Græsfrø spirer først ordentligt når jordtemperaturen når op omkring de 10 grader, hvilket almindeligvis først er slut april begyndelsen af maj. At så tidligere er primært til glæde for fuglene.
Din tilgang til renovering lyder helt fin. Mht græsfrø så vælg en blanding uden for meget rajgræs. Rajgræs er billigt og bliver ret stift i strået, så det er ikke så behageligt for bare tæer, men er slidstærkt, så en mindre del er OK.
Du kan sådan set godt vertikalskære plænen nu eller til påske (med iagttagelse af de farer som elmand har beskrevet) og derefter vande med jernvitriol. Det giver dig også tid til at se om der er pletter der lige skal have en tur mere før du sår græs.
Når du skriver jord fra genbrugspladsen, er det nok kompost. Det er ofte meget energirigt bl.a. fordi det er blandet med aske og slam. Rent vil det svide græsspirerne, så det skal blandes med mindst 50% sand.