Båndhjulene:
Er buede fordi klingen altid vil søger op på det højeste punkt.
Belægningerne:
Har førhen været kork, senere gummi & nu sikkert plast produkt.
Jo flere tænde jo finere snit får du, men det begrænser også skæringen, større modstand.
Klingen skal strammes godt op, det endeløse stålbånd er slagloddet så det kan sagtens holde til det.
Smalle klinger:
Kaldes svejf klinger der kan laves mindre radier.
Bredere klinger:
Bruges i det finere snedkerarbejde, nemmere at styre F.eks, udskæring til zinker også kaldet svalehale samlinger ol.
Hver andentands:
Bruges til grove udskæringer, eks.vådt træ hvor snitte ikke skal være så pænt.
Meget VIGTIGT:
Klingens tykkelse skal/må være 1 promille (1/1000) af båndhjulens Ø for at kunne holde.
Groft sagt vil det svare til at spænde et søm i en skruestik og blive ved med at bøje dette.
Metaltræthed til følge og dermed følgende brud.
Er der tegn på det mindste brud skal/bør du kassere klingen.
Ps.
Kan nu bedst lide at bruge Hss klinger, dem kan jeg selv file igen & igen osv.
Men det er nok mig der er lidt nørdet, synes nu en håndfilet klinge skærer aller bedst.
De tandspids hærdede skal sendes til slibning på maskine og dermed omk. til slibning + fragt.
Du kunne måske lægge nogle fotos af din båndsav og klinger, fotos fortæller mange gange mere end det skrevne ord.