonniveau på under 200 Bq/m3, kan du med relativt små tiltag mindske gassen i dit hjem:

Hvis du har synlige revner i dit kældergulv eller i kældervæggene, kan du selv forsøge at tætne dem. Vurdér først, om revnerne bevæger sig eller er i ro. Det kan du gøre ved at måle revnevidden med en revnemåler og notere dig, om revnevidden ændres over en måneds tid. 2. Er revnen i ro, kan du forsøge at udbedre skaden ved at udkradse revnen til 2,5 gange bredden af den endelige fuge, lægge en lufttæt fuge i bunden og afslutte med en traditionel fuge, eksempelvis en mørtelfuge.
Gør døren eller lemmen til din kælder eller krybekælder lufttæt. Det er ikke nok, at døren er lukket. Du kan tætne døren eller lemmen ved at lægge en tætningsliste i døråbningen mellem karmen og døren. Er dørkarmene synligt utætte, kan du tætne dem ved at sprøjte ekspanderende skum ind i karmene, kradse ud og lægge en lufttæt og elastisk fuge ovenpå.
Sørg for at tætne din loftslem. En utæt loftslem kan forårsage et større undertryk indenfor, så radon trækkes op i boligen.
Har du krybekælder, så sørg for, at den er tilstrækkeligt ventileret – luftindtagene må ikke være stoppet til, fordi frisk luft skal kunne passere og ventilere hulrummet. Luftindtagene skal udstyres med gitter for at holde skadedyr væk.
Tjek alle friskluftventiler – både spalteventiler i vinduer samt luftindtag i ydervægge. Sørg for, at de ikke er tilstoppede, men at de er rengjort for støv og står åbne.
Tjek om eventuelt elastiske fuger i konstruktioner mod jorden skal skiftes. Elastisk fugemasse har en levetid på ca. tre til fem år. Det er især vigtigt at tjekke fuger i forbindelse med rørgennemføringer, hvor der kan være utætheder. De er ofte kilden til, at radon kan trænge ind. I mange tilfælde er der slet ikke fuget ved rørgennemføringer mod jorden. Det kan være en god idé at tætne med eksempelvis elastisk fugemasse eller lignende produkter. Der findes også alternativer, eksempelvis præfabrikerede gummipropper, som slutter tæt om rørene, og som kan støbes ind i betonen.
Vær ekstra opmærksom på, at et eventuelt mekanisk ventilationsanlæg er indstillet korrekt. Hvis luftskiftet er lavt, kan mængden af radon stige. Omvendt kan et for højt luftskifte medvirke til en øget koncentration af radon. Ved at skrue op for ventilationsanlægget kan du nemlig risikere at skabe et lavere tryk indendørs, så du risikerer at suge endnu mere radonholdig jordluft op i din bolig.
Har du mange revner i et betongulv mod jord i eksempelvis kælderen, kan det være for stor en opgave at tætne dem alle sammen. Her kan en overfladebehandling med epoxy-cementmørtel og epoxymaling være en mulighed, ligesom du kan overveje at få lagt et helt nyt gulv. I begge tilfælde bør du søge rådgivning hos en fagmand, inden du begynder at tætne. Der findes også andre muligheder for tætning af større arealer, eksempelvis med sprøjtemembraner.

Læs mere om radon og radonsikring på radonfrithjem.dk

Søg råd ved radonniveau over 200 Bq/m3

Og netop rådgivning fra en fagmand giver god mening, før du kaster dig ud i at radonsikre – især hvis din måling har vist radonkoncentrationer på over 200 Bq/m3 indeluft.

Ofte kræver større koncentrationer, at du får installeret et radonsug eller en radonmembran for at nedbringe radongasserne. De fungerer ved hhv. at skabe et lufttæt rum over eller under fx betonpladen i boligens terrændæk eller suge gasserne væk fra dit hus under jorden, før de trænger ind.

Begge løsninger kan være meget effektive, men også bekostelige og komplicerede – og samtidigt kan der være lettere, mere egnede tiltag, som ikke nødvendigvis koster en formue. Vurderingen afhænger af husets alder, stand og konstruktion, og derfor bør du søge rådgivning, før du går i gang med projekterne.

Myndighederne anbefaler

Radon måles i becquerel per kubikmeter (Bq/m3). I Danmark anbefaler myndighederne, at niveauet i boliger ikke overstiger 100 Bq/m3 indeluft. Tallet er fastsat ud fra Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefaling.
Den gennemsnitlige koncentration af radon i danske enfamiliehuse ligger på 77 Bq/m3, mens den for flerfamiliehuse, fx etageejendomme, ligger på 18 Bq/m3.
Ligger niveauet i boligen over 100 Bq/m3 indeluft, anbefaler myndighederne, at der sættes gang i enkle og billige foranstaltninger med henblik på at reducere niveauet. Overstiger niveauet 200 Bq/m3, anbefaler myndighederne mere effektive foranstaltninger.

Læs mere om myndighedernes anbefalinger:

SBi anvisning nr. 247, Radonsikring af eksisterende bygninger, 2. udgave, Statens Byggeforskningsinstitut, Torben Valdbjørn Rasmussen, 2016

Denne artikel er bragt i samarbejde med Bolius.
Artiklens foto: Pia Konstantin Berg

Opdateret 07-07-2018

Første udgave 14-09-2017

Radonsikring: 8 lav-det-selv-løsninger

Lettere løsninger – ved niveauer under 200 Bq/m3

Søg råd ved radonniveau over 200 Bq/m3

Myndighederne anbefaler

Andre artikler