Støb selv betonbordpladen

Ved at støbe bordpladen selv, kan man langt hen ad vejen få det som man vil - men der er meget der skal overvejes og tages stilling til. Læs mine erfaringer fra mit eget projekt her.

 

Materialer til beton

Aalborg hvid cement (1 del)

Jeg valgte hvid cement da jeg gerne ville have en så lys bordplade som muligt.
Hvid cement koster gerne over det dobbelte af hvad almindelig cement koster. Ikke alle byggemarkeder har hvid cement på lager.

Strandsand (3 dele)

Igen: valgt for at få så lys en bordplade som muligt.

Normalt bruger man murergrus til beton, da murergrus sandkorn er kantet og gør betonen stærkere. Strandsandets sandkorn er runde og “bløde” og gør betonen svagere.

Vand (på sjus)

Betonen skal naturligvis ikke være en tør beton, da betonen skal kunne ligge sig tæt til plastikken i formen.

Jeg ønskede en flydende beton som var til at arbejde ned i hjørner og kanter og samtidig var våd nok til at flyde sammen og give en glat overflade ned på plastikken efter hærdningen.

Denne betonblanding giver en strandsandsfarvet bordplade med strandsandsstruktur. Man kan over-mætte betonen med hvid cement, for at få et mere hvidt færdigt resultat.

 

Form

Betonpladen støbes med overfladen nedad mod plastikken og vendes rundt efter hærdningen.

Underlag: Flisegulv

Valgt for at få et plan underlag under hele processen.

Mine overvejelser gik på hvordan jeg kunne få et underlag der var plant og ville blive ved med at være det under støbningen, under vibreringen og i hærdningsperioden.

Jeg havde først spånpladen liggende på bukke. Men nej. For det første skal det være meget voldsomme bukke fordi de skal kunne holde en stor vægt i lang tid og det skal de vel og mærke også efter en stor vibrering senere i processen. Efter vibreringen skal pladen ligeledes stadig være i vater.

 

Bund: Spånplade 22mm

Overfladen af pladen skal være så fin som muligt for at få en jævn overflade på bordpladen. Spånpladen var det billigste materiale til opgaven jeg kunne komme i tanke om.

Tykkelsen på pladen skal være tyk. Ellers risikere man at vægten efter støbningen får pladen til at bugte sig hen over underlaget, hvilket medfører en hærdet bordplade som bugter sig.

Jeg valgte at bruge pladen i den størrelse som den kom i uden at save den til i den faktiske størrelse. Det er rart at der er plads udenom om rammen. Med den opbygning jeg har lavet, kan det ikke undgås at der siver lidt vand ud fra formen når der er hældt beton i formen. Det vand vil så sive ud på plastikken ved siden af og der blive suget op af en klud.

Da formen efter støbningen skal vibreres godt, er det også fint at der er bund uden om rammen til at arbejde med.

 

Plastik: 0,2mm (dampspærre)
Mine overvejelser på at bruge plastik er at plastikken har 2 formål:

  1. bunden skal være vand-tæt/afvisende. Betonen skal holdes våd/fugtig ud i hærdningperioden, da pladen så hærder hårdere op.
  2. Plastikken gør overfladen på den færdige bordplade glat. At støbe på en ru bund vil resultere i en ru overflade på bordpladen. Jeg ville gerne have en glat overflade på bordpladen, for at den bedre kan vedligeholdes med en almindelig karklud som en almindelig bordplade kan. Man kan ikke tørre rødbedesaft eller karrysovs af en ru overflade med en karklud. Det kan man med en glat overflade, uden mærker fra det overhovedet.


Plastikken kommer i ruller og er foldet sammen. Jeg valgte ikke at folde plastikken helt ud, så plastikken ligger i dobbelt lag. Dette for ikke at “rode” for meget i plastikken og risikere en ujævn og mærket bordplade. De buler i plastikken man ser på fotoet, fik ingen betydning for det færdige resultat.
Tyk plastik er dyrt og kommer ofte i ruller af mange flere meter end hvad man skal bruge. Men der er ikke noget at gøre, for det skal være tyk plastik der ikke folder.
Alternativt til plastik, kunne være en anden glat og vandtæt form for plade. Eksempelvis en akrylplade/plexiglas hvis man har sådan en liggende i den rette størrelse.

 

 

Ramme: 32x32mm træ

Jeg vurderede at 32 mm var en tilpas tyk bordplade.

Kanterne på træet skal være skarpe, så når de bliver skruet fast ned på bunden af formen, så slutter de tæt mod plastikken. Vandet fra betonen skal blive i formen. Når kanterne på træet er skarpe, giver det ligeledes skarpe kanter på den færdige betonplade.

Det vidste sig at være en god ide med at have valgt træ som var fleksibelt. Murene som pladerne skulle ligge op ad, var ikke helt lige, så jeg kunne trykke rammen lidt ind, i den side af bordpladen som skulle ligge ind mod muren. Det fik betonpladen til at ligge perfekt tæt mod muren.

Tykkelsen på bordpladen er lige til den tynde side. En anden gang ville jeg vælge mindst 40 mm hvis smagen/udtrykket/designet tillader det. Grunden hertil er at jeg ikke tror at bordpladen er stærk nok til at klare at blive moslet på plads, eller er stærk nok til hvis skabene pladen ligger på, skulle sætte sig. Og kan spændinger i hærdningen få pladen til at knække hvis den ikke er tyk nok?

Tykkelsen skal også kunne bære at have armeret jern støbt ned. Jernet mener jeg skal være så tykt som muligt, for at undgå at pladen knækker ved at blive moslet på plads eller ved spændinger i betonen ved hærdningen. Derfor skal der også være en hvis tykkelse på betonen for at jernets diameter gør sin ret.

Den 32mm overflade på betonpladens kant bliver ru når man tager pladen ud af formen, hvis man ikke har sørget for plastik op af rammens kanter. Det giver en lækker ru kant-look, hvis man kan lide det. Dvs. glat bordplade, men ru kantoverflade.

Trærammerne skruede jeg fast i bunden med skruer for hver ca. 40 cm. Hovederne på skruerne skal skrues helt ned i rammen, hvis du vil bruge en retholt eller lignende til at rette overfladen af med.

Efterrationalisering: Der skulle have været skruet skruer i for hver 20 cm for at sikre en mere jævn vedhæftning af trærammen ned mod plastikken. Så kunne vandet i betonen bedre holdes inden for formen. Der rendte vel sammenlagt knap 1 liter vand ud fra formen.

 

Armeringsjern: 10, 12 mm og 6 mm rionet

Jeg brugte 10 og 12 mm armeringsjern i kanterne fordi det var det jeg havde liggende og 6 mm rionet fordi jeg vurderede at dette var tykt nok til at klare jobbet.

Armeringsjernet skal stive pladen af, så den ikke knækker når den bliver moslet på plads og skal forhindre at pladen ikke knækker i de spændinger der kommer i betonen når den hærder. Hvis køkkenskabene eller benene på køkkenskabene sætter sig med tiden, er det vigtigt at betonpladen kan modstå dette.

Jeg overvejede galvaniseret armeringsjern, men vurderede at jernet ikke ville ruste yderligere når først pladen var hærdet.

Jeg havde ikke rigtig erfaringer med at bruge armeringsjern i støbning, så vidste ikke hvor meget eller hvor lidt og hvor tykt eller tyndt jernet skulle være. Jeg tænker det var godt med gennemgående jern fra ende til anden ude i kanter og at det var godt nok med rionet i midten.

Efterrationalisering:Jeg skulle have droppet rionettet og have valgt gennemgående armeringsjern fra ende til anden med ca. 10 cm mellemrum

 

Processen

1. Armeringsjernet (1. del)

De to længder armeringsjern (se tidligere foto) er fastgjort i rette højde og afstand fra rammen. Armeringsjernet skal ligge i toppen af støbeformen, så når betonpladen vendes efter hærdning, ligger jernet tæt på bunden af betonpladen. Ligger armeringsjernet ikke i bunden af bordpladen, har den ikke den funktion som den skal have, nemlig at stive bordpladen af.

 

2. Olie

Jeg havde en ide om at olie på plastikken, ville sikre at plastikken ville slippe betonpladen nemmere, efter betonpladen var hærdet. Derfor smurte jeg plastikken med olie. Jeg polerede olien af, så der nærmest ikke var noget tilbage. Efterrationalisering: Jeg brugte ikke olie på et senere projekt, hvilket betød at overfladen på bordpladen blev glattere end da jeg brugte olie. Derfor anbefaler jeg ikke at bruge olie på plastikken. Man kan sagtens få plastikken til at slippe selv om der ikke er olie på.

 

3. Beton

Jeg blandede betonen med et piskeris på en kraftig boremaskine med trinløs hastighed i en stor murerbalje. Jeg lavede blandingen i forholdende 1:3 (1 del cement og 3 dele sand). Jeg beregnede mængden af beton jeg skulle bruge ved at beregne rumfanget af bordpladen (længde x bredde x højde). Det gav ialt 49896 cm3 (0,050 m3 eller / 50 liter). Det kunne sagtens være i murerbaljen, men da jeg var alene om projektet, valgte jeg at blande det over to omgange, da jeg ellers ikke ville kunne flytte baljen med beton fra blandested til støbested. Jeg fordelte første portion ud over hele formen og havde rigelig tid til at få blandet næste portion og få den lagt ud oven på første portion. Jeg brugte en murerske til at forsigtigt at vibrere betonen ud i hjørner og kanter.

 

4. Vibrering af betonen

Når betonen begynder at hærde dannes der straks luftbobler i betonen, som i sig selv ikke er store nok til selv at arbejde sig op til overfladen. Derfor skal betonen vibreres for at luftboblerne stiger til overfladen. Gøres dette ikke, vil der efter hærdningen på den færdige bordplade, være hundredevis af huller i overfladen på Ø 0,1 - 4 mm. Vibreringen valgte jeg at udføre, ved at montere en elektrisk borehammer på en beslag monteret på bunden af formen. Dette beslag kan ses på fotoet oven over. Dette fik den store plade til at vibrere og dermed få luftboblerne til at stige til overfladen og “poppe”. Jeg flyttede beslaget 3 gange og vibrederede i ca. 30 minutter alt ialt før jeg vurderede det var fint. Efterrationalisering: Jeg skulle have vibreret yderligere efter en pause på en halv time.

 

5. Armeringsjernet (2. del)

Efter vibrering lagde jeg rionettet oven på betonen og pressede det ned til at det netop kunne tildækkes med beton.

 

6. Udjævning af overfladen

Efter vibrering og ilægning af rionet forsøgte jeg at lave en jævn overflade på betonen, da en ujævn bund på bordpladen, vil give en ulige fordeling af vægten fra bordpladen ned på køkkenskabene. Man kan endda risikerer deciderede buler som betyder at bordpladen ikke kommer til at ligge i det højdeniveau på køkkenskabene man ønsker. Det er ikke ønskeligt hvis man skal lave to plader som støder sammen.

 

7. Tildækning med plastik

Efter betonen er lagt i formen, tildækker jeg betonen med tynd plastik for at holde betonen våd og fugtig i længere tid. En utildækket beton under hærdning, vil betyde at vandet hurtigere fordamper fra betonen og det vil give en svagere hærdning.

 

8. Hærdning

Jeg havde læst at beton først er færdigt med at hærde efter 29 dage. Jeg tog pladen ud efter 8 dage og tænkte den var hærdet rigeligt til at kunne løfte den på plads. Det var den også.

 

9 Udtagning fra formen

Udtagningen af betonpladen fra formen gik fuldstændigt problemfrit. Der var ingen problemer med at få plastikken til at slippe. Først skal rammerne fjernes helt. Pladen er så tung, at du får brug for al den plads omkring den og dig som du kan få, til at have styr på situationen.

Betonpladen var meget tung. Vi var 3 til at løfte den 1,5 m2 plade op på plads. Vi løftede den først op på bukke og løftede og skubbede den på plads i små ryk. Pladen passede perfekt i begge ender og mod muren på langs.

 

10. Udseende efter udtagning

Her ses betonpladen lige efter den er taget ud af formen. 1 uge efter støbningen.

 

11. Udfyldning af lufthuller

Selv om jeg mente at jeg havde vibreret rigeligt, til at alle luftbobler burde være vibreret ud, så var der stadig mange lufthuller i den færdighærdede betonplade. Derfor lavede jeg en cementvælling af hvid cement og vand. Vællingen var så tyk, svarende til mayonnaise.

Vællingen hældte jeg ud på bordet og skrabede vællingen rundt med en svaber på kryds og tværs, for at få fyldt hullerne ud. Vællingen hæfter ikke på den glatte overflade, men kun i lufthullerne. Det er derfor ikke så vigtigt at få vasket al den overskydende vælling fuldstændig af betonpladen.

Resultat efter udfyldning af huller ses på billedet (beklager fotoet ikke er taget tættere på)

 

12. Slibning af betonpladen.

Jeg brugte en rystepudser med sandpapir først med korn 180 og derefter korn 240 til at slibe betonpladen med. Jeg tilsluttede støvsuger for at tage det værste støv.

Olien jeg havde poleret på plastikken i formen, gjorde at overfladen på betonpladen ikke var fuldstændig glat, men ru mange steder.

Efterrationalisering: Havde jeg ikke brugt olie på plastikken, tror jeg ikke det havde været nødvendigt at slibe efterfølgende, da jeg i et senere betonprojekt, konstaterede at overfladen var glattere uden olie, end jeg kunne slibe den til i første projekt hvor jeg brugte olie.

 

13. Polering med bi-voks.

Jeg polerede bordpladen med balsameret bivoks købt i Silvan. En lille dåse er mere end rigeligt til mange m2. Jeg brugte en polermaskine til biler.

Jeg havde først købt ren bivoks som jeg smeltede og hældte på bordpladen. Det resulterede i at bi-voksen størknede straks og måtte skrabes af med en spartel. Så det droppede jeg og brugte balsameret bi-voks i stedet for.

 

14. Næste betonplade.

Det var den første plade med målene 240 x 63 x 3,3 cm.

Næste plade målte 430 x 63 x 3,3 cm.

Den efterfølgende plade havde samme fremgangsmåde, men havde dog 2 huller i sig, til vask og til kodeplader. Den havde også et indhak til vinduet. (og den passede perfekt ;-)

 

Hvordan ser de så ud nu her 1 år efter?

Er betonpladen revnet?

Ja. Den lange er revnet alle steder hvor pladen er mest spinkel ved udskæringer til kodeplade og vask. Den er også revnet 2 steder “midt” i ingenting. Alle revner pånær 1 er meget tynde og ses ikke i daglig brug. Den største revne vil jeg vurdere til at være cirka 0,3 mm tyk. Alle revner opstod henover de første 1-9 måneder.

Den korte plade er revnet 1 sted midt i det hele, efter 6 måneder og er nu her efter 1 år ikke til at spotte mere.

Hvad skyldes det så at de er revnet?

Tja, det bliver nogle gæt. Jeg er ikke sikker på at underskabene som pladerne ligger på, er grundigt nok understøttet. Jeg tror skabene og understøtningen af dem, har givet sig og dermed har medført at pladerne er revnet. Dvs til en anden gang: Lav en rigtig sokkel af træ der understøtter skabene tilstrækkeligt.

Hvad med pletter?

Det eneste jeg har haft problemer med, er to dryp fra min pap rødvin. Dem fik jeg ikke tørret af inden for 5 minutter, så de pletter blev meget synlige. De er nu her ca. 9 måneder efter næsten væk. Øjet fanger dem ikke mere.

Jeg kom på et tidspunkt til at stille en lille skål med fortyndet eddikesyre i. Jeg troede ikke jeg havde spildt. Den rende afkalkede lige overfladen og det kan man se.

Rødbedesaft, karrysovs, you name it, har jeg kunne tørre af med en våd klud uden at der efterfølgende er mærker.

Hvad med vedligeholdelse?

Jeg har ikke vedligeholdt dem med noget overhovedet. Jeg har tørret dem af med en almindelig karklud som var det en almindelig bordplade. Sol og ælde har vel sat sit præg på pladerne, men det er kun gisninger, da jeg jo ser på pladen hver eneste dag og ikke har lagt mærke til forandringer som sådan.

 

Del det:

Om christian nielsen

 christiannielsen

 

Kommentarer til artiklen

Der er 16 kommentarer til denne artikel. Se de nyeste herunder eller følg hele debatten her:

Paranåhja skrev den

Hej, og tak for at dele dine støbeerfaringer med os alle !

Jeg skal selv igang med et lignende projekt. Jeg har dog tænkt mig at benytte en anden fremgangsmåde som jeg meget gerne vil have jeres kommentarer på.

Jeg har droppet anstrengelserne med at støbe lys beton, og i stedet slutter jeg med en overfladebehandling (epoxy etc.) hvis jeg finder farven for mørk.

Jeg stiller køkkenet op uden låger skuffer og frisider.

Jeg bygger en forskalling op til bordpladens udhæng.

Jeg lægger plast over skabene og forskallingen, så det hænger ned som en borddug.

Jeg retter og høvler en lægte i den ønskede bordpladetykkelse (40mm). Jeg beklæder støbesiden med tape og skruer lægten ovenpå forskallingen så jeg får det ønskede udhæng.

Jeg sømmer pvc-lister i 5-9mm's tykkelse ovenpå skabene. Disse skal gå 10-20mm inden for selve skabenes langsider og ender. De skal slutte forholdsvist tæt hvor de mødes i hjørner.

Jeg sømmer samme lister på tværs af den kommende bordplade, altså ovenpå skabenes sider. Dette er for at støtte vægten af bordpladen.

Jeg lægger troldtektplade ovenpå pvc-listerne. Denne skal slutte ca. 10mm fra den kommende bordplades kant (lægten) hele vejen rundt. Pladerne fikseres lidt med skruer der skrues op nedefra.

Formen er klar og der hældes selvnivellerende spartelmasse ud til det flugter med lægtens overkant

Efter nogle timer fjernes forskallingen forsigtigt og bordpladens kanter kan bearbejdes med sandpapir og lidt vand inden de hærder for meget.

Efter et par døgn overfladebehandles pladen, feks med epoxymaling eller blot bivoks.

Er det en god plan synes i (: det finder jeg snarest ud af....

MogensR skrev den

Hvad med alm. beton iblandet Superplasticizer.
Det reducere vandmængden med ca. 50% og giver derfor ca. dobbelt styrke, mindre slam osv.

Der ligger nogle film af det på youtube.

Paranåhja skrev den

Det var en god ide mogens !! Dybest set ønsker jeg jo bare at kunne købe hvid selvnivellerende spartelmasse.....og det lyder som det slutprodukt du beskriver !! Jeg kan godt lide den glatte overflade som spartelmassen får (som ikke kræver et svendebrev i glitning), men så er det vel bare at bruge kornstørrelse 0-1 i den beton du beskriver ?

kmflisemester skrev den

Der findes selvnivellerende spartelmasser der kan gå op til 40 mm når underlaget er et gulv. Men jeg ville nu checke med producenten om de ville anbefale det som bordplade.

christiannielsen skrev den

Det lyder rigtig spændende. Kunne du måske tage billeder af processen så vi kan se hvad du gør?

Ideen med at støbe noget ind i pladen og hælde "glasur" ud over havde jeg også tænkt på. Jeg hoppede dog fra den, da jeg tænkte at pladen ville revne (fordi den ikke er stærk nok) og fordi jeg ikke tænkte at jeg kunne få en pæn nok overflade på bordet. Jeg var bange for at den blev for grov og ujævn.

Jeg synes du skal prøve. Om ikke andet er det ikke så kostbart at prøve noget forskelligt af.

Paranåhja skrev den

Hej christian og flisemester....ja, troldtektpladen som fyld var for både at mindske vægten og spare penge på halvdyr spartelmasse (har gratis adgang til lidt brugt troldtekt)

Håbede at troldtektpladen kunne fungere som 'armering' og spartelmassen vil flyde lidt ind i de øverste lag træfibre. Evt vil jeg anvende netarmering også.

Jeg overvejer også polystyrenplade...frygter også at den ujævne troldtektoverflade vil påvirke den færdige overflade...jeg har besluttet at støbe i 2 omgange, første omgang til ca. 4mm før overkant (afhængig af spartelmassen).

Jeg smækker billeder op så snart jeg når til den her (endeligt!) sjove opgave i renoveringen (: iøvrigt...længe leve youtube !!

Paranåhja skrev den

Hmmm.....måske ikke 2 omgange alligevel, det bliver at se på kanten

Brassovitski skrev den

Hej

Jeg tror problemet med revner skyldes brugen af ren beton, der skal en eller anden form for klæber i, f.eks. kunne jeg forestille mig 1 del cement 3 dele fliseklæber, 3 dele finkornet sand. Strandsand vil jeg mene er uegnet, da det er alt for fint. Almindelig støbesand vil jeg tro egner sig bedst. Til armering vil jeg tro almindelig finmasket hønsetråd eller den slags trådvæv (Metal) der bruges til at holde insekter ude om sommeren. Alternativ tror jeg almindelig rundjern ø3 mm, på langs og på tværs samler med bindere, vil være en god løsning. Revner kan også skyldes for hurtig hærdning, så måske skal pladen vandes jævnligt et par dage i træk, under hærdningen. Jeg regner med at jeg vil lave et forsøg/projekt en gang i foråret 2017, med en plade til et udekøkken, med indbygget vask. Så jeg er rigtig glad for de erfaringer der er delt i denne tråd.

Paranåhja skrev den

Hej Brassovitski,

Frygter du revner ? Det var egentlig slet ikke en bekymring jeg havde... Men du har ret i at der selvfølgelig skal armering i. Jeg tror det er nok at pakke det ind i plast et par dage i formen, uden at vande. Men lad os se hvor alle vores erfaringer ender, glæder mig til at høre og lære mere(:

Bygningskonstruktør skrev den

Inspirations video:
https://www.youtube.com/watch?v=kKrf2IBDNAs

kmflisemester skrev den

Rigtig god video. Ideen med at spraye et lag ren cement rundt på hele formen er genial da man så ikke kan se fiber forstærkningen i betonen som ellers var min største hovedpine. (roder lidt med det her på hobby basis). Det undrer mig lidt at de ikke bruger et vibrations bord og et plastificerings middel http://luftvibrator.dk/uploads/images/Vibratorer/Vibrationsmaskiner/pdf/vibrationsborde.pdf da resten af deres værktøj hører til i den professionelle ende. Selve motoren til vibrations borde kan købes i løs vægt også, så man kan konstruere sit eget bord som passer til ens formål.

jacovit skrev den

jeg er tidligere murer,  jeg havde en kollega som også støbte sin bordplade han kom små sten i så det næsten lignede taresso efter støbning så blev det slebet det blev rigtig pænt  det forkom mig også at han kom en slags net i støbningen for at forstærke bordpladen .

Steenj52 skrev den

Hvor er det super dejligt at du har givet dig tid og umage med hele beskrivelsen, særlig efter rationaliseringen. Min alledybeste respekt for dit arbejdet. 

hbt skrev den

Betonbordplade i køkken.

Jeg støbte for 4 år siden en bordplade i et U+ køkken.

Jeg havde lavet flere prøver som ikke blev ret glatte, de prøver kunne anvendes til haveborde!

Jeg faldt over bogen: Concrete countertops made simple (simple betonbordplader). Jeg købte bogen på amazon.uk, måske ca kr 140. Der er også en DVD der viser forskellige bordplader.

Jeg fulgte næsten bogen: Melaminplader 19mm til at støbe på. Kanter 50 mm savet ud af melamin og holdt på plads af 25X25 lister. Der skal silicone fuge mellem kanter og bundplade, ellers vil fugt fra betonen få spånpladen til at hæve og trykke mærker ind i betonpladen. Når der skal fuges er det ikke nødvendigt at lave skarpe kanter på betonpladen.

Jeg havde tegnet bordpladerne i et billigt pc program og derefter spejlvendt tegningen.

Formen blev lagt på et plant betongulv i garagen. Der blev støbt med alm støbesand som var renset gennem et sold ca 5x5 mm. Alm Portland beton 1:3. Jeg mener ikke det var Rapid beton, så tror jeg pladen bliver mørkere. Der blev blandet betonklæber og fiber(pulver) i betonen (skal vist hjælpe til at undgå mikrorevner)

Der er brugt alm. rionet og enkelte stykker armeringsjern. Huller til vandhaner, komfurplade og vask er skåret ud af 50 mm flamingo. Støbningen er vibreret med en hjemmelavet vibrator af en muskelvibrator pakket i plastpose.

Pladen skal vendes med forside opad efter 2 - 3 dage og formen pilles af. Det er svært at slibe hvis beton er hærdet for længe. Det første cementhinde er tørslebet væk med ekcenterpudser. Senere bliver det vandslibe med diamantrondeler.

Diamantrondeler: Udstyr til sten og beton fra Køge firma.

Pladerne er støbt i fire dele, den tungeste vejer 185 kg, så elementerne skal stå solidt og der skal gerne være stærke naboer!

Bordet vedligeholdes ved at vaske med varmt vand og opvaskemiddel. Derefter smøres Evers Biovoks, et tyndt lag med en fugtig klud, ca hver tredie måned. Vi har aldrig gjort mere. Der er enkelte mikrorevner ellers er intet ændret på fire år. 

hilsen Henning

  

 

 

christiannielsen skrev den

Hva så, har nogen af jer gjort nogle erfaringer siden?

Brassovitski skrev den

No! Er desværre ikke kommet igang med mit projekt bordplade endnu. Det eneste jeg har fundet ud af er at man skal bruge fiberbeton, for at betonen ikke revner.


Tilføj kommentar

Se alle kommentarer og følg hele debatten her