Stil dig selv 5 spørgsmål inden du handler. LED er en investering. En investering betaler sig allerbedst, hvis du ikke fortryder den. Der er rigtig meget at vælge i mellem på markedet. Det kan være både en fordel og en ulempe.
Her er de 5 spørgsmål du skal stille dig selv inden du vælger LED-pærer:
- Hvilken lysfarve (kelvingrad) skal pærerne have?
- Hvilken lyskvalitet har du brug for?
- Dæmpning – har eller får du behov for det?
- Hvilken type lampe skal de sidde i?
- Hvad koster pæren?
Prisen er faktisk det sidste, du skal spørge om...læs videre og find ud af hvorfor.
I de gode gamle dag var det lettere – men også dyrere
Det var nemmere med glødepærerne. For der var stort set kun 2 typer og watt forbruget lå i standard intervaller. Enten valgte du matte eller klare lyskilder, og den fatningstype du skulle bruge. Hvis du var heldig, kom du hjem med både den rigtige fatningsstørrelse og det rigtige antal watt.
Her er et tip til at vælge den rigtige størrelse fatning. E14 kaldes ofte for den "lille" skruefatning og E27 kaldes for den "store". Hvis du vil vide endnu mere, så står E´et for Edison. Opkaldt efter Thomas Edison der opfandt glødepæren med skruefatningen. Det efterfølgende tal (E)14 og (E)27 er diameteren på fatningen i millimeter. Der findes flere størrelser, både større og mindre, eksempelvis E40 – som altså er en 40 mm. bred skruefatning.
Der findes mange andre fatninger. Mest kendt er nok GU10 til 230V spots, og til 12V kan de have flere fatningstyper. Din forhandler kan hjælpe dig, hvis du har brug for vejledning til at vælge den rigtige fatning og pære.
Nu til LED pærerne - for vi skal jo videre til hvordan du vælger rigtigt
Groft sagt så kan nytidens LED pærer skræddersys til meget specifikke formål. Det er i dag blot et spørgsmål om at samle dem af de rigtige komponenter.
Derfor er der rigtig meget at vælge mellem på hylderne, og derfor også stor forskel på hvilket LED lys du ender op med. Det kan være både godt og mindre godt - og i værste tilfælde helt skidt.
Her er et lille ekstra spørgsmål. Kan du SE lys? Nej, det kan du faktisk ikke. Lys eksisterer nemlig udelukkende, fordi det reflekteres af det som belyses, og fordi dit øje kan opfange refleksionerne. Om det så er fra din hud, fra den lækre bøf fra slagteren eller måske fra en blomstereng på en forårsdag. Derfor er det vigtigt, hvilke lyskilder du sætter til at skabe refleksionerne.
Hvilken lysfarve (kelvingrad) skal pærerne have?
Det kommer lidt an på hvor du skal bruge dem. På arbejdet, i hjemmet, måske i skuret eller udendørs. Til arbejdsbelysning er der et krav om minimum 80% korrekt farvegengivelse, det kaldes også for Ra/CRI værdi. Men overvej hvilken farve lyset skal have - for det er nyt i forhold til glødepæren som altid lyste i samme farve. Lysstofrør har man kunne bestille i mange farver i mange år.
Lysfarven, den kaldes for Kelvin opkaldt efter Lord Kelvin som opdelte farver i temperaturer. Et godt eksempel er smeden. Når smeden opvarmer et stykke jern så er det helt sort fra starten. Det bliver først rødt, senere hvidt og hvis det bliver rigtig varmt bliver det til en blålig gasart. Glødepærer lyser som udgangspunkt med 2700 Kelvin.
Derhjemme er det mest almindeligt med 2700 til 3000 Kelvin, og maksimalt 4000 Kelvin. Forskningen tyder nemlig på, at højere kelvingrader tæt på sengetiden kan give søvnbesvær. Her er de store syndere i særdeleshed dit fjernsyn, og brug af tablets, smartphones m.m. De afgiver nemlig lys på langt over 4000 Kelvin.
På arbejdet må lyset gerne give mere energi, og derfor nærme sig dagslyset. Det betyder, at du bør vælge 3-4000 Kelvin.
Til særlige behov kan man vælge deciderede dagslyskilder på 5000 kelvin og derover. Eksempler på særlige behov kunne være synshandikap, video- og fotoproduktion, i attelieret, malerkabiner, akvarier osv.
Groft sagt så er vi indrettet lidt som høns. Vi står op og er mest aktive når det er lyst, når mørket tager til så kryber vi ind i vores ”huler” igen, og vi sover bedst når det er mørkt. Brug derfor "dagslys" der hvor du arbejder.
Hvilken lyskvalitet har du brug for?
Det er altid godt at vælge det bedste, men hvordan? Og hvordan undgår du de værste?
Lyskvaliteten afhænger af det område, der skal belyses. Her skal du kigge nærmere på farvegengivelsen, den kaldes også for Ra- eller CRI-værdien.
Husk på igen at lys er usynligt, indtil det rammer noget, og dit øje opfanger refleksionen.
Solguden Ra har lagt navn til Ra-indekset, og CRI er forkortelsen for Color Rendering Index. Det med solguden giver ret god mening, for det er altid solens lys, som er udgangspunktet for tallet.
I sollys er alle farver i farvespektret præsenteret, derfor er Ra værdien på 100%. Solens lys er altså optimalt, set med det menneskelige øje.
Kunstig belysning vil altid afvige fra det naturlige - undtaget glødepæren som giver 99-100% i Ra værdi. Dog primært i det gul/røde farvespektrum.
Lysstofsrør og sparepærer giver kun ca. 80% korrekt farvegengivelse og tilmed i et meget ringe farvespektrum. Derfor opfattes det som meget dødt. Et eksperiment som illustrerer fænomenet er at tage en frisk bøf, en frugtskål eller en buket blomster udenfor i fri sol. Tag den bagefter med tilbage under en sparepære. Forskellen er temmelig tydelig.
Når du skifter til LED bliver det som udgangspunkt, allerede bedre end de eksisterende lysstofrør og sparepærer. Også selv om Ra værdien kun er 80%. LED lyser nemlig bedre, da de typisk har et bredere farvespektrum.
Der findes i dag LED pærer som lyser med op til 97% korrekt farvegengivelse. SunFlux er et godt eksempel på en producent af LED belysning, som primært fokuserer på høj lyskvalitet og naturtro farvegengivelse.
Dæmpning – har du eller får du behov for det?
Glødepæren var ligeglad, men det er anderledes med LED.
Dæmpning af LED er en udfordring. Det lave strømforbrug og elektronikken i lyskilden er årsagen. Men det kan lade sig gøre og en seriøs forhandler af LED pærer vil altid hjælpe dig.
LED pærer holder i utrolig lang tid. Tænk derfor lidt frem i tiden.
Opstår der et behov for at dæmpe dem senere, og hvad nu hvis du vil bruge dem et andet sted, hvor der er behov for dæmpning?
Det sikre valg er derfor at vælge dæmpbare lyskilder fra starten – de koster lidt mere, men du skal nok tjene investeringen hjem alligevel.
Hvilken type lampe skal de sidde i?
Kan du huske din lommelygte fra barndommen. Den lyste kun fremad, men du kunne sprede lyset lidt mere når du drejede på den foreeste del.
LED pærer lyser forskelligt. Diodernes type og deres placering i lyskilden bestemmer retningen. En diode sender normalt lyset udad i ca. 160°, så den lyser altså ikke bagud. LED pærer der benytter de nye filamenter kan dog fordele lyset bedre.
Et godt eksempel er en lampe med en mere eller minde transparent skærm. Her vil en fremadstrålende LED pære med 180° spredning skabe en lys og en mørk del af lampeskærmen. Hvis skærmen ikke er transparent, så er det typisk ikke et problem.
Vælg derfor LED pærer ud fra din lampetype. Skal lyskilden lyse 360° rundt, eller kan du nøjes med mindre?
Til spots er 38° til 40° standarden, men man kan med overveje LED pærer med 60° spredning hvis lofthøjden er begrænset.
Til din udendørs belysning bør du sikre dig at pæren kan tåle det. Vær også opmærksom på lukkede lamper og LED pærer generelt ikke kan anbefales (hverken inde eller ude). Elektronikken tåler nemlig ikke for meget varme, og derfor reduceres levetiden i helt lukkede lamper.
Hvad koster pæren?
Det betyder egentlig ikke så meget. Pengene kommer hjem igen. For LED lys betaler sig nemlig altid. Det betaler sig naturligvis bedst, hvis du er tilfreds i første omgang.
Vær derfor kritisk i dit valg. Du kan sikkert blive fristet af byggemarkedets skilt med 5 LED pærer for 200,- En seriøs forhandler vil altid spørge ind til dit konkrete behov, og tage det som udgangspunktet for hvilken lyskilde de vil anbefale. De mest seriøse forhandlere tester selv lyskilderne og offentliggør resultatet af testen.
Belysning er i dag en investering af dine penge, og mon ikke banken får svært ved at henvise dig til en investering, som bedre kan betale sig…?