nimbus 26 krydser klub

Hermed starter jeg klub for dem der ejer eller har interese af nimbus 26 fod til køb eller renoverings projekter. mulighed for at dele erfaringer, spørgsmål forslag og muligheder.Velkommen
Hermed starter jeg klub for dem der ejer eller har... Vis hele indlægget
83 svar
 Følg tråden
Der er 50 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du gerne vil lære det maritime udtryk, er der en liste her

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

hej igen mikkel. Det er da en fin lille historie, og det ville da næsten være synd at omdøbe dit skiv, man må vel kunne sige at navnet passer fint til dens nuværende kondition ;-) Det lyder som om du har nok at se til med det gamle træværk. Du ved sikkert, at den oprindelige plan m h t motor i Nimbussen, var enten en indenbordsmotor - der er forberedt stævnrør til skruetøj, eller en påhængsmotor i brønd, i den bagbords agterluge, den styrbord er stuveplads til diverse.
Jeg kan forstå du har sejlet med skivet sidste år - i store bølger - det skulle vel aldrig være i Køge bugt ?
 Det er planen, at vi skal til bornholm i sommer, lægger lige vejen over saltholm, hvor vi har bekendte, så det kan da være vi lige kigger forbi Sydhavnen og hilser på. I pinsen skulle vi gerne til Aarhus, hvor TS holder sit pinsetræf, og i den forbindelse skal vi også lige et smut til Ebeltoft og nærkigge på FregattenJylland, som jeg ikke har set siden før istandsættelsen.
God arbejdslyst med forårsklargøringen. Jeg skal gerne, efter bedste evne, svare på evt spørgsmål.
Venlig hilsen
Hans  "Skiff" Hauberg

skiff hauberg

Tak flemming,-fin side.
Og Skiff det med at svare på evt. spørgsmål kunne meget vel blive aktuelt! Der har været påhængsmotor i den bagbords brønd, men bunden er på et eller anden tidspunkt blevet lukket. De store bølger var ud for Rødvig. Jeg synes retningen var fin, jeg kom fra syd, havnen lå "gerate aus" som de siger længere syd på, lige til bundgarnspælene dukkede op, så var det knap så sjovt, ned med sejlet og tilbage i en stor bue rundt om de &€€#"&%### bundgarnspæle, men så har jeg jo' lært det til næste gang. Det kunne være interesant at se nogle andre Nimbus Havkrydsere på nærmere hold, mine sommerplaner er ikke faldet på plads endnu men det vil jeg komme tilbage til senere -her på siden

Venlig hilsen og tak for jeres respons

Mikkel Andersen
Velbekomme

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

hej mikkel, det er ikke ualmindeligt, at folk har fået lukket bunden. At du så må have motoren hængende agter er vel også til at leve med, den er jo rar at have i vindstille, modstrøm, og havnemanøvrer. Du har jo så fået ekstra stuveplads, hvilket altid er rart.
Dit møde med bundgarnspælene er der mange der kan tale med om, oftest spækket med eder og forb... de skal jo være afmærket, og der skal også være en gennemsejlingsmulighed afmærket, hvis de er over en vis udstrækning. Jeg kan iøvrigt anbefale dig at investere i FiskeriÅrbogen - der er mange nyttige oplysninger samlet.
Der må være en del gamle nimbusser sejlende stadig, alene her i Holbæk er der flere 26ére og et par 31ére. Skiff har byggenr 67, blev bygget i 1969, og står stadig original, dog slidt, men i rimelig stand. Du kan se nogle fotos i Gallerier under skiff hauberg.
 Jeg har været fremme med nogle tanker om et NimbusTræf, og der er da også kommet nogle kommentarer, bl a om at holde det i Stubbekøbing, en gang i løbet af sommeren. Det kan jo være det bliver en realitet en dag.
Er netop gået igang med at slibe ruf, og cockpitkarm, masten skal også have en omgang, og jeg vil lave nye sallingshorn, og klamper i eg, så er jeg klar til at begynde at lakere (tonkin overalt), når temperaturen bliver lidt mere stabil.
God arbejdslyst :-), også med ordlisten fra flemming, den er omfattende, rimelig dækkende, underholdende, og tiltrængt læsning for mange, osse selvom man måske ikke lige har brug for, at vide, hvad en hukmand, et kølsvin eller en mastefisk er idag.
Venlig hilsen
Skiff

skiff hauberg

Annonce
Hej Skiff
Jeg har lagt et billed af skivet i galleriet - "Nimbus 26 - Special Condition"
Vender tilbage lidt senere.

Venligst Mikkel
Freja - byggenummer 39 melder sig under fanerne!
Kan nogen hjælpe mig med et bud på byggeåret?
Freja er nu hjemmehørende i Toreby Sejlklub i Guldborgsund. Jeg har efterhånden haft dette skønne skib i en årrække. Jeg købte den efter den havde stået på land i 6 år uden overdækning og uden lak på træværket. Det havde selvfølgelig givet et noget ramboneret udseende, men med en god pressenning, en masse tid, lidt materialer og diverse reparationer kom hun på vandet efter 1½ år. Jeg måtte konstatere, at Nimbus 26 er bygget af fantastisk gode materialer, så trods de 6 år udsat for vind og vejr, så var ødelæggelserne noget mindre end jeg havde forventet. Således er der bl.a. ud over diverse lakarbejder lagt ny finer på toppen af ruffet, der er sat et nyt stykke x-finer i agtersiden af ruffet, diverse reparationer på cockpitkarmen, en ny rorpind og nye "bundbrædder", Mastefod og standeren i stævnen er afmonteret, galvaniseret og sat på igen med en forstærkning under standeren, en nyere påhængsmotor er anskaffet med efterfølgende forhøjelse af agterlugen, der er lavet nye sallingshorn, vanter udskiftet samt et par andre sejl anskaffet. Det er sket over en årrække og i en rimelig takt, så jeg synes, at jeg kommer trygt på vandet for en rimelig penge.
Jeg har nu sejlet med Freja i nogle år, og støder, som det ses ovenfor, stadig på lidt følger af mishandlingen, men til nu har jeg endnu ikke måttet opgive og nr. 39 - Freja fremstår stadig rimeligt original. Hun har heldigvis stadig den fantastiske motorbrønd til en påhængsmotor - et system jeg ikke har set andre steder, men som jeg finder nærmest genialt.
Årets renoveringsprojekt har vist sig at være mastefisken, som jeg i dag har taget af. Den var revnet, og efterhånden umulig at holde lak på. Det viser sig, da jeg får den af, at der er indlagt et U-jern, som er begyndt at ruste da det ikke var galvaniseret - det har givet revnedannelsen. nu forestår en sandblæsning af jernet og galvanisering, samt fremstilling af en ny mastefisk, med plads til dette stykke. Jeg håber dog alligevel at blive færdig til søsætningen i midten af april!?
Mvh.
Mikael

Ps.: Jeg har lagt et par billeder af Freja i galleriet: "Nimbus 26 - Freja (byggenr. 39)".
Velkommen til, mikaels Freja ! Rart at se der til stadighed melder sig Nimbussejlere på tråden, der sejler åbenbart stadig mange, af de snart alderstegne både, rundt i danske farvande.
Hvis skiltet med byggeår, og -nummer, som oprindeligt sad midtskibs på forkanten af agterskottet i cockpittet er forsvundet, eller poleret ulæseligt blankt ;-) må du kunne få oplyst byggeår af PeterBjørnOlsen i Stubbekøbing, det er jo i dit arkipelag.
Herligt at høre om det arbejde du har lagt i Freja, og om din glæde - som vi er mange der deler -  ved de gode materialer. Interessant med Ujernet under fisken. Standeren i stævnen, som du omtaler, går jeg udfra er den, hvor skibslys og et sæde til forgasten er påsat ?! Du ved, at det også er påtænkt som ventilation ? Så det ikke er blevet lukket til i tidens løb. "Skiff"s agterluger er også blevet hævet pga af motorskift, med det resultat at de oprindelige klamper på dækket ved siden af lugerne, er blevet fjernet, ellers kunne lugen ikke stå åben. Istedet er der sat to mindre klamper på agterkanten. Det fungerer. Da jeg fik skiftet fodlisterne, viste det sig at alubeslagene for og agter var monteret med jernbolte, de var praktisk talt rustet over, så det var rart at få dem skiftet til rustfri. Fine billeder du har lagt i galleriet, sådan ser vores skibe jo bare ud. Du kan se Skiff i galleri "Nimbus 26".
Venlig hilsen, god arbejdslyst og -vind.
Hans Hauberg

skiff hauberg

I løbet af dagen i dag har jeg arbejdet på årets projekt, "Mastefisken". Jeg har bl.a. studeret jeres billeder af andre Nimbus 26. Jeg kan der se, at mastefisken (det træstykke mastefoden er fastgjort i) på Freja er længere end de andre - den har ligget og støttet på begge bjælkevægerne, som skotterne er fastgjort i. Jeg har en teori om, at det er gjort i forbindelse med flytning af masten, ca 20 cm frem. Freja har sejlet en del kapsejlads i sine unge år! Man har så forstærket konstruktionen, for at dækket ikke skulle give sig, når vanterne blev sat hårdt.
Jeg regner med, at laminere en ny mastefisk i egetræ (med mahogny-bejse), i samme mål som den gamle, men i første omgang uden U-jernet. Jeg tror, at U-jernet er brugt for at kunne bruge mahogny, så det matcher det andet træværk, men som er blødere og mindre stærkt. En gut med en del bådforstand har set på mit projekt, og givet mig ret i, at det kan være en god løsning - tiden vil vise, om jeg har ret?
Jeg har tidligere talt med Peter om alderen på Freja, men han kunne ikke lige hjælpe mig - gættet er, at hun er fra 1967-68?
Jo, jeg har bibeholdt "udluftningen" i standeren, det giver god mening at kunne få frisk luft igennem skibet, og jeg har aldrig, trods store bølger som stævnen dyppede sig i ved runding af Gedser Odde, oplevet at tage vand ind den vej.
Min agterluge over påhængsmotoren er ikke helt så høj som din, men har så en lidt uskøn glasfiber boble - påhængsmotorer har tilsyneladende skiftet facon, jeg havde tidligere en 10 hk. Evinrude Seahorse, og nu en 8 hk. Yamaha. Sidstnævnte er smallere, men højere!
Mvh.
Mikael
Hej alle Nimbus 26 fans

Pinsetræf i Stubbekøbing, fredag, lørdag, søndag, mandag, d. 21 til 24 maj, hvor mange kunne være interesserede?

Vh. Jan   S.

JanS

Der er yderligere 23 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også