Spidsgatter

Hej.
Jeg er kommet i besiddelse af en 22 m2 spidsgatter. Båden er ikke blevet sejlet eller vedligeholdt de sidste 3-4 år og ser ud derefter, men det er jo spændende at lave sådan en i stand.
Desværre mangler det originale friskluftindtag i messing. (Den der kan lukkes ved at dreje på den).
Er der nogen der ved hvor jeg kan finde et nyt/"gammelt".

Jeg kender ikke bådens historie - ikke engang navnet. Den kom til Rønbjerg havn for 12-15 år siden og har haft skiftende ejere, men jeg har ikke kunnet opsnuse nogen af dem.
Findes der et fælles register, for så må der jo mangle oplysninger om denne båd?
(Jeg har kontaktet DFÆL uden respons)

Jeg vil prøve at sende et par billeder senere (de skal lige scannes)

Med venlig hilsen
Jørn Nielsen
[email protected]
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Tillykke

Noget egentligt register findes ikke men DFÆL har en medlemsfortegnelse, og i den findes oplysninger om medlemmernes ( og tidlige medlemmers ) både. I " Bogen om Meterbådene " findes en medlemsbådfortegnelse for 1984, tror jeg, her kan man måske være heldig at finde en gammel ejer hvis manved lidt mere om "skiwet". Kig her på siden og så finder du en "lidelses fælde" med en ældre spidsgatter, her fandt jeg en gammel ejer gennem dette register, han søger stadig oplysninger men er dog kommet så langt videre at han ved hvor båden har været hjemmehørende i andre tidsperioder.

Så fortæl os lidt mere om din båd helst med lidt mål beskrivelser og gerne billeder. Kender du konstruktøren er det super. Måske findes en bygge certifikat for båden ?? Det kan ofte sidde på agterkanten af cockpittet, forkanten af træet ved rorstammen eller ???

Lidt flere oplysninger vil gavne din sag..

En tur på havne med en lille pose øl kan måske også få nogle af de gamle til at snakke og pludseligt kommer der et navn på en der vistnok havde din båd på et eller andet tidspunkt...

Venligst Njord

MVH Njord
At du ikke har fået respons fra DFÆL skyldes måske at du kun vil suge fra deres oplysninger men ikke være medlem !!!!
Eller måske bare at der lige er et par træskibe der skal have vand unde kølen her i det dejlige forår !!

Venligst Njord

MVH Njord
Jeg er din lidelsesfælle, som Njord omtaler.

Når du ved den har ligget i Rønbjerg Havn så tag kontakt til sejlklubber eller havnemyndigheden dér. En båd med en omtumlet tilværelse tiltrækker sig ofte opmærksomhed, navnlig hvis de skiftende ejere alle har haft den liggende i samme havn.

For mit eget vedkommende kan jeg sige, at jeg nu har bådens historie fra i dag tilbage til 1978. Jeg mangler stadig de første 20 år men har en del spor at gå efter. Blandt dem netop hvor den lå på det tidspunkt hvor alt fortaber sig i mørke.

Fortsat god jagt.

------------------
Hej

For dem der ikke ved det ligger Rønbjerghavn i Limfjorden og er færgehavn til Livø. Der er praktisk talt ingen by i området, det der fylder mest er Rønbjergferiecenter. Så det kan måske være svært at finde nogen der kommer på havnen ofte.... Da de fleste sejler kommer kørende et stykke or at komme til deres båd. Men mon ikke et oslag eller en sludder med fiskemanden kan give et lille fingerpeg om hvad der er hændt før din tid...

Held med projektet

smile Njord smile

MVH Njord
Hej igen

Tak for responsen. Jeg er ved at få lavet billeder af båden. Den er godt nok ikke så køn nu under restaureringen, men det skrider fremad og jeg skal nok vise det færdige resultat (til sommer håber jeg).

Ps Hvordan kan vise billeder her?

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Chec med søg funktionen, ThomasB har lavet en link model der virker !!

Venligst Njord

MVH Njord
For nu at gøre det lidt lettere har jeg her kopieret ThomasB's opskrift:
"Hej alle i billede elskere ... shocked)
Nu har jeg lavet et lille system til jer, så i kan vise jeres billeder i et, eller flere indlæg.

Gør følgende:

1. Gå ind på http://www.2ma2.dk/lav-det-selv/upload.php3

2. Vælg et billede, fra din computer.

3. Tryk på upload.

4. Kopier den "fede" tekst ind i dit indlæg her på lav-det-selv.dk.

Så enkelt er det.

Med venlig hilsen
ThomasB"

Jeg har prøvet opskriften og den virker. billedet må bare ikke være for stort, ikke mere end 100 kb.

Hvis du er i København i den kommende week-end, er der "Båd-jumble" ude i Færgehavn Nord om søndagen. Jeg har forstået, at det er et stumpemarked svarende til dem veteranbil-entusiasterne holder, det er første gang, det bliver holdt. Hvis du vil vide mere om det, så kik under www.baad-jumble.dk (tror jeg nok)

------------------

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af Tommi Tromborg (den 30-04-2002).]

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af Tommi Tromborg (den 30-04-2002).]
Hej
Det med at uploade billeder kan jeg ikke få til at virke.
Den skriver noget med "Unable to create file. Permision denied...... osv"
Filerne er ikke større en 100 kb.

Det ser ellers nemt ud ;-)

Hilsen
Jørn

Desværre er jeg ikke i Kbh i weekenden, det lyder ellers spændende.

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis