Overvintre i vandet

Hej I søens folk!

Jeg har her i sommer byttet mig til en ældre glasfiberbelagt motor-træbåd på
24 fod med indenbordsmotor. Jeg fik den i vandet for 3 mdr siden, men ak og
ve: Motoren var ikke som den skulle være! Jeg har så i de sidste 3 mdr
renoveret motoren i fritiden, og nu går den endelig godt.
MEN jeg har jo ikke rigtig været ude og sejle med den endnu - det blev
faktisk kun til en enkelt tur da den kom i vandet, samt en mislykket tur
hvor motoren stod af på en cylinder 150m ude af havneindløbet!
Jeg har plads i en lystbådehavn, og har ikke så meget lyst til at tage den
op nu hvor den endelig er klar til sejlads. Jeg har heller ikke en bådvogn
endnu, det ønsker jeg mig nok i julegave :-)
Har I nogle råd til mig om jeg bør tage den op eller evt. lade den
overvintre i vandet?

(Bundmalingen så "rimelig" ud da jeg lagde den i vandet for 3 mdr. siden.)

Hilsen

Michael

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan sagtens overvintre i vandet!
Du skal naturligvis blot være forsigtig med at huske at tappe evt. kølevand
af, og på anden måde frostsikre båden, når den ikke bruges. Vandet er stadig
13 grader her midt i Oktober, og havnens gamle mener, at der er tegn på
mild vinter. Hvis din båd ikke er klinkbygget ville eventuel is såmænd ikke
engang skade den, da den så bare vil blive skudt op på isen...Men der er jo
ingen grund til at tage chancer. Vi lader selv et træskib overvintre i
vandet, da det nu engang er det bedste for materialet.
Hej, jeg en Junker 22 der nu på treide år ligger i vandet, jeg giver den et
service løft hver år hvor jeg renser og giver den ny bundmaling det kan klares
mens den hænger i stropperne. En ting, der er meget vigtigt er dine
fortøjninger, i kraft af at de fleste andre både er taget op er der
sandsynligvis ikke så meget læ og efterårsstormene kan være meget barske
samtidig er fortøjningerne stive pga. kulden. Så fastgør båden med minst et par
ekstra fortøjninger med fjedre, gør dem evt. lidt længere så de virker som
sikkerhed hvis det går galt med en af de andre. Samtidig skal du ofte tilse
båden og checke fortøjningerne. Hvis man overholder dette er det ikke noget
problem at lade båden overvintre. Udover dette vær meget forsigtig når du
bevæger dig på båden, glasfiber bliver afsindigt glat i kulden.

MVH
Jens Dørge

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis