Jamen så tager vi den da lige fra 'Off' og så med uret rundt (dem jeg kender):
Obs: Læs helt til ende, før du afprøver
V~ Volt vekselspænding.
750: Max 750 volt (f.eks. stikkontakt)
200: Max 200 volt, altså mindre end de 230, vi har i stikkontakterne. F.eks. en lyskæde til dioder eller en halogenlampe med transformer (12V)
A= Ampére jævnstrøm. Måles ALTID i serieforbindelse med det apparat, du vil måle strømforbruget af.
2000u: Max 2000 mikroampere (eller 2 miliampere). Den får du nok ikke brug for. En almindelig nefalygte til en cykel bruger ca. 300 gange så meget.
20m: Max 20 miliampére. Også ret akademisk til normal husholdningsbrug.
200m: Max 200 miliampére (eller 0,2 ampére). Heller ikke specielt anvendeligt, med mindre du er elektronikmekaniker. Næsten intet i en normal husholdning bruger så lidt strøm
Den næste kender jeg ikke. Måske er den til såkaldte switch-mode strømforsyninger (som dem, der sidder i en PC)
Batt: Bruges til at måle batterispænding. Formodentlig belaster multimeteret batterierne lidt, så man kan se om de holder spændingen ved brug.
-|>|- Måling af gennemgang i dioder. Nok heller ikke interessant for en førstegangsbruger.
Ohm (det hesteskolignende symbol): Måler modstand i et (passivt) elektrisk kredsløb, f.eks. om der er forbindelse (gennemgang) i en forlængerledning, eller om en pære er sprunget. Måles ALTID uden strøm på
Du får nok kun brug for indstillingen 200 (Enten er der forbindelse, 0 - 2 Ohm, eller ingen forbindelse, 'OL' eller 'E' i displayet).
V= Volt jævnspænding. F.eks. en mobillader, strømforsyningen til en bærbar eller spænding i bil/båd/campingvogn.
200m: Max 200 milivolt eller 0,2 volt. Ikke anvendeligt i hverdagen. En typisk mobillader er 10 - 20 gange kraftigere.
2000m: Max 2 volt. Kan lige måle et normalt AA-batteri.
20: Her har vi den anvendelige, hvis du roder med bil m.v.
200 og 1000: Kan ikke lige komme i tanke om noget, der skal måles i de områder.
Så nåede vi hele vejen rundt. Som du kan se, er der cirka 3 indstillinger, du får gavn af ved almindeligt brug: 750 V~, 200 Ohm og 20 V=.
Når du måler Volt, må du gerne slutte rød og sort direkte til strømudtaget (nåja, måske ikke lige i 200 milivolt indstillingen til en stikkontakt). Multimeteret brænder ikke af, hvis du måler vekselspænding i jævnspændingsindstillingen eller omvendt.
Derimod kan du være ret sikker på at sende det til de evige multimetermarker, hvis det står i stilling Ohm, Ampére, Batt eller diode, og du så sætter det i stikkontakten (foruden at der ryger en sikring hjemme i skabet)
Ovenstående er langtfra en fyldestgørende forklaring, men den kan forhåbentlig give dig en ide om, hvad de forskellige indstillinger bruges til, og forhindre at du kommer til skade i første forsøg