Hej LDS
Jeg er ny her, men kommer sandsynligvis til at være meget aktiv, da vi står overfor en sammenlægning af to andelsboliger.
Min kone og jeg har købt nabolejligheden i en anden opgang. De to stuer ligger op mod hinanden, og vi ønsker at lave en fransk dør mellem stuerne.
I forbindelse med sammenlægningen skal der laves en byggeansøgning til Københavns Kommune, og i den forbindelse skal det indplaceres i en brandklasse af en certificeret brandrådgiver. Jeg har talt med et par stykker, som fortæller, at nogle nye regler (3-4 år gamle?) kræver, at de to opgange skal være opdelt af en branddør.
Væggen mellem lejlighederne af lavet brædder, siv og hønsenet, så jeg synes ikke det giver så meget mening, at der opsættes en branddør.
Vi bor i øvrigt på fjerde etage (øverst), og samme sammenlægning er foretaget på tre andre etageri samme opgang - dog hvor hele væggen mellem stuerne er fjernet. Disse sammenlægninger er lavet før "de nye regler", jeg kan ikke se, hvordan vi sikre mod spredning af brand ved at opsætte en branddør i vores lejlighed, når resten af bygningen rigtig lever op til de nye krav.
Kan det virkelig passe, at vi skal have en branddør i vores lejlighed? Kan man evt. søge dispensation mod det jf. de andre forhold i opgangen/foreningen?
Mvh
Structure
Hej LDS Jeg er ny her, men kommer sandsynligvis...
Vis hele indlægget