Opvasker Bosch SPS6432DK/06 vil ikke starte

I dag er vores lille familie netop kommet hjem til 4. sals lejligheden efter en dejlig sensommer i kolonihaven. En af de få ting at glæde sig over i den forbindelse var, at det var slut med at vaske op i hånden ... 

... altså troede vi!

Vores gamle, men ellers trofaste, Bosch SPS6432DK/06 opvaskemaskine vil pludselig ikke starte.

Når jeg tænder den, så lyser den som den skal, men intet sker. Den tager ikke vand ind, den klikker ikke, intet!

Da økonomien er stram vil jeg gerne undersøge reparation, men er indstillet på, at når opvaskemaskinen har mindst ti år på bagen, så kan det godt være, den er nået til vejs ende 

Observationer, der måske/måske ikke er hjælpsomme:

  • Der står der vand i bunden af maskinen. Det plejer der ikke at gøre. Jeg har taget filtre ud og tømt vandet ud manuelt, men det har (selvfølgelig) ikke gjort noget ved problemet. Om vandet er en rest fra sidste vask eller fra en kikset opstart ved jeg ikke...
  • Indikatoren for opvaskeforløbet (analog "pind" der bevæger sig fra venstre mod højre) står ved start. Den "springer" først tilbage til start efter gennemført vask. Derfor ser det for mig ud som om, sidste vask blev gennemført korrekt.
  • Maskinen har kun været brugt meget sparsomt i de sidste par måneder (= ca. en gang hver 14. dag mod mindst en gang dagligt)

 

Jeg ved ikke meget om opvaskemaskiner. Er der noget simpel fejlsøgning, jeg selv kan gøre?

Er der nogle bud på, hvad problemet kunne være, og om det er værd at reparere på?

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
VI har haft samme problem. Jeg solgte min maskine og hende der købte den monterede den først efter en måned. Det betød at de skidt og snavs der havde samlet sig i afløbsslangen var tørret ind og sad fast. Det krævede en del afløbsrens og bevægelse i slangen, men det løsnede sig. Vi prøvede med en rensefjeder og vådstøvsuger til at suge skidtet ud. Det tog vel en time eller 2. God arbejdelyst

 "mod regulær dumhed kæmper selv guderne forgæves"

Jeps det er rigtigt. Ud med maskinen, check slangen og mas'er og brug rensebånd, osv.

 "mod regulær dumhed kæmper selv guderne forgæves"

Hvis der står vand i bunden af maskinen, som ikke er rent, så kunne det tyde på at det kommer fra afløbsslangen. Jeg ville umiddelbart starte med at tjekke bundfiltret, afløbsslange og herefter afløbet og evt. afløbspumpen for at se om der sidder noget fremmedlegeme.

Den hurtige løsning til fejlsøgning er udover at spørge her, at søge på google på f.eks. "vand i bunden af opvaskemaskine". Jeg har selv brugt Nettoparts fejlsøgning/gør det selv hjælp et par gange. Alternativt kan du søge på din maskine/model "Bosch SPS6432DK/06 opvaskemaskine" og se om du får nogle resultater.

Pøj pøj med det
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis