Hej Alle LDS'er
Jeg har været fra siden i nogle år, men har nu igen brug for nogle kompentente input.
VI er flyttet ind i "nyt" gammelt hus.(huset er bygget i etaper fra 1850-1950) og er ved at renovere huset i etaper. Vi skal til at ændre en stue til at skulle være et køkken.i stedet. Da vi tager et par gulvbrædder op er der (selvfølgelig) ingen isolering under gulvet og ca. 20 cm fra gulv til sand.
Vi overvejer lidt hvordan vi får opbyggget gulvet bedst og gerne uden det bliver alt for dyrt.
1: Grave ud til ekstra isolering, udlægge polystyrenplader og støbe betongulv med trægulv.
Som udgangpunkt ikke med gulvvarme for at holde udgifterne nede.
Hvor tyk er det man normalt støber betongulv i dag (10,12 eller 15 cm) og skal der være rionet i?
2: Grave en lille smule af og udlægge trykfast gulvisolering f.eks. som Sundolitt S150 og udlægge svømmende gulv direkte på sundolitten uden betongulv og igen med trægulv,
Trægulv vælges for at undgå gulvet bliver for koldt uden gulvvarme.
Min bekymring ved at grave ret meget ud er hvis der skal til at laves ekstra understøbninger under skillevægge.
Varme til radiatorer er ført rundt under nuværende gulv.
Er der nogen der har erfaring med løsningsmodel 2 hvor man ikke anvender beton.
Isolering imellem bjælkerne mener jeg ikke man kan uden risiko for skimmel osv.
Håber I kan hjælpe.
Lidt billeder vedlagt