Snydt af byggefirma - hvad er næste skridt?

Hej alle eksperter.

Her er den "korte" forhistorie:

Vi er nyslåede boligejere og har købt et nybygget hus, som vi frygter er fuld af fejl og mangler. Byggefirmaet virker ligeglade med os, og har på intet tidspunkt taget os seriøst. De virker mere interesserede i deres markedsføring og profiler på de sociale medier.... Selv de mest åbenlyse fejl har vi måttet insistere på at få udbedret, og flere gange huske dem på det fordi det bliver glemt. Efter mange måneder med on/off udbedringsarbejde, er vi ikke rigtigt kommet nogen vegne. Efterhånden er vi bekymrede for om huset overhovedet er bygget korrekt, eller om vi risikerer skimmelsvamp i tagkonstruktionen m.m. Vi har f.eks. mistanke om at de har undladt dampspærre over loftet, og vores gavlbeslag ser ikke ud til at sidde de anbefalede 2 cm. fra taget.

Som skrevet er vi nye og selvfølgelig helt uerfarne, og jeg har ved efterfølgende overvejelser godt kunnet se at vi skullet have været meget mere kritiske fra starten og hyret en dygtig byggesagkyndig fra begyndelsen. Det er heller ikke alt vi har fået med på mangellisten, simpelthen fordi byggelederen ikke ville kendes ved det, og efter 2 timers aflevering hvor ALLE fejl blev benægtet hårdnakket, var vi ekstremt trætte. Den byggesagkyndige var ikke med til afleveringen, for han mente ikke det var nødvendigt - han havde jo set det han skulle ved forafleveringen, og de ting der skulle udbedres havde byggelederen givet mundtligt løfte om at få rettet op på. Nogen af disse ting blev da også udbedret, men først efter flere måneder.

Hele forløbet har trukket store veksler på vores tålmodighed og - ikke mindst - vores nattesøvn.

Hvad kan vi gøre?

Min tanke er at få en anden og bedre byggesagkyndig med ud, som kan lave en byggeteknisk undersøgelse af huset og gennemgå det fra top til tå. Evt. også få lavet en tæthedsprøvning. Vi er også indstillede på at det kosmetiske nok ikke bliver bedre end det er nu, så her ligger vores fokus ikke.

Er der nogen klageinstanser jeg kan henvende mig til?

Jeg er indstillet på at det nok bliver en dyr omgang, men jeg ser det som lærepenge og vil for fremtiden aldrig stole blindt på ejendomsmæglere og/eller byggefirmaer, uden at have en byggesagkyndig med helt fra start :-)

Hører også meget gerne andres erfaringer og oplevelser - alt er en hjælp i skrivende stund.


Mvh nybyggeren
Hej alle eksperter. Her er den "korte... Vis hele indlægget
15 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce

Tak for de rigtig mange gode råd - så føler jeg mig mere sikker på hvad næste skridt er.

Jeg vil hive fat i en byggesagkyndig igen, så vi kan besigtige fejlenes karakter og omfang, og så gå til byggefirmaet med informationen. Derefter videre til en klagemyndighed, hvis ikke de vil forholde sig til de nye oplysninger.

Med til sagen hører i øvrigt også, at vi selvfølgelig er blevet lovet en masse dokumentation for at diverse ting og sager er lavet ordentligt, men de er pudsigt nok ikke dukket op endnu... Og der er i stor stil blevet brugt polske multihåndværkere til byggeriet, har jeg senere fundet ud af.

Lige et tillægsspørgsmål: Giver det overhovedet mening at tage diverse kosmetiske fejl med i sådan en ny gennemgang med byggesagkyndig? Det er bl.a. ting der er opstået som følge af udbedringsarbejder, men også f.eks. revner i silikonefuger på badeværelser og lign. som vi ikke har vidst vi skulle kigge efter under afleveringen.

Eller bør vi nøjes med at gå konstruktionen igennem for alvorlige fejl, der kan medføre skader?


Mvh nybyggeren

Det synes jeg da det gør, Tag alt med som falder i øjnene, spørg den byggesagkyndige om det er noget men kan forvente bedre. Hvis man holder en 500 wats halogen lampe helt op til et gipsloft, vil man altid kunne finde et eller andet. Den bygge sagkyndige vil vurdere hvor meget der er reklamations berettiget, for det er næsten umuligt at lave hvis man tester kvaliteten på den måde, og der skal også tages lidt hensyn til hvad der er menneskeligt muligt. . En slilicone fuge der slipper i et bad er jo ikke bare en kosmetisk ting. Jeg ved godt at der (måske) er membran under, men det har ikke godt af at stå åben for vandindtrængning. Blandt andet membran er åbenbart ikke noget der er standard i østlandende. Jeg har ihvertfald hørt mere end en historie om østarbejdere der bare er begyndt at sætte fliser i badene uden først at lave membran. Jeg ved de nåede at stoppe dem det ene sted, men i dit tilfælde hvis du ved det er lavet af østarbejdere ville jeg bede om se dokumentationen for det.


km
Alt skal med i en sådan rapport, og den skal være så klar, at du kan overbevise dit husforsikringsselskab om, at de bør bevilge retshjælpsdækning (det klarer advokaten) til dig i en evt. retssag.
Mange tak for de mange informationer. Byggesagkyndig er nu booket, og så gennemgår vi alt i fællesskab. Jeg har ikke de store forhåbninger i forhold til at få byggefirmaet til at erkende de mange fejl, det er som skrevet et stort firma som nok er ligeglade med den enkelte kunde hvis han/hun bliver for "besværlig".

Men så er det rart at vide at der findes alternativer, så man ikke er helt tabt på gulvet alligevel :-)

Jeg opdaterer lige tråden om et par dage, når jeg ved mere.

Mvh nybyggeren

Der gik vist lidt mere end et par dage, men bedre sent end aldrig :-)

I de seneste par måneder er kommunikationen gået lidt frem og tilbage, der er lovet en masse og lavet en smule. Vi troede egentlig at vi var ved at nå til vejs ende med diverse problemer, men nu viser det sig at nye problemer er skudt frem i mellemtiden.

Byggefirmaet mener jo selv at alt er lavet korrekt, og vi har fået tilsendt ingeniørattester og notater til de tekniske beregninger. Dog stadig ikke nogen former for kvalitetsdokumentation................................

Dialogen med byggefirmaet er dog stadig god, og de virker løsningsorienterede.

Tilliden kan dog efterhånden være på et meget lille sted.


Mvh nybyggeren
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også