Sådan laver du 1 på 2 beklædning til facader, hegn mv.

1 på 2 beklædning findes overalt, på facader, hegn, haveskure osv. Men hvordan beregner man afstande og hvordan skrues/sømmes det bedst? Her er en grundlæggende vejledning, så du selv kan lære metoden.

 

Hvordan er det nu lige man...???

1 på 2 beklædning findes overalt, på facader, hegn, haveskure... etc., så man må formode, at der er nogen der kan finde ud af at sætte dem op. Til trods for det, er jeg utallige gange blevet spurgt om hvordan man regner antal brædder, afstande m.m. ud. Det kan godt være lidt vanskeligt at forklare på en pædagogisk måde. Derfor denne meget grundlæggende vejledning.

Først skal vi lige have nogle udtryk på plads. 

  • Dækbredde består af en brætbredde (dimension) plus en mellemrumsbredde. 
  • Mellemrum er afstanden mellem to brædder i samme lag
  • Overlæg er de flader, hvor brædderne rammer hinanden. 

Og så til beregningen: I dette eksempel beklædes en 190 cm (1900 mm) bred flade med ganske almindelige 19x100 mm brædder og et tilladt overlæg på mellem 15 mm og 25 mm. Det kræver et par mellemregninger. Først skal vi have fundet den maksimale dækbredde.

Den finder vi ved at tage to dimensioner og trække 2 x minimumoverlæg fra.
I dette tilfælde udgør det (2x100) - (2x15) = 170 mm. svarende til et bræt + et mellemrum.

Så skal vi udregne bredden der skal dækkes. Det gøres ved at placere et bræt længst til venstre, og måle fra brættets højre kant til enden af fladen. I dette tilfælde (1900 - 100) 1800 mm.



Så skal vi finde ud af hvor mange gange vore dækbredde kan være der. Det gøres ved at dividere længden med dækbredden: 1800/170 = 10,59

Vi kan imidlertid ikke bruge ",59" til noget som helst, så vi runder resultatet op til 11 og kan nu beregne den endelige dækbredde, ved at dividere 1800 med 11 og få 1800/11 = 163,64 mm.

Men da det er tømrerarbejde, runder vi hæmningsløst op til 164 mm, vores endelige resultat.

Denne afstand er ofte benævnt c/c (midt/midt) målet. I praksis måles fra kant af bræt til samme kant på det næste, f.eks. fra venstre kant til venstre kant, og nu kan det inderste lag brædder sættes op.



Nu mangler vi blot at beregne overlæg. Det findes ved at tage 2 dimensioner, trække dækbredden fra og dele resultatet i 2. 

Overlæg: (200 - 164) / 2 = 18 mm og så kan vi sætte det yderste lag op.

Ovenstående er de grundlæggende principper, og målene er valgt for at gøre det så overskueligt som muligt. Der kan selvfølgelig vælges andre materialer, forskellige bræddebredder til 1. og 2. lag og diverse hjørneløsninger, men bruger du denne beregningsmetode, er du godt på vej.

Til slut et par hurtige om selve opsætningen.

Vær meget omhyggelig når du sætter første bræt op. Husk at loddestokken er din ven og og tag den med dig i hele forløbet.

Det kan være fristende at lave en afstandsklods, men træ er ikke målfast, og du risikerer det "løber" for dig. Skal du bruge noget, så lav en "ko".

Vend brædderne med kernetræet udad (som vist). Træets kerne er mere modstandsdygtigt og da træ krummer væk fra kernen, vil det over tid "låse" de to lag sammen.

Søm/skru som vist herunder. Det vil sikre at brædderne kan bevæge sig uafhængigt af hinanden, og minimere risikoen for, at de flækker på længere sigt.

Sømmene bør være galvaniserede og minimumslængden skal være 3 x materialetykkelsen. 
Det vil i dette tilfælde sige 28/65 firkantsøm til inderste lag og 31/80 firkantsøm til yderste lag.
Skruer skal minimum være 2 x materialetykkelsen. Her 5,0 x 40 og 5,0 x 60.

Håber det kan bruges og go' fornøjelse

 

Del det:

Om Regmos

 Regmos

Tømrersvend af guds nåde, med ret til at bære sabel i krigstid.

 

Kommentarer til artiklen

Der er 36 kommentarer til denne artikel. Se de nyeste herunder eller følg hele debatten her:

fartilfire skrev den

Hvad er en "ko", som nævnt som alternativ til en afstandsklods?

Regmos skrev den

I dette tilfælde, er det bare en "afstandsklods" der der er indrettet så den måler fra en kant til samme kant på det næste brædt.

Du kan se et par "professionelle" udgaver HER og HER

I praksis tager du en stump brædt, og skruer et par klodser på, med den rette afstand.

Du kan faktisk lave køer til alt der kræver et gentaget fast mål/afstand/opstregning, lige fra opsætning ef gerichter rundt om døre, til opsnøring af bindingsværk..... etc.

Den viste gerichtopstreger kan udemærket laves af to stumper rørepind til maling

fartilfire skrev den

Takker

Koluda skrev den

Super guide...

smedens skrev den

Plejer det ikke at være god latin , at vende marvsiderne imod hinanden . Altså det underste bræt med marvsiden ind , og det yderste med marvsiden ud  . Derved vil hjørnerne presse imod hinanden , og skabe en tæt samling ...

Bygningskonstruktør skrev den

Skrevet af smedens på 07-12-2014 01:33

Plejer det ikke at være god latin , at vende marvsiderne imod hinanden . Altså det underste bræt med marvsiden ind , og det yderste med marvsiden ud  . Derved vil hjørnerne presse imod hinanden , og skabe en tæt samling ...

På hvilken måde mener du tæt?

Hvis det er over for brand. Så skal den have et overlap på min. 25mm for at holde brandklassen.

Hvis det er fugt: Så anbefaldes der et overlæg på min. 28mm

Hilsen Martin

Men synes det giver god mening det du siger om det rigtigt ved jeg ikke.

 

 

smedens skrev den

Jeg tænker i første omgang på vind og vejr (regn og sne )........ har selv lige bygget skur med overlap på 30 mm. (isoleret) , og synes det giver god mening at brædderne buer imod hinanden i stedet for at bue samme vej .
Har set masser af eksempler på tilfældigt opsatte brædder der ´gaber´ , fordi de ikke slår sig lige meget . Ved at vende dem modsat hinanden , vil de altid presse sig sammen i overlappet .
Du kan se hvad jeg mener ved at tage nogle tørre bræddestumper , og lægge dem på de forskellige måder . Så vil du se det gir´ god mening , eller tegn de buede brædder på et stykke papir ;-)

Koluda skrev den

Marvsiden udaf pga. den længere holdbarhed.

Med trykket træ er der dog ikke den store forskel alligevel.

FiberSnedker skrev den

Koluda har ret. I dette tilfælde vil begge lag bue udad på midten, og derfor stadig ligge tæt til i kanterne. Husk samtidig at fastgørelsen ikke må gå gennem begge lag, for så flækker beklædningen, når træet tørrer ud og trækker sig. Skal man nu gå helt i detaljer, så skal topenden vende nedad, så vandet bliver ledt ud, istedet for ind, af årene i træet.

...og skråt snit i bunden, så beklædningen slipper dråberne, istedet for at opsuge dem i endetræet.. Hvis ikke beklædningen er overdækket af tag eller andet i toppen, gælder det samme her. Der skal være en snitvinkel på min. 10°, før det virker efter hensigten.

fik først lige læst artiklen nu - I må tilgive dobbelkonfekt. I det mindste er vi enige

FiberSnedker skrev den

Jeg har set nogle bruge vandret brædt i inderste lag i bunden, for at få en mere regulær flade til musestop/snefang . Dette er imidlertid en rigtig dårlig løsning, da den vandrette samling kan være medvirkende til fugtophobning. Insisterer man på vandrette samlinger i 1 på 2, skal øverste brædt have 10mm fri luft under endetræet for at forhindre kapilæreffekt, og nederste brædt bør afdækkes med skråt offerbrædt eller anden inddækning, for at undgå fugtpåvirkning fra oven. Dette er samtidig mere eller mindre den direkte årsag til at længdesamlinger i 1 på 2 ikke forskydes, som man eksempelvis ser i gulve.

FiberSnedker skrev den

råd til beklædning af trempelhuse, høje gavle etc: en anden, og endnu bedre mulighed for at kompensere for længden af beklædningen, er at skalke den udad, efterhånden som man kommer op. Etageadskillelsen på et hus er jo mere eller mindre et naturligt skel, og istedet for at prøve at skjule det, kan det fremhæves ved at trække beklædningen på 1. Salen længere ud, end den i stueetagen. Om man vil gøre det med hele konstruktionen , eller blot øget tykkelse på tryklisterne, må man selvfølgelig helt selv om. Det fine ved denne udskalkning er at den ikke blot beskytter endetræet, men også store dele af den underhængende beklædning, da vandet kan dryppe direkte fra 1. Salen, og ned på jorden. Står blæsten lige på, ophæver det selvfølgelig denne effekt.

Bygningskonstruktør skrev den

Hej FiberSnedker.
Jeg kan ikke helt forstå at du skriver disse fakta, da Regmos allerede har lavet så fin en artikel.
Og der anvises at det er nok med 5 mm mellemrum i længdesamlingen med, som du siger, en inddækning af zink eller træmateriale med en udskydning på 45mm
Og hvis udskallingen skal have nogen effekt på underbeklædningen, bør den jo også trækkers mindst 45 cm ud fra underbeklædning
Hilsen Martin

FiberSnedker skrev den

fik jeg ikke læst det hele alligevel? My bad.

45cm!?!? Det var voldsomt. Jeg går ud fra du mener mm. Ja det skal den. Man kan jo også køre helt i grøften, og bevidst lave etagen ovenpå større, så der bliver udhæng ved etagesdskillelsen. Det er brugt en del i de store trænationer. (Tyrol, Norge, Sverige, Canada, USA) Konstruktiv træbeskyttelse, så det kan blive til noget

FiberSnedker skrev den

når det så er sagt så er luft enten ingenting, eller også over 6mm... Kan ikke lige huske om det er småhus SBI'en, eller hvor det lige kommer fra, men mindre end 6mm, så har vand en evne til at kile sig fast... Så er det bare at vente på kapilæreffekten. Nej det er nok nærmere en TRÆ-folder/pjece/bog. Og ingen luft duer sjældent i praksis, siden træet - om ikke meget - også svinder i længden.

Bygningskonstruktør skrev den

De angivende mål er ment som mm.
Jeg læser mine svar i TRÆ 55 Facader.

Regmos skrev den

Koluda på 07-12-2014 20:13
Marvsiden udaf pga. den længere holdbarhed.

Sådan var i hvert fald i min læretid. Har det ændret sig, er det gået hen over hovedet på mig.

Artiklen har åbenbart efterladt lidt tvivl, men de er heldigvis udryddet nu. Tak til Fibersnedker for det.

 

 

FiberSnedker skrev den

@ DSBK: Tak for præcisering

@ Regmos: Det var så lidt, og har jeg ikke sagt det før, så tak for en fin udførlig artikel - håber folk tager den til sig. Og nu er en pind jo en pind, så medmindre opskæringspraksis ændrer sig væsentligt, så tror jeg roligt du kan holde dig til læretidens lærdom.

ThomasM skrev den

Emnet med 1 på 2 beklædning dukker jævnligt op, og hver gang i en ny variant 

En metode er som I andre også har nævnt er, at vende hvert andet brædt, så brædderne vil vende sig mod hinanden, efterhånden som de tørrer. Dermed lukkes sprækkerne mellem de forreste og bagerste.

En anden variant jeg har set beskrevet er, at skrue/sømme de yderste brædder gennem de bagerste, for at modvirke at de flytter sig i forhold til hinanden, efterhånden som de tørrer. Det er især en fordel hvis man maler brædderne kort efter at have sat dem op, idet man derved undgår umalede "striber" på de bagerste brædder, der hvor de yderste brædder før dækkede.

Alternativt kan man male brædderne før man sætter dem op, så kan de yderste bare trække sig sammen, kan de  Maler man dem sågar på begge sider, er de ekstra godt beskyttet mod fugt. Omvendt er nye trykimprægnerede brædder ret fugtige, og dermed svære at male på med pensel...

Hvad der så er den bedste måde at gøre det på? Tja der er jo fordele og ulemper...

smedens skrev den

Problemet er jo , at ikke alle brædder buer lige meget . Så vender man dem ens , kan de nemt komme til at gabe .

Men fred være med det ............. er jo heller ikke ´træmand´  

FiberSnedker skrev den

Hvis man begynder med artiklen, og arbejder sig gennem tråden, så skulle der være gjort redde for disse ting. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det absolut no-go at fæstne beklædningen indbyrdes. Den SKAL kunne arbejde frit og uafhængigt af hinanden, brædderne imellem, for ellers ender man i en uskøn og ubrugelig dynge flækkede brædder

Det er muligt at brædderne i en eller anden forstand arbejder sammen, hvis de vender mod hinanden, , men marvsiden er den stærkeste, og skal derfor vende udad. Begge dele er fastslået gennem århundreders erfaringer.

FiberSnedker skrev den

...og hvis man er bange for at træet "kopper", så må man jo se om man kan skaffe kvartskåret beklædning, med hvad dertil hører af omkostninger. Så er det nok alligevel billigere med Douglas, som er det hårdeste og mest formstabile nåletræ, man kan komme i nærheden af. Dog skal det stadig behandles med fungicider, modsat f.eks. Western red cedar, som er naturligt imprægneret.

peter12345 skrev den

Tillad mig at genoptage "1 på 2"-tråden.

Forhistorien: Vi har et ca. 35 år gammelt Panbo sommerhus med notede vandretliggende bjælker (denne model: http://www.tmkvalitet.dk/projektbilleder/14_pic3.jpg).

Tidens tand er nu ved at have mærket tømmeret visse steder på de mest udsatte dele, og noget skal gøres inden skaderne bliver for omfattende. Jeg anser det for økonomisk udelukket, at udskiftning af bjælker kan komme på tale!

Mine tanker går i retning af at ændre den vandrette beklædning til en 1-på-2 lodret trykimprægneret beklædning. Det kan jeg selv lave med tid og til en overskuelig omkostning.

Mit spørgsmål til jer: Er det helt hen i vejret, at fastgøre en nye lodrette beklædning direkte udenpå den eksisterende vandrette?

Kunne godt tænke mig brædder 25x125 (der er nok ikke noget der hedder 19(20)x125) og for min skyld behøver det egentlig ikke være høvlet?

Og, tjener det fugt-/rådmæssigt noget med vindpap mellem ny og gammel beklædning, eller er der at fastgøre direkte? Med vindpap/tynd tagpap bagved kunne man måske nøjes med overlæg på 1cm.?

MVH

smedens skrev den

Forstår ikke rigtig hvad du vil med vindpappet , tror faktisk ikke det gør nogen gavn ? Men uanset hvad du vælger , så glem alt om det lille overlap . Det vil kun give dig ærgelser , min. 3cm. overlap og gerne 4 . Og jeg ville stadig ``vende`` hver andet bræt !  og ellers følge de gode anvisninger der er givet herinde 

Og så skal du nok ikke vælge for korte skruer ....   

ViFixerDet skrev den

Skrevet af peter12345 på 12-08-2016 09:22

Tillad mig at genoptage "1 på 2"-tråden.

Forhistorien: Vi har et ca. 35 år gammelt Panbo sommerhus med notede vandretliggende bjælker (denne model: http://www.tmkvalitet.dk/projektbilleder/14_pic3.jpg).

Tidens tand er nu ved at have mærket tømmeret visse steder på de mest udsatte dele, og noget skal gøres inden skaderne bliver for omfattende. Jeg anser det for økonomisk udelukket, at udskiftning af bjælker kan komme på tale!

Mine tanker går i retning af at ændre den vandrette beklædning til en 1-på-2 lodret trykimprægneret beklædning. Det kan jeg selv lave med tid og til en overskuelig omkostning.

Mit spørgsmål til jer: Er det helt hen i vejret, at fastgøre en nye lodrette beklædning direkte udenpå den eksisterende vandrette?

Kunne godt tænke mig brædder 25x125 (der er nok ikke noget der hedder 19(20)x125) og for min skyld behøver det egentlig ikke være høvlet?

Og, tjener det fugt-/rådmæssigt noget med vindpap mellem ny og gammel beklædning, eller er der at fastgøre direkte? Med vindpap/tynd tagpap bagved kunne man måske nøjes med overlæg på 1cm.?

MVH

 

Af med den gamle mærkede beklædning. Etablering af nyt vandret underlag i stedet for det nuværende lodrette, på med vindpap og beklædning. Det giver ingen mening at sætte nyt ovenpå det gamle. Dels bliver din ydervæg dobbelt så tung som den er dimmensioneret til, dårligdommene kan brede sig fra det gamle til det nye, fastgørelsen af den nye beklædning sker i gamle brædder og du får en masse huller i dit vindpap. Et lag vindpap mellem det nye og det gamle, vil kun gøre det endnu værre fugtmæssigt, da din gamle beklædning bliver pakket ind i vindpap fra begge sider. 1 på 2 bliver pænt-  efter min smag - hvis du bruger 5" i inderst og 4" yderst.

 

FiberSnedker skrev den

Nu skriver du vandret notede... Er det i det hele taget beklædning, eller er det et blokhus? I så fald er det bærende, og i princippet hele din ydervæg i et stykke. Hvis det er tilfældet er det ikke noget man må tage let på. Angrebet træ - hvis det er det - skal udskiftes omgående! Bliver det ikke så pænt er der jo selvfølgelig mulighed for yderligere beklædning.

Vindpap eller ej. Vindpap er diffusionsåbent, og påvirker i den forstand ikke fugten, men samtidig hindrer den luftstrømmen - som den jo er beregnet til - så ventilationsgraden ikke er så stor. Omvendt bør der ikke komme fugt bag den alligevel, om udført korrekt.

Vindspærre eller ej, så skal der afstandslister bag 1 på 2 beklædningen. Ellers forringer man levetiden betydeligt. Til under halvdelen i visse tilfælde. Den skal med andre ord være tilstrækkeligt ventileret, for at det ikke går ud over beklædningen og bagvedliggende konstruktioner.

Der skal som konstruktøren pointerer være min. 25mm overlap, og der må ikke monteres gennem begge lag. Det ødelægger beklædningen. Søm eller skruer i andenlaget skal ramme luft, og ikke førstelaget, inden man rammer afstandslisten.

Vandret brædt nederst i inderste lag er en vandfælde. Det er indbygget tidsbegrænsning for folk der ikke har andet at tage sig til.

Marvsiden udad - altid!

Mht. dimensionering og type, så er savskåret at foretrække. Det holder af en eller anden grund længere... Om det er pga. Bedre afvandingsegenskaber, indbygget skyggeeffekt, eller om det bare er skåret af bedre træ er lidt usikkert - jeg hælder mest til sidstnævnte. Træ under 25mm tykkelse er ikke velegnet til udendørs brug. Undtagelsen kan være underbrædder, som sjældent udsættes for hverken sol eller vand.

FiberSnedker skrev den

Det billede du henviser til er ikke beklædning. Det er bærende bjælkevæg. Tag fat der først. Det er muligt du lige bør vende det med forsikringen, og så håber jeg det har været ordentligt vedligeholdt, for ellers kan det desværre godt gå hen og være en tabt sag.

peter12345 skrev den

Hej, når du skriver således: "Vindspærre eller ej, så skal der afstandslister bag 1 på 2 beklædningen", hvad skulle en afstandsliste (vandret formentlig) bestå af, og hvor tæt skal de sidde.
Undskyld jeg sender direkte, men der kan nemt blive for meget "støj" i et forum!

MVH

FiberSnedker skrev den

Helt i orden Peter. Præcis - vandret.

25x50mm trykimprægnerede lister. De fås klar til brug på tømmerhandlen. Sæt dem med 60-70cm's mellemrum, startende med den nederste min. 5cm over bunden af den færdige beklædning, så beklædningen ikke flækker, når du sømmer/skruer.

Mvh.
Martin

Pizzabager skrev den

Jeg skal snart igang med et garage/værksted, hvor jeg regner med at bruge 1 på 2 beklædning, så det er dejligt med en guide, jeg må indrømme at noget af det i diskutere går lige hen over hoved på mig

Mine vægge bliver lavet i træ, dvs 60 cc i 95x45 spærtræ/regler, mellem dem 95 mm isolering uden på det en vindspærre, også skal der afstandslister, som f.eks 50x25mm, så langt så godt, hvordan beskytter man opbygningen mod rotter, jeg tænker, hvordan forhindre jeg rotter kravler op af fundamentet og op bag træbeklædningen, og ind i vindspærre/isolering, som næppe giver meget modstand til deres tænder.. ??

FiberSnedker skrev den

Skrevet af <a href='https://www.lav-det-selv.dk/Medlemmer/Profil/userid/27256' class='af-profile-link'>FiberSnedker</a> på 19-02-2017 12:24 <br />Når man laver 1 på 2 beklædning sætter man ved bundremmen snefangsrør eller lignende imellem brædderne i det inderste lag, så fygesne ikke trænger ind og giver vand i konstruktionen eller blokerer luftstrømmen. Jeg vil ikke mene rotter udgør den største fare her, da mellemrummet er ca. 25mm tykt, ligesom bræddetykkelsen. Derimod kan mus sagtens komme ind, hvis ikke der er nogen former for blokering, som museklodser eller snefangsrør. Du må ikke lukke fuldstændigt, da det hindrer udtørring af beklædningen fra indersiden, og kan resultere i råd. Der skal være uhindret luftcirkulation fra bunden og ud af toppen igen - skorstenseffekt - når solen varmer beklædningen trækkes kold(ere) luft ind i bunden, og stiger til vejrs som temperaturen stiger. Varm luft kan optage mere fugt end kold og derved opstår der konvektion, fugten forlader træet og ventileres ud af toppen. Sådan sikrer man sundt træværk.

Den billige løsning er nok at sømme snefangsrøret tæt - ca. 10mm - hvis du er nervøs for om gnaverne går igennem. De plejer ikke at være vilde med søm!

Luksusløsningen er selvfølgelig at udføre en fuld beklædning af hele skelettet i 12 eller 15mm vandfast krydsfiner inden vindpap, tryklister og beklædning - så slipper du også for irriterende kryds af stålbånd til vindafstivning og får et utroligt stift og hårdfør skelet. De skal monteres med 3mm luft til nabopladen, og helst vandret i forbandt for at få den optimale styrke ud af beklædningen. Så er der hverken mus, rotter, råd- eller stormskader. Men som sagt - luksus. Det koster en del ekstra. Men er til gengæld også skønnere at arbejde med efterfølgende. God fast bund!

FiberSnedker skrev den

...og så findes der selvfølgelig færdige varer til formålet: http://www.bygtjek.dk/produkter/musestop/

peter12345 skrev den

Hej. Angående fastgørelse af brædderne i 1 på 2 beklædning: Kan se vejledningen kun har 1 fastgørelse (søm/skrue) midt i inderste lag - er det tilstrækkeligt? Vindes der noget fastgørelse i begge sider af inderste lag eller skaber det problemer i henseende til materiale bevægelser?

MVH

FiberSnedker skrev den

Der er flere forskellige metoder i brug, og der kan argumenteres for og imod. Selv er jeg udlært med dobbelt sømning på hver løsholt, men hælder mere til enkelt sømning skiftevis i hver side af hensyn til svindrevner, materiale- og tidsforbrug. Helst så sømmene sidder fordækt (gemt under yderste lag). Nogle sømmer i midten, hvilket jeg ikke er stærk tilhænger af. Hverken æstetisk eller mht. holdbarhed/vandindtrængen. Men langt hen ad vejen er det smag og behag. Det allervigtigste er at fastgørelsen i yderste lag ikke går gennem inderste lag beklædning, da det helt sikkert vil forårsage flækker, revner og en ødelagt og uskøn beklædning. Søm/skruer i yderste lag skal ramme luft på bagsiden, inden de rammer løsholten.

Pizzabager skrev den


Skrevet af FiberSnedker på 19-02-2017 12:24
Når man laver 1 på 2 beklædning sætter man ved bundremmen snefangsrør eller lignende imellem brædderne i det inderste lag, så fygesne ikke trænger ind og giver vand i konstruktionen eller blokerer luftstrømmen. Jeg vil ikke mene rotter udgør den største fare her, da mellemrummet er ca. 25mm tykt, ligesom bræddetykkelsen. Derimod kan mus sagtens komme ind, hvis ikke der er nogen former for blokering, som museklodser eller snefangsrør. Du må ikke lukke fuldstændigt, da det hindrer udtørring af beklædningen fra indersiden, og kan resultere i råd. Der skal være uhindret luftcirkulation fra bunden og ud af toppen igen - skorstenseffekt - når solen varmer beklædningen trækkes kold(ere) luft ind i bunden, og stiger til vejrs som temperaturen stiger. Varm luft kan optage mere fugt end kold og derved opstår der konvektion, fugten forlader træet og ventileres ud af toppen. Sådan sikrer man sundt træværk.

Den billige løsning er nok at sømme snefangsrøret tæt - ca. 10mm - hvis du er nervøs for om gnaverne går igennem. De plejer ikke at være vilde med søm!

Luksusløsningen er selvfølgelig at udføre en fuld beklædning af hele skelettet i 12 eller 15mm vandfast krydsfiner inden vindpap, tryklister og beklædning - så slipper du også for irriterende kryds af stålbånd til vindafstivning og får et utroligt stift og hårdfør skelet. De skal monteres med 3mm luft til nabopladen, og helst vandret i forbandt for at få den optimale styrke ud af beklædningen. Så er der hverken mus, rotter, råd- eller stormskader. Men som sagt - luksus. Det koster en del ekstra. Men er til gengæld også skønnere at arbejde med efterfølgende. God fast bund!

 

Okay, sætter man den nederste afstandliste helt nede ved bunden, så der kun er luft mellem de inderste brædder, også sætter et musestop eller lign mellem dem, eller sætter man afstandslisten højere, og laver musestop hele vejen hen?. det første giver mest mening i mine øre.

Udover det, hvad med maling, går ud fra beklædningen giver sig lidt i starte, så man vil kunne se umalet træ, er der en god årstid at male på, jeg tænker tidligt forår, hvor det stadig er koldt og beklædningen så og sige har trukket sig sammen??

 

FiberSnedker skrev den

Nederste afstandsliste sidder på bundremmen, og så føres beklædningen en passende afstand under (normalt min. 5cm). Musestop/snefang monteres på tryklisten i mellemrummene i 1. lag beklædning.

Det vil altid være en fordel at få grundet og malet min. 1. gang inden montage. Træet arbejder gennem årstiderne, og det vil være svært at dække alt, for ikke at sige umuligt, hvis man venter til beklædningen er færdig.

FiberSnedker skrev den

.


Tilføj kommentar

Se alle kommentarer og følg hele debatten her