Ovn blev for varm og virker nu ikke

Hej
Den 23. december skulle min kone lave langtidsstegt and i ovnen. Undervejs varmede ovnen pludselig meget mere end, hvad den var indstillet til. Anden blev taget ud (den endte dog med at blive god), og efterfølgende har det ikke været muligt at tænde ovnen.

Jeg har fjernet bagbeklædning på ovnen og vha. multimeter samt youtube, har jeg målt, at sikringen i ovnen er gået i stykker. Jeg har også målt med multimeter på stikket til termostatføleren (den lange pind inde i ovnen). Når man holder på den, viser multimeteret et stigende antal ohm, og det burde være tegn på, at føleren virker. 

Men hvad er så årsagen til, at ovnen pludselig varmer mere end, hvad den er indstillet til, og hvad er det som gør, at sikringen springer? Det er forøvrigt en whirpool ovn.

Vh
Klaus
15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er varmelegeme der er futtet af, ved at kortslutte et sted inde i varmelegemet, hvorefter det trækker mere strøm, varmer mere, og tager sikringen.

Er mit bud, ud fra historien du fortæller.

Prøv at skifte sikring, og kør med et program der bruger et andet varmelegeme, end det i brugte. Det er forskellige varmelegemer afhængigt af om man kører varmluft, grill, el. over og undervarme.

Du kan også ohme de forskellige varmelegemer, er der et der viser meget tættere på 0 end de andre, har du synderen her.
Med strømmen slukket imens, naturligvis 😁

Elektronikteknikeren
Selv om varmelegeme kortslutter så skal termostat jo stadig afbryde strømmen til denne. Så det mener jeg ikke kan være årsagen. Der må være et relæ på ovnens styreprint som er svejset sammen i sin kontakt. Jeg ville sætte ny sikring i og så prøve at stille ovn på f.eks. 100 gr. og så se hvordan den opfører sig. 

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Godmorgen og tak for jeres svar.
Jeg tror, det er lettere for mig at skifte et varmelegeme end at udskifte et relæ (som jeg ikke ved, hvordan ser ud) på printpladen. Det hjælper dog naturligvis ikke, hvis det er relæet, som er i stykker. 
Jeg går ud fra, at jeg skal afmontere varmelegemerne for at kunne måle ohm på dem.
Jeg prøver at finde en ny sikring på nettet, men ud fra hvad jeg set, er de ikke gratis, godt 400 kr.
Hej igen
Jeg har nu målt ohm på det øvrige varmelegeme, som viser cirka 23 ohm, mens det nedre viser cirka 43 ohm. Det burde være tegn på, at begge virker. 
Jeg har kigget på printpladen, og umiddelbart kan jeg ikke se tegn på, at der er noget, som er mørkt, fordi det er kortsluttet. Jeg bestiller derfor en ny sikring til ovnen og ser om det kan løse problemet.
Vh
Klaus
Prøv at vide et billede af printplade Et relæ som er sammensvejset i kontaktflader er ikke "kortsluttet" og ser heller ikke brændt ud.
Ja det er lidt ligesom en hvis din cykel punkterer. Det hjælper jo ikke at udskifte ringeklokke, selv om det er lettere  

Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Annonce
Du har helt ret i.f t. cyklen. Her er fotos af printplade.
Vh
Klaus
Du måler på kontaktsiden af relæet, på undersiden af printet, på lodningerne.

Hvis et relæ viser tæt på 0ohm, er det konstant sluttet. Da de ser ens ud, kan du bruge øvrige relæer som reference.

Elektronikteknikeren
Relæer er de hvide bokse. De 4 store er mærket 12 v = og så 10 A 240 V Det betyder at spolen i dem er 12 V jævnstrøm Altså styre strømmen og at kontakt sættet kan slutte og bryde 10 A ved 240 v veksel strøm. 
Du vil kunne se forskel på printplade bag på hvad der styrestrøm ( ganske tynde printbaner) og hovedstrøm ( de noget tykkere ) 
Men fejlen kan jo også ligge andre steder på styrings print. 
Hvis ovnen fortsat giver problemer så ville jeg søge efter nyt print. 



Har nogen samlet det, kan det skilles ad. Samles igen ? ?


m.v.h. Erik
Så er printpladen løsnet, så jeg kan se undersiden. Hvad er det, jeg skal måle på? De runde steder, hvor relæerne er monteret eller den lang og tykke printbane, eller er det en kombination?
Nu med foto, hvor jeg har markeret området, hvor relæerne er monteret.
Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis