Udbedring af gammel fugtskade i entré

Jeg har lige fjernet nogle mugne og rådne spånplader i forbindelse med, at der skal lægges nyt gulv i entréen. Umiddelbart vil jeg gætte på, at tidligere ejer har "udbedret" en gammel fugtskade. Bl.a. ved at lægge spånplade ind under dørkarmen og pudset direkte ned til pladen. Jeg kan ikke vurdere, om det er pga. vand, der er sivet ned, en kuldebro eller kondens, men der virker ikke vådt længere. Døren og dørkarmen har set bedre dage, men det her er ikke lige projektet, hvor den bliver skiftet ud (med mindre mit forsikringsselskab betaler).

Jeg kan få et par fingre ind under dørkarmen. Nogen steder er der et større hulrum, hvor træet sandsynligvis er rådnet væk over længere tid - andre steder virker det mere fast.

Lige nu er min plan følgende:
  1. Fjern alt løst materiale, vask gulv og træværk med Rodalon.
  2. Mineraluld i hulrummet under dørkarmen.
  3. Læg OSB-plader (18mm) direkte på det oprindelige trægulv ud til væggen og dørkarm, men uden kontakt.
  4. Læg det nye svømmende gulv og sæt sandlister eller lignende på mod dørkarmen.
Er det for hjemmegjort? Jeg vil gerne videre med projektet her i weekenden til trods for den lille overraskelse :)
0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis