Dimensionering af slangediameter til spånsuger ?

Hej - så er der indkøbt nye rundsav og afretter og også spånsuger 

Spånsuger fra Sheppach med 2 meter 100mm slange
• Motor: 0,75 HK.
• Spænding: 230 Volt.
• Luftmængde: 1150 m³/t.
• Spånmængde: 75 liter.
• Slangemål: L. 2000 mm.
• Støjniveau: 75 dB(A).
• Vægt: 25 kg.

Jeg har nu brug for at dele slangen til henholdsvis at suge i bunden af rundsaven (100mm studs) og til over klingen (50mm studs) og er i tvivl om hvorvidt jeg skal bruge en 50mm slange fra forgreningen på spånsugeren, eller om jeg skal føre 100mm helt frem til klingen og så først reducere til 50mm der? Hvis jeg ellers får forklaret mig ordentligt.

Hvad siger man til det? ;-)

Mvh - Arne Lorenzen

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Du skal køre de 100 mm så tæt på det sted du skal suge fra (din sav) og her grene ud til 50 mm røret.
Hvis du grener ved sugeren mister du for meget sug i 100 mm røret, i forhold til 50 mm røret, hvis du forstår.
På min sav fulgte der en afgrening med til saven, så jeg kan sætte 100 mm på i bunden, og derover sidder der en studs til 50 mm til at føre op til overkanten af saven.

Det næste er at de studse/udsug der skal sidde over klingen tit er i vejen, når du skal skære noget(feks kan du ikke bruge slæder), så jeg har aldrig min på, men lever med lidt mere skidt i garagen


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Hej Henrik, tak for dit svar. Det var lige det jeg manglede for at komme videre.
Min rundsav smider alligevel en del ovenud, så det skal forsøges - så må udsugningen tage det den kan..
Er det et "bedste" sted at handle slanger og forgreninger mm?
Mvh - Arne Lorenzen

Ved det ikke rigtig, da jeg indtil for nyligt har klaret mig med støvsugerslanger...og de fås for en slik, på genbrugsstationen
Jeg har næsten lige købt sådan en Scheppach spånsuger som du har... den slange virker meget stiv i det, men på den anden side så skal jeg heller ikke flytte så meget rundt på den

Emhætteslange har jeg set brugt på youtube, det kunne måske være værd at overveje.


Jo ældre man bliver, jo hurtigere har man løbet som ung...
Du kan godt risikere at spåner vil lægge sig i røret, hvis du har 50 mm studs og 100 mm rør. Men det kommer også an på hvor meget vacuum der er tilbage, til denne gren.
Der skal være en vis lufthastighed for at spåner følger med luften. Men går det samtidig nedad hjælper det også. Og med så kort et stykke er der ikke sket noget ved at forsøge.

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Ja, slangen er meget stiv i det, og bliver skiftet snarest - her er en flot grundig omtale af maskinen:
http://www.goerdetgodt.dk/vaerktoj/billig-spaansuger-test

Med hensyn til sugekraft og spåner der måtte blive liggende i slangen sætter jeg min lid til de 1150 m³/t. Nu ser jeg hvad der sker. ;-)
Mvh - Arne Lorenzen
Annonce
Slange venapur let den har jeg stor fornøjelse af, og den er ikke så stiv.

Slange til aftræk har jeg forsøgt mig med uden større held, synes der er for meget tab i alle de "rynker"

Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
Hej Arne
jeg har også gjort mig nogle erfaringer m.h.t. udsugning af spåner.
Da jeg for efterhånden 20 år siden etablerede en centralsuger i mit værksted,
gjorde jeg den fejl at kigge på hvad man bruger til ventilation generalt.
Jeg købte almindelige spirorør fra Lindab og tilhørende studse og T- stykker.
Første gang jeg kørte et brædt igennem tykkelseshøvlen, stoppede rørsystemet
på den anden side at T- stykket, pga. den store turbulens der skabes når spånerne
banker imod det store centralrør (ø200).
Jeg måtte lave alt om så alle tilslutninger er vinklet i ca. 30 grader på centralrøret.
Egentlig logisk nok, man kan sammenligne det med en tilkørsel på motorvejen/ kontra
at komme kørende med 100 km/t ind i et T- kryds , bilen sprøjter både til højre og venstre
og det samme gør spånerne. de skal igen accelereres op i luftstrømmens hastighed for at havne
i sækken. Der er kollossal forskel på sugeevnen , når studsene vinkles som en motorvejsnedkørsel.
Jeg har for nylig opgraderet yderligere ved at montere slanger med glat inderside, fremfor de billigere
flexslanger. Alle de indre store ujævnheder på en flexslange skaber meget turbolens, hvilket tager meget
af sugeeffekten også. De er dog lidt pebrede og knap så fleksible, men gennemsigtige og lavet af PU
og skulle være brandhæmmende.
Hilsen Johnny

Johnny cnc
Skrevet af maskinsnedker på 12-06-2016 11:46
Slange venapur let den har jeg stor fornøjelse af, og den er ikke så stiv.KLIP

Det skulle vel ikke være sådan at du husker hvor den er købt henne?

Mvh - Arne Lorenzen

 

Skrevet af Johnny cnc på 13-06-2016 12:27
KLIP
Jeg måtte lave alt om så alle tilslutninger er vinklet i ca. 30 grader på centralrøret.
Egentlig logisk nok, man kan sammenligne det med en tilkørsel på motorvejen/ kontra
at komme kørende med 100 km/t ind i et T- kryds , bilen sprøjter både til højre og venstre
og det samme gør spånerne. de skal igen accelereres op i luftstrømmens hastighed for at havne i sækken.

Hej Johnny - tak for gode råd, og ja - lige den med vinkelen var jeg opmærksom på, dog synes jeg kun at kunne finde 45 graders afgrenings rør, men måske skal jeg over og kigge i VVS-afdelingen?  

Mvh - Arne Lorenzen

 

Jeg fik både forgreninger og 100mm rør i forbindelse med køb at en kombimaskine.
Rør og forgreninger var brugte og derfor ved jeg desværre ikke, hvor de oprindelig er købt.
Mit råd kunne være at ringe til Dorch&Danola og tale med Victor.
Han har mange års erfaring fra branchen. Det skulle undre mig om ikke han kan hjælpe.
Om det er 45 gr. eller 30gr. betyder måske heller ikke så meget.

De glatte slanger er købt hos Felder i Sønderjylland. De forhandler Hammer produkter fra Østrig.


Vh. Johnny


Johnny cnc
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis