Vantskruer specifikation

Jeg skal have skiftet vantskruerne på vores GD-28 da de har sat sig og næsten ikke kan justeres.
Hvordan specificerer jeg dimensionerne så jeg kan sammenligne kvalitet og priser ?

Venlig hilsen
Niels Otto
"AUK"
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du skal angive størrelsen i mm.

Hvis du har et 6mm vant, kan du bruge en 12 mm. standard rustfri vantskrue! At det er en 12 mm vantskrue betyder, at gevindet du
løsner/strammer vantskruen omkring, er 12mm.
I åbnet tilstand er den 385mm lang og i lukket tilstand 285mm. Den har en gaffelbredde på 14mm og splitbolten måler 12X28mm.
Brudstyrken er ca 5100kg

Hvis du vil have en bedre kvalitet end standarden, kan du vælge en tilsvarende 1/2tomme Hasselfors vantskrue.(det er det samme som 13mm)

Her er det førnævnte gevind et 1/2tomme gevind og i åben tilstand er den
360mm lang og i lukket tilstand 245mm. Den har en gaffelbredde på 14mm og splitbolten måler 13x28mm. her er brudstyrken 6800kg.

Den koster ca en halv gang mere end standard vantskruen.
Det bedste du kan gøre, er at tage den gamle vantskrue med til en udstyrsforretning og lave en direkte sammenligning.

Jeg ville vælge Hasselfors, da de er klart bedre end standarden.

og to små tip til at undgå ødelæggelse af vantskruen under trimning af masten skal du da også have. Du skal bruge vantskrueolie til at vedligeholde dem med. Og når du skal spænde vantskruen, skal du bruge fokkefaldet til at krænge båden til den side hvor vantskruen sidder. Det skåner gevindet mest muligt.

--
Venlig hilsen, Claus
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis