Burittos

Hej

Jeg gad godt hvis der var nogen der ligger inde med opskrifter på
Burritos?! Jeg så godt at der var en/nogen der postede nogen tidligere,
men jeg er specielt interesseret i hvordan man laver dejen og Burritos
med kyllinge-fyld?!?

MVH
Jacob
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er ikke svært at lave dejen, men det er svært at lave ordentlige
tortillas på en pande. "Ude i verden" laver man dem typisk i en slags
vaffeljern, hvor pladerne er helt flade, og jeg har personligt opgivet
at lave dem selv indtil jeg får sådan et. Dermed ikke sagt at det er
umuligt at lave dem på en pande, men nu er du ihvertfald advaret smile

Fsv. angår kylling, så er det et spørgsmål om at stege nogle
kyllingestykker i passende krydderier (paprika, salt, sort og hvid
peber, oregano og evt. spidskommen). Evt. kan man marinere dem i olie,
tomatpuré og krydderier i en halv til en hel time før stegningen. Hvis
det skal være mere autentisk er det også mere besværligt - så skal man
koge en hel kylling (igen med krydderier) og bruge det afpillede kød
herfra, evt. i en sovs af en art (chili verde el. lign.).

En anden mulighed er at bruge en anden kyllingeret som fyld. Her kan
jeg specielt anbefale en kyllinge "etouffé", som er en cajun-ret:

Varm lige dele (1-1,5 dl af hver) olie og hvedemel op. Det skal foregå
ret langsomt (ihvertfald de første gange) og under næsten konstant
omrøring. Jordnøddeolie er bedst til formålet. Når denne "roux"
antager en chokoladebrun farve, tilsættes hakkede grøntsager: Grøn
peber, bladselleri, løg og persille. Desuden tilsættes kyllingekød og
krydderier: Paprika, hvidløgspulver, salt, oregano, spidskommen og
sort, hvid og cayennepeber (iøvrigt en lækker blanding, som det godt
kan betale sig at lave på forhånd så man har den stående). Dette
steges ved høj varme (og konstant omrøring) indtil løgene er
gennemsigtige. Der tilsættes nu tomatpuré og nok kyllingebouillon til
at man ender op med en tyk suppe (til brug i burritos er det klogt at
være påpasselig her, da en grødagtig konsistens er bedre til det formål). Lad det koge igennem og brug det til fyld i burritos (eller server det blot med ris og brød). I stedet for kylling kan man bruge
rejer eller krebsehaler, som så blot ikke skal stege med.

Kvan.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis