Forsikringssag vedr brud på kloak/betongulv/fugt m.m

Hej

Jeg er ny herinde, sad lige og surfede lidt i jeres tidligere tråde for at se, om i allerede havde haft sager lignende vores oppe i foraet, det ser dog ikke helt sådan ud - umiddelbart, så jeg prøver lige med en hurtig gennemgang af vores sag, det ville være skønt med et par tilbagemeldningen/råd/vildledning/vejledning eller andet.

21. Juni opdager jeg at vores parket i stuen har rejst sig og skimmel er påbegyndt, jeg kontakter forsikringen. Det viser sig, at det handler om brud på kloakrør ind til køkkenvask, som har løbet ned i betongulvet i køkkenet i cirka 2 år (det er ret sikkert, da bruddet ser ud til at være gjort med en genstand og vi havde en slamsuger ude for omkring 2-2,5 år siden). Vandet fra kloakken har så rustet vandrør under stuegulvet, som så blir den synlige årsag til, at jeg opdager skaden.

23. Juni er rørskader udbedret, men der er ekstremt fugtigt i køkken og stue. De (første mand på stedet fra Polygon siger, at han vil anbefale, at gulvet i køkken og stue fjernes, især i køkkenet, da det er meget fugtigt, ham ser vi kun de to første dage, så er det en anden mand der overtager derfra)måler på fugten og sætter affugtere op - fantastisk lige op til ferien, at være udelukket fra at bruge hele stuen og køkkenet stinker, så det er kun for at komme i køleskabet eller bruge ovnen, at vi kommer derud. Ja for de sætter det første sæt affugtere op således, at luften blot sprøjtes rundt i hele stue og køkken, det er så ildelugtende, at vi fortæller dem, at vi slukker for det, når vi er hjemme (har en datter på 4 år og ønsker ikke at udsætte hende for generne).

Vi får herefter diverse tilbud fra en forsikringstaksator (FT), men vi vil ikke overtage sagen for de 40.000kr plus moms, som han tilbyder os....vi finder det enddog meget latterligt! FT er faktisk grov i sin mund og sætter prisen under sine egne håndværkerens pris, jeg siger til ham på et tidspunkt, da han går hårdt til os, at han lyver, han glemte, at vi havde hørt tilbuddet fra håndværkertaksatoren, derefter går han knap så hårdt til os.

Herefter føler vi os kørt rundt i manegen, Polygonmanden er meget afvigende og kigger altid på forsikringstaksator, før han siger noget og vi kan simpelthen ikke forstå, at 2 års kloakvand direkte fra vores køkkenvask (tro mig huset er fra 1965 og under gulvet er Leca beton og det var så ulækkert grødet, da de var nede for at lave rørene...) ikke har brug for enten direkte optørring eller simpelthen skal brækkes op og ligges nyt. Men det nægter de. Stadig husker jeg den første mand på "scenen", som slet ikke var i tvivl, men som sagt, han er ikke med længere.

Sum summarum så har jeg kontaktet en byggesagskyndig, som kommer om en uge og tjekker det. Det koster os lidt penge, men jeg vil ikke jages rundt i manegen længere. Stuegulvet har vi forresten selv taget op efter aftale med FT, så ville han betale for nyt gulv derinde og det er fair nok (manden er tømrer, hvilket han IKKE har fortalt, derfor er jeg den, der fører ordet, så vi kan holde os "naive".

Puha det var en lang historie og ikke engang en tiendedel af den, spørgsmålet går på fugten i køkkengulvet, kan det passe det ikke skal op? Kan man tørre al det snask op fra kloakrøret uden at tørre direkte? Ja jeg undrer mig og mener, at de burde tage en prøve fra gulvet. Desuden er der fugt i væggen (se bilag) ind til vores køkkenskabe på den anden side, men de vil ikke pille dem ned og tjekke bagsiden (køkkenet er gammelt og de er selvfølgelig nervøse for om det kan sættes op igen).

Fugt-målinger vedlagt

Tak fordi du læste så langt


Mvh. Mai-Britt
Hej Jeg er ny herinde, sad lige og surfede... Vis hele indlægget
27 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg tror bestemt du har ret 😉
Der er desuden allerede løbet meget vand i åen siden sidst. Allan er fortsat taksator, for han skriver, at HVIS der er noget så hører det sammen med den første sag 😳😳 bare han ved, hvad han mener...

Så Idag har både Allan, VVS'er der lavede det første og vores VVS'er været her og det tyder ikke på, at vi kommer meget længere, OMEND vores VVS'er fik lov til at lave en trykprøvning af rørene og det sker mandag. Kloakrør er ikke forsikringens hovedpine at få lovliggjort, men han vil betale for at det blir tæt👀

Vores VVS'er sagde bagefter, at det KUN er TopDanmark og til dels Alm. Brand, der IKKE banker rør i den forfatning op! Alle andre ville gøre det OG betale gildet.

Nu får vi så at se på mandag!

(Min stedfar og mor har også TD og min stedfar har haft dem siden 1980, han ringede ind til dem Idag - ringede han og fortalte - og sagt: der er kun 3 jeg har været trofaste overfor siden 1980, det er jer, min bank og min kone! Men det slutter nu! Jeg flytter alt!

Det var TD så ikke helt klar på, så nu er sagen åbenbart røget til vejrs derinde og de undersøger, hvorvidt der skal en overtaksator på sagen - min stedfar er ikke blid ved ord og han er en ordholdende mand, hvis nogen kan er det ham!

11 uger er gået på søndag...det er en parodi!!
Tid er jo mest af alt et "våben" fra forsikringens side....
Så vær tålmodig og forsøg om ikke i kan etablere nød-køkken der fungere og få en trods alt funktionel hverdag så i ikke helt går i spåner.....

I forhold til TD har jeg haft OK oplevelser, ingen problemer med de dækkede den rørskade jeg havde for et par år siden.. Og en god og ordentlig udtørring af Polygon. Fik også skiftet min gulvvarme styring da den gamle havde fået fugt i forbindelse med vandskaden, plus der blev lavet noget på gasfyret der nok ret beset ikke var forsikringens opgave.. men montøren tog det med i samme omgang og uden yderligere regning til mig.

Så der kan også findes gode oplevelser med TD.

MVH Njord

MVH Njord
Godt at høre 😉
Hej Mai-Britt. Jeg har fulgt med i din tråd og er meget nysgerrig efter at høre hvordan det går nu. Er der kommet nyt i sagen?

Mvh. AllanE
Annonce
Fjernet af moderator
(Årsag: Ren reklame )

http://www.danskfokus.dk
Åh sikke noget, jeg har ikke fået fulgt op herinde. Jeg tænker, at det hele gik i genopbygning på det tidspunkt. Vi fik ikke dækket andet end det rør, som trykprøvningen viste var utæt. Dvs at vi selv havde gravet op og fjernet alt var uden betydning, da vi "bare kunne lade det være". Ja det kunne vi, men skulle vi have etableret nyt ovenpå en tikkende bombe?

Til sidst indgik vi et forlig, hvor vi efterfølgende klagede over sagsgangen, men det kom der intet ud af. TD slap yderst billigt! Men jeg vælger at nyde det nye køkken, som vi trods alt fik puttet i huset, økonomien var ikke til nyt køkken (skulle først have været 3 år ude i fremtiden), men nu er det her og vi er vældig glade for det. Jeg håber ALDRIG, at vi får sådan en sag igen, det har været umenneskeligt!

Vi har stadig TD, da jeg mener, at de skal bøde for dette på sigt :-) vi har bl.a fået dækket en stormskade siden. Nej spøg til side, vi tror faktisk at der fortsat kan være en tikkende bombe, for selvom vi valgte at udskifte alle rør i køkkenet, så brækkede vi jo ikke resten af gulvene op i huset og de kan jo være lige så møre, alt efter hvor langt vandskaden er sevet ud og den får TD lov til selv at stå med, hvis det en dag brister.

Tak for jeres input omend et forsinket tak!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også