Fra el varme til pillefyr

Hej,
Min kæreste og jer er ved at kigge på hus, og har muligvis fundet det vi søger, MEN..
der er ikke nogen form for central varme, kun el varme.

Hvilke muligheder har man for at opsætte f.eks pille fyr og dertil radiatore, uden at brække alt gulv op?
Jeg ville placere fyret i bryggers og ønsker radiatore i alle rum. Hvad ville i gøre?
17 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg ville lave "let" gulvvarme i hele huset. -og så lave anlægget som jordvarme i stedet for at have bøvlet med rensning af pillefyr m.m.
Alternativt, hvis det skal være radiator, så lav det som lavtemperaturanlæg - større radiatorer naturligvis, men meget næmmere at styre sin varmekomfort.

Har besluttet mig for at blive en gammel sur mand. -Nu venter jeg så bare på at blive gammel....
Let gulvarme er i min terminologi gulvvarme der er lagt ovenpå eksisterende gulve med f. eks varmefordelingsplader.
-Så ja der skal nyt gulv hele vejen rundt i huset. Dog kan man godt sætte radiatorer op i enkelte rum - hvis det er det man ønsker.

Har besluttet mig for at blive en gammel sur mand. -Nu venter jeg så bare på at blive gammel....
Let gulvvarme er, når varmeslangerne ligger i en spånplade etc med varmefordelingplader ovenpå og slutteligt parketgulv eller lignende.
Modsætningen er tung gulvvarme, hvor varmeslangerne er støbt ned i betongulvet. Her skal hele betonmassen varmes op.
Let gulvvarme reagerer hurtigt på tilførsel af varme og taber også hurtigt temperaturen. Tung gulvvarme holder varmen i lang tid, men reagerer meget langsomt. Jeg kan illustrere det med mit eget, som er tung gulvvarme i 200 kvm hus. Her koster det ca 8 kWh energi at hæve temperaturen i betondækket 1ºC. Det svarer til en times kørel med jordvarmen.

Ja, det vil kræve at du skifter alle gulvene ud, hvis du skal lave gulvvarme. Men du skal også være meget obs på, om dine gulve er isoleret godt nedadtil og udmod fundamentet. Ellers kommer du til at smelte sneen rundt om huset med dit varmeanlæg, og det er altså en dyr måde at rydde sne på.

Hvis du vil have radiatorer, så kan du få trukket rør langs panelerne til radiatorerne. Det kan laves rimeligt diskret, og du får et meget velfungerende system ud af det.

Du kan evt supplere med en luft/luft varmepumpe. I et hus som det viste med meget åbnt plan kan den fordele varmen godt og være et fint supplement i ydersæsonerne.

Med hensyn til pillefyret, så skal du være opmærksom på, at sådan et optager en del plads, hvis der skal et pillemagasin mm på. Hvis den skal stå i et udhus, så får du en lang rørledning med tilhørende varmetab.

Endelig kan du også vælge at beholde elvarmen og supplere den med ovennævnte luft/luft-pumpe. Der ydes en betydelig rabat på el til opvarmning. De første 4000 kWh er til fuld pris, men derover er der ca 55 øre rabat pr kWh.

Det vil være en god ide at få alle løsninger regnet grundigt igennem, så du får den rette løsning i første forsøg.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Jeg tar det hele med i overvejelser når vi ser huset igen på mandag
Annonce
Ud over hvad der er sagt findes der også en anden mulighed, det er og ligge to hovedstrenge oppe på loftet nær ydervægene. Så er der frit slav til opsætning  af radiatore under vinduerne. Ulempen er så i skal have et rør siddende på hver side af alle vinduer, eventuelt en kombination. Men det kræver så der ikke er fladt tag på hytten. 

Hvis i tænker på jord/luftvarme vil jeg mene at huset bør være isoleret bedre end normen var da det blev opført. 

Pøj pøj med kiggeriet. 

Mvh. Leif.

Onliner:
"Diskutér ikke med en idiot. Vedkommende vil gøre alt for og trække dig ned på sit eget sølle niveau, for derefter at slå dig med sin enorme erfaring i kaos.
Tak, selve hovede huset er fra 1979.
Men renoveret i 95.
Der er anslået et el varme forbrug på 9.779 kWh pr. år.
Huset sælges for et døds bo så vi går ud fra der kun har bodet En i huset.

I følge energimærke raporten:
Loft er isoleret med 200 mm
Ydervægge er 350 mm hul mur, med 125 mm isolering, tegl udvendigt og let beton indvendigt.
Gulve er støbt i beton og 100 mm isolering.
Gulve varme (el) i badeværelse.

Håber det gir et billed af huset.
Synes det er svært at hvad der er det rigtige, alle varmeformer har fordele og ulemper.

Gulvvarme med kun 100mm isolering under gulvet er ikke nogen super god ide. og ekstra isolering kan hurtigt blive dyrt, men skal man alligevel ned og lave ekstra isolering er det ikke noget problem at få trukket rør rundt i hele huset..

den billigste løsning er helt klart 1-2 Luft/luft varmepumper sat op og så beholde elradiatorene i værelserne til hvis dørene er lukket, de nye luft/luft varmepumper er meget økonomiske i drift, men ulempen er så at selv de bedste kan altså godt høres så er man meget støjskræk er det ikke en super løsning.

jordvarme (vand/vand) og (Luft/vand) synes jeg ikke er optimalt til den nuværende isoleringsgrad, og begge fungere bedst med gulvvarme, som vil koste ekstra hvis der skal isoleres til det.. så det er nok samlet set den dyreste løsning.

Pillefyret fungere fint med radiatore, så hvis man gider rense og fylde piller på er det også en ganske billig opvarmning, men det koster også i etablering, især det med radiatore og rørtræk rundt i huset, også synes jeg bryggers er for lille, det tager plads, og det er klart bedst hvis du kan have piller til hele vinteren liggende indenfor, så du ikke skal rende 20 gange mellem skur og bryggers hver uge i knæhøj sne..

Du må ud og få nogen priser, så kan du finde af hvad i synes bedst om..

Det el-varmeforbrug du opgiver, er det kun til varme eller inkluderer det lys, vaskemaskine mm også??

Mon ikke der er plads til at lægge noget mere isolering på loftet?
Det er relativt billigt at få blæst et par 100 mm granulat ind.og det vil give en del besparelse, hvis der ellers er plads til det.
Du kan hurtigt få en ide om prisen ved at ringe til et isoleringsfirma.

Hvis du vælger Nitters forslag med at lægge centralvarmerør på loftet, så skal de lægges inden der blæses isolering ind, da rørene så kommer godt ned i isoleringen med deraf følgende reduceret varmetab fra dem.

Jeg ved ikke, om det var almindeligt at støbe betongulvet helt ud til sokkel/fundament i 1979, men det er der garanteret andre herinde der ved. Det har en del at sige i relation til linietab (tab af varme gennem fundamentet/soklen).

Hvor meget have er der til huset?
Hvis du skal have jordvarme, så skal du have ca 300 meter slange, og det vil kræve godt 300 kvm.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Og endelig er der muligheden af at få en pillefyret brændeovn.
Den passer sig selv i et par dage ad gangen og giver varme hele døgnet, altså også når man ikke er hjemme til at fylde knuder i den. Den vil være et godt supplement, hvis du vælger at beholde elvarmen.

Men igen. Få alle løsninger gennemgået så du rammer rigtigt fra starten.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Der er yderligere 7 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis