Bordplade med underlimet

Hej.

Jeg har ikke noget spørgsmål her, men jeg syntes lige, at jeg ville dele en ret positiv erfaring jeg lige har haft med bordplader i træ. Jeg havde ikke lyst til at blive flået og ende med at give 10.000 kr. for en bordplade, bare fordi det efter sigende skulle være umuligt at skære et hul til en underlimet vask. Så jeg købte en 38 mm ask plade i XL til 1200,- samt den billigste overfræser plus et udvalg af fræsejern til i alt 600,-.

På udkig efter en håndvask med en passende form fandt jeg denne fætter til 541,- og selv om den håndvask jeg fik leveret ikke ligner den på billedet alt for meget, så havde den stadig den rigtige form.

Fidusen:

- Fra bunden af bordpladen fræses et hul af en passende dybde, der er lidt større end vaskens ydre diameter. På min 38 mm bordplade fræsede jeg 28 mm ned for at få en 10 mm kant over vasken. Det blev ikke for kønt, men det er jo bare undersiden, så pyt.

- Midt i denne fordybning skæres så et hul lidt mindre end vaskens indre diameter, med f.eks. en stiksav. Dette behøver ikke være pænt, heller.

- Så anbringes vasken i fordybningen, og her sættes den fast som det nu lader sig gære. Jeg brugte træklodser skruet fast i bunden af bordpladen. Det vigtige er at den er spændt hårdt fast, så den ikke giver sig i det efterfølgende.

- Nu vendes bordpladen, og kanten af hullet fræses til. Ved at bruge et fræsejern med hjul for enden ("flush trim" tror jeg, at typen hedder) kan man uden videre bruge vasken selv som fræseskabelon, og udskæringen kommer så til at følge kanten af vasken helt præcist.

- Endelig kan man afrunde kanten med et andet fræsejern.

Alt i kan det klares på ganske kort tid. Jeg brugte vel en lille time, men det er mest fordi jeg aldrig har brugt en overfræser før.

Resultatet kan ses her. Den mangler stadig noget sortolie og en stribe fugemasse, men jeg synes allerede, at resultatet nemt kan måle sig med en "professionel" bordplade til væsentligt flere penge. Om et par uger skal jeg til at gøre det samme ved en køkkenvask.

- Flemming
Hej. Jeg har ikke noget spørgsmål her, men jeg... Vis hele indlægget
15 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
1000 tak Flemming

Det ser rigtig godt ud det du har lavet - jeg håber jeg kan lave noget der kommer til at se lige så vellykket ud

Jens
Jeg har arbejdet på et firma der lever af produksere disse plader.

Husk at lime pladen i med silikonefri silikone.

vasken er sat fast med nogle vinkelbeslag.
http://www.blanco.dk/Default.aspx?Page=Help&ArticleID=2

altså nogle vinkel beslag kan næsten lave selv

http://www.bygmax.dk/simpson-vinkelbeslag-anps104425-uden-ribbe-42x42x25x2mm-200-stk-pk.html

Disse skal dog laves lidt om så den ene side er ikke så lang. dette skærres bare af.
Skrevet af Kent A på 22 jul 2013 16:37
Husk at lime pladen i med silikonefri silikone.


Du mener vel syrefri silikone - ellers bliver det vist ikke limet særligt godt fast

Hjemmebrygger af specialøl og vin " Bjergbryg

Skrevet af EISOE på 22 jul 2013 16:53

Du mener vel syrefri silikone - ellers bliver det vist ikke limet særligt godt fast


He he ja. jeg snakker for at holde mig vågen
Nu prøver jeg lige at hive denne gamle tråd frem igen, da det er den der umiddelbart passer bedst på mine spørgsmål Håber I bærer over med mig...

Er I samme situation som jer andre - jeg bliver helt træt i hovedet ved tanken om at skulle give over 15.000 kr. for samlet 5m bordplade (to lige stykker), når jeg kan se at jeg kan købe træet til langt under det halve og en fornuftig overfræser for et par tusinde

Mine spørgsmål er følgende:
1. Jeg skal have en Blanco vask monteret i vores 40mm egetræsbordplade (den ligner den som Petreababy har vist ovenfor). Kan man lave tricket med at bruge vasken som skabelon, når vasken er med bred bagkant (altså med plads til armatur)?
Jeg tænker mest på, om jeg ikke risikerer at ridse bagkanten på vasken når jeg kører hen over med kopiringen monteret?

2. Hvordan udfræser jeg den ekstra kant der skal være til selv underlimningen - altså det spor på 35-40mm og 30mm dyb fra bunden? Skal jeg lave en skabelon til det eller er der en smartere måde?
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis