Hej,
Har længe kigget med herinde, men nu har jeg selv et par konkrete spørgsmål, som jeg ikke umiddelbart har kunne finde entydige svar på. Håber I kan hjælpe.
Har sat Fermacell-plader op i et rum, som jeg er ved at renovere. Huset er gammelt (skævt), og flere steder er der en større afstand ved samlingerne, hvor jeg er bange for, at det ikke er optimalt at bruge hverken elastisk fuge eller alm. spartelmasse. De fleste steder er der, hvor skråvæg og skunkvæg møder hinanden, hvor "hullet"/samlingen skal fyldes ud med noget, før jeg fortsætter med fuldspartling mv. Samlingerne gaber nogle steder i omegnen af 12-15mm, og enkelte steder har jeg 2 cm fordybninger, som skal fyldes ud (fx ved hanebånd).
Har kig på gipspuds som vist kan påføres i de dybder, som jeg har brug for, og i én arbejdsgang. Er der andre/bedre alternativer?
Mit andet spørgsmål er til den videre behandling af Fermacell-pladerne. Min nuværende plan er følgende:
- spartle skruer/klammer over
- fuldspartle med rullespartel
- forankringsgrunder på
- maling på
Er den rækkefølge gangbar? Da jeg i forvejen har en spand forankringsgrunder stående i mærket Luxi, tænkte jeg og købe rullespartel og maling fra samme mærke.
Har haft fat i en teknisk rådgiver fra Danalim, og han mente, at jeg skulle grunde, fuldspartle (med fibergipsspartel 630), grunde let, male. Kan jeg spare én arbejdsgang, er det værd og tage med.
På forhånd mange tak.