For tunge solfangere - lettere tagsten? (model "Super 3" )

Jeg er endligt kommet videre med mit store "projekt-vedvarende-energi", hvor en af hjørnestenene er at overskudsvarme lagres under huset.

4 år og 4 måneder blev panelerne forsinket, men nu har jeg dem endeligt! Det er en hybrid solfanger, som både producerer strøm og varme, og hele mit system er designet omkring dette koncept (mere senere når det er operationelt)


Desværre ... så vejer panelerne 55 kg (for 2,4 m2) i stedet for 30 kg som oprindeligt specificeret - og det betyder at belastningen af taget øges med 23 kg / m2. Da taget i forvejen ca vejer 55 kg pr m2, er det en forøgelse på ca 40% - og tømreren vil IKKE montere dem på taget uden 1) en bygningsingeniør beregning og 2) efterfølgende forstærkning af taget.

Sidstnævnte vil hurtigt koste 70.000 kr - eller mere - bare for rapport og forstærkning. Dertil kommer selve monteringen etc. Og jeg har ikke tid til at vente, jeg har kun et vindu på 29/8 til 15/9 hvor jeg skal ha de her paneler op på taget. For OP, det skal de, om jeg så skal sætte dem fast med gaffa tape og tyggegummi. OK, måske ikke, men OP det skal de.

Stenene på taget er betonsten (ingen asbest, heldigvis) af mærket "Super 3", og vejer ca 4,8 kg pr styk. Da der går ca 10 sten pr m2 (inkl overlap), så vejer taget altså ca 48 kg pr m2, bare i sten alene.

MEN

Der findes de her plastik-"sten", som er gennemsigtige, i hvert fald delvist. De bruges til at sætte enkelte sten hvor man vil have lysindfald (på et uisoleret tag over et uudnyttet loft, ellers giver det vist ikke nogen mening!). Hvis de her klare "sten" ellers er lavet af kunstmateriale, og ikke af glas, så burde de være en del lettere end betonstenene, og skulle være lige til at bytte ud.

I det alle sten som byttes ud til "plast-sten" vil være dækket af solfangerne, vil de ikke være udsat for belastning fra sne, vind og UV-lys. De skal bare holde tæt imod det vand som falder imellem solfangerne. Solfangerne vil blive tætnet men ikke nok til at de kan holde alt vand ude. Taget bliver nødt til at forblive intakt af flere årsager: Skattemæssig, afskrivning, lokale servitutter mm.

Spørgsmålene er så

1) Hvad vejer de her sten pr styk ("Super 3", klar plast model)?

2) Hvad koster de?

3) Er de overhovedet til at skaffe med kort varsel, i store mængder (op til 280 sten ønskeligt, muligvis færre hvis de er lettere end 2,8 kg pr styk!)?

4) Er der nogen begrænsning på hvor mange betonsten på en given flade, som man kan erstatte af disse "plast-sten"?

Hvis der er nogen forslag, ideer eller forbehold, så hører jeg meget gerne - jeg skal igang om en uge, så det haster!

På forhånd tak

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg kan nu tilføje, at de oprindelige tegl huset er bygget med skulle være fra Dønnevælde Tegl (som ikke findes mere), og at vi har vejet dem til ca 4,8 kg pr styk.

I dag laves en tilsvarende sten af B&C tegl, som ifølge databladet vejer 4,3 kg pr styk.

http://www.monier.dk/tagprodukter/b...gsten.html

Dvs jeg er så på udkig efter de her B&C tagsten, men i letvægtmodel.

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Hvor gammelt er taget? Måske er det tæt på at være klar til udskiftning alligevel?

Træls at lægge paneler op og den forventede rest-levetid på taget er mindre!

/BOFH


Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Skrevet af pilehave på 25 aug 2014 09:46
Mon ikke det er hurtigere at kontakte en forhandler direkte?
http://www.monier.dk/soeg-tagpartner-forhandler/soeg-efter-forhandler.html

Jeg har spurgt nu, jeg kan få stenene til 145 kr pr styk med moms, hvis jeg køber 200 stk. Det er lige 29.000 kr, dertil kommer fragt på 1.200 kr.

I øvrigt så vejer hver "plast-sten" kun 0,7 kg, hvor de oprindelige Dønnevælde sten vejer omkring 4,8 kg, så vejer B&C stenene 4,3 kg. Men fra de oprindelige sten på 4,8 kg ned til 0,7 kg for akryl, der er der en forskel på 4,1 kg. Hvis jeg skifter 160 betonsten til akryl, så er den samlede effekt efter installation af solfangere præcist nul. Læg dertil, at der hverken kommer sne, vind eller UV lys på akryl-stenene, da de jo er under solfangerne.

Og det er ikke nok, der er også problemer med monteringen. Jeg har virkeligt brug for at finde en installatør som har erfarning med installation af solfangere (på et 45 grader tag med betonsten, 12 solfangere på 2,4 m2 hver, som vejer ca 50-55 kg (inkl væske og beslag).


Jeg leder på nettet, efter nogen, har ikke fundet nogen endnu. 

Hvem er ekspert i installation af solfangere, har mod på at prøve noget nyt (hybrid PV-T solfangere), som er en lidt større udfordring en de almindelige x.x kWp solcelle installationer?

Jeg skal bruge nogen som har tid næste uge, og som kender til monteringsbeslag, skinner etc. Jeg håber på at Leif fra VVFS kan hjælpe men han har ikke tid til at svare mig før i eftermiddag.

Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Skrevet af BOFH på 25 aug 2014 10:19
Hvor gammelt er taget? Måske er det tæt på at være klar til udskiftning alligevel?

Træls at lægge paneler op og den forventede rest-levetid på taget er mindre!

/BOFH




1980 rækkehus, betonsten som sagtens kan holde mange årtier endnu. Især hvis de ikke får UV lys og sne-belastning, efter der kommer solfangere hen over dem.


Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Annonce
Skrevet af osolemio på 25 aug 2014 06:41

Sidstnævnte vil hurtigt koste 70.000 kr - eller mere - bare for rapport og forstærkning. Dertil kommer selve monteringen etc. Og jeg har ikke tid til at vente, jeg har kun et vindu på 29/8 til 15/9 hvor jeg skal ha de her paneler op på taget. For OP, det skal de, om jeg så skal sætte dem fast med gaffa tape og tyggegummi. OK, måske ikke, men OP det skal de.

Hvor har du de tal fra, det koster en komplet tagkonstruktion jo, jeg ville forvente en 15-25.000,- for arbejdet + beregning, alt efter hvor meget der skal laves.
Skrevet af Koludabyg på 25 aug 2014 19:46

Hvor har du de tal fra, det koster en komplet tagkonstruktion jo, jeg ville forvente en 15-25.000,- for arbejdet + beregning, alt efter hvor meget der skal laves.


25.000 for en ingeniør-beregning inkl rapport med anvisning hvad der skal gøres

40.000 for at at hive alle sten ned (de er klistret fast med beg, hedder det mon understrøget?), dvs alle sten ned på hele sydsiden (ca 60 m2 tag), fjerne alle lægter, forstærke eksisterende spær med parallelle spær, nye lægter op, alle sten op igen.

Det er 65.000 og der kommer sikkert noget uventet oveni.

I stedet for:

150 akryl tag-"sten". Pris ca 23.000 inkl levering. Dertil montering, dvs nedtagning af 150 sten (ca halvdelen af området som fangerne dækker), og opsætning af akrylstenene.

Det vil betyde at netto-vægten bliver den samme (næsten) efter montering af akrylsten (lettere) plus solfangere.

Puha.

Men jeg skal vente 3 uger på ingeniør-rapport, og den vil alligevel sige at jeg skal forstærke spær eller lignende, så derfor er det nemmere/hurtigere bare at lave taget lettere.

Andre forslag/kommentarer?

Ah, bygge undertag/paptag eller andet i stedet. Ja, det er en ændring i konstruktionen => byggesag, tilladelse, dispensation (der skal være "tegl"), tinglysning, og derefter ikke noget fradrag/afskrivning fordi solfangerne nu er "en del af konstruktionen" i stedet for "noget der sidder udenpå"

Tak skat/lovgivning for meget langsom og besværlig implementation af vedvarende energi. Lad os fortsætte med at brænde fossiler af, forpeste luften mm - så længe ret og lov holdes, og skat får deres, så kan det med global warming, forurening etc være lige meget.

Ak ja.







Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Og mht beslag, vi laver nogen selv i stedet, så de kommer til at passe præcist til både fangere og tag.

16.000 for beslag/monteringssæt til disse fangere (fra Sonnenkraft), og så passer det ikke engang til.


Gøre 1980'er rækkehus energirigtigt:

Fokuserer ikke på problemer, men på løsninger

Tænker globalt, inkluderer alle relevante årsag/virkning forhold 

Jeg troede at den med "en del af konstruktionen" var hvis solfangerne udgjorde en del af taget. De kan jo sagtens bare ligge "ovenpå" selv om det er paptag? Jeg kan ikke se forskellen på om det er tegl eller pap.

Ift. evt. tinglysninger omkring tagbeklædning så kan det sagtens være at du kan få dispensation af kommune, det fik vi selv om alle huse i området "skal" være med tagplader eller tagsten. Og det skulle hverken i høring eller noget...
Jeg har lidt svært ved at se, at servetutterne og lokalplanerne skal bestemme SÅ meget.
For mig at se, så tager de udgangspunkt i husets fremtræden, og ikke ikke i dets konstruktion. Kommer det endelig dertil, så er glas/plast-tagstenene jo heller ikke tegl, og er derfor også et problem.
Men har du spurgt kommunen om du må lave noget andet under solfangerne?

Jeg sidder og tænker på, om ikke du kan tage teglene helt væk under det meste af solfangerne, og kun lade dem ligge, hvor de bliver det mindste synlige efter solfangerne er sat op.
I stedet kan du lægge krudsfinersplade med tagpap på -selvfølgelig med forsvarlige overgange til teglene etc. Det vil give en betydelig vægtbesparelse.
Skulle der sidde en skiderik i kommunen og være sur over dette, så er det fordi du forbereder taget til montering af ovenlysvinduer og lyskasser på et senere tidspunkt. De gamle sten gemmer du selvfølgelig, så bygningen kan genetableres som original, når "produktionsapparatet" er udtjent eller lyskasseprojektet bliver opgivet. Man skal sommetider læse lokalplaner som fanden læser bibelen.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis