Jeg er ved at transformere 1/3 af min lade til et opvarmet værksted med alt hvad det indebærer. Planen er at isolere gulvene med 300mm, vægge med 200mm, og loft med 300mm.
Planen er at lave gulvvarme, og rør til lufttryk, og el-port. Og så selvfølgeligt en to søjlet lift :)
Projektets plan i store træk:
1. lave fundament til væg. - DONE :)
2. lave væg. - Skellet + ydrepleder DONE :)
3. isolere vægge - DONE . + el og luftrør.
4.lave spær til loft. DONE :)
5. lave overlægger til port - DONE :)
6. lave overlægger til vindue - DONE :)
7. isætte vindue - DONE :)
8. lave porthul og isætte port - DONE :)
9. grave ud til gulve- DONE :)
10. isolere gulve- DONE :)
11. ligge gulvvarme slanger- DONE :)
12. støbe gulve- DONE :)
13. trække varmeslanger fra fyrrum - DONE :)
14. Opsætte lofter. - DONE :)
15. Få lavet el til lys og udtag. - DONE :)
16. Lave gulvvarmeshunt. - DONE - Mangler den sidste rørføring :)
17. Slibe gulvet. - DONE :)
18. Male gulvet. - DONE - blev til fliser i stedet for.
19. Lave udendørs kompressor hus.
20. Opsætte vægbeklædning. - DONE, maling igang....
21. lave en masse jeg helt sikkert har glemt :D
22. Opsætte lift. DONE
23. Opsætte borde og reoler. DONE
24. Nyde det nye værksted :D
Det vil blive lavet over tid, men jeg vil opdatere albummet med billeder og beskrivelse løbende :)
Opdatering den 19-01-2015:
Nu er væg skellettet sat op :D
Der er nu kommer OSB 12mm plader på "ydersiden" af væggen, og der er på begyndt isoleringsskelet og isolering.
Der er også blevet lavet overligger som er blevet galvanisereret + nedstøbt i Leca.
Og nu er overliggeren blevet lagt op på sin plads.
Opdatering den 03-01-2016:
Nu er der så blevet gravet ud, og så er det tid til isolering.
Så er der blevet lavet hul til ladeporten.
Der er også blevet lavet hul til et stort vindue, og der er lagt overligger i, og vinduet er kommet i :)
Og så kom den ærgerlige overraskelse.. taget var ikke så godt, som forventet, så når det blæste imens det regnede, så dryppede det ind alle mulige steder :( Så beslutningen blev taget, og jeg lagde nyt tag på, Det var en ret stor opgave.. og har sat en lille bremse på projektet, da jeg ikke har et pengetræ i baghaven :P Håbet er at værkstedet kan være færdigt i efteråret 2016.
Opdatering den 16-11-2016:
Så er projektet kommet lidt videre, nu er gulvet kommet et godt skrid tættere på færdigt, det mangler kun at blive slebet og malet :)
Opdatering den 24-05-2017:
Så er der kommet port i, og der er kommet spær op i loftet, og der er blevet isoleret deroppe også, nu er det tid til lofterne :)
Opdatering den 12-12-2017:
Så er lofterne 3/4 færdige, sommeren er blevet brugt til at lave klar til 3000kvm græsplæne, så der er ikke lavet det store i værkstedet sommeren over.
Opdatering den 5/1-2018:
Alt loft isolering og loft opsætning er nu lavet! og der er trukket pex til fyrrummet.
Opdatering den 20/7-2018:
Det er gået lidt langsomt på det seneste, men jeg har også skiftet tag på en af mine andre bygninger, lavet affaldsstativ, og har motor renoveret en Ford 4610 4wd jeg har købt i vinters. Og Arbejdet tager 37timer af ens fritid om ugen :P
Nå men noget er der da nået, jeg har fået lavet en dørkarm og sat dør i, så værkstedet kan låses af. Og så har jeg lavet en vindues ramme, monteret den, og sat en lavenergi rude i. Så nu har lade gavlen et flot vindue, i stedet for en gammel rådnet trælåge. Jeg har også monteret den første vægplade, og det er fordi der snart skal el tavle op. Og så har jeg om bestemt mig med gulvet, så nu bliver der lagt fliser i stedet for epoxy, det holder bare bedre.. Så det er jeg igang med pc, og er vel nået 4/10 af selve flise lægningen.
Opdatering den 25/12-2018:
Alle fliser er lagt, og fuget. EL-tavlen er blevet færdig, det samme er lyset blevet, så er jeg fri for at brænde 1000W af i halogenen :D Gulvvarmeshunten er også klar til brug. Så nu skal der laves de sidste rør, så kan der komme varme på! Glæder mig!
Opdatering den 20/5-2019:
Så er alle væggene lavet, og de er igang med at blive malet! Nu mangler der snart kun loft lister og stikkontakter,
Opdatering den 8/5-2021:
Ja der har ikke været de store opdateringer, der har været mange andre projekter, men det går langsomt fremad, Der er blevet lavet stikkontakter,sat 2 søjlet lift op, lavet nyt arbejdsbord, opsat loft lister, sat reoler op og trukket rør til trykluft.