Uheld

Hej

Jeg har fået til opgave at indsamle eksempler på hvordan Gør-Det-Selv folket kommer til skade, og beder derfor nu om jeres hjælp til at fremskaffe nogle eksempler.

Prøv at tænke jer om, og fortæl hvordan svogeren eller naboen (måske svigermor) kom til skade, eller hvordan de undgik det på trods af alle odds, for i har jo ikke selv dummet jer??

Opgaven drejer sig om eksempler på alt fra uheld med hobbykniven eller rundsaven, til den klassiske med en mand (kvinde) på øverste trin af trappestigen, stablet op på to murerbaljer oppe på det lånte/lejede stillads.

Læg eksemplerne ind her på siden til evig skræk og advarsel, eller send (måske med billedeksempler) dem pr mail til:

[email protected]

På forhånd tak!

Hej Jeg har fået til opgave at indsamle... Vis hele indlægget
35 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg kan den klassiske med stigen op igennem en loftsluge i et frit rum.
Stigen var med gummifødder, gulvet malet og vådt af lidt vand. Så behøver jeg vel ikke sige mere.

Blev erklaret 15% invalid og på hospitalet kunne man ikke gøre andet end at trøste mig med: Den får du glæde af resten af dit liv!"
Det er nu 28 år siden og den hæl piner og plager mig hver dag, i stigende grad, men til gengæld har jeg fået MEGET stor respekt for stiger.

Ellers er det primært div. ridser og blå negle, hvor jeg til det sidste stærkt kan anbefale at bore hul i en sådan blå negl og få taget trykket af. Det linder omgående og neglen bliver der. ( Det faktisk lige så godt som at komme toilettet, når man virkelig skal!! :) )

Med venlig hilsen
ktm

 

Jeg var ved at lægge små klinker i mit badeværelse og sad ned på røven med den ene håndflade plantet solidt på gulvet som støtte mens jeg lagde klinker med den anden... så stillede jeg limspanden på ledningen til min høje halogenlampe med stålhus... den stod bag mig så jeg så ikke den væltede før den knaldede lige ned over mit yderste led på ringfingeren.. gulvet gav sig ikke så jeg måtte ud og have det yderste led syet på igen.. Jeg fik ikke lagt flere klinker den dag og væggene måtte males om :)

Ellers er der også et par af de klasiske med et par brækkede fingre med mukkerten og en vinkelsliber i hånden... (Nu bruger jeg sådan en dagligt)
stikke fingeren op i bunden af en tvangsblander og miste det yderste led.. gammel blander selvfølgelig ;-)

Murermester Michael Flyger Jørgensen

23804516

sluppermand den ældre. ja jeg er desværre ikke så stabil med en hammer, men stik mig en vinkelsliber så sker der noget :)

Jeg tror vist vi alle har været udsat for uheld på den ene eller anden måde, men må nok sige da jeg var håndværker gik der ikke en dag uden skrammer, og det tror jeg er gældende for de fleste.
Annonce

Er det "kun" mænd, der laver ulykker???

Jeg har /har haft masser af muligheder, for at lave ulykker, men kan ikke komme i tanke om mere end en bette banal smutter.

Et koloenormus hvidkålshoved skulle slagtes og det er jo nærmest umuligt, især når den længste kniv ikke kan nå igennem.

Gode råd var dyre, men jeg hentede da savsvansen og så fik hovedet sig et ordentligt snit (altså ikke mit hoved) - sikke noget svineri, men over gik det da....og et bette savspor i  bordpladen.
PS...: den stuvede hvidkål og dellerne smagte himmelsk.


Sniffer  
Jeg kan også bidrage med en lille "kalamitet". En venlig sjæl havde foræret mig en stak brænde, hvoraf noget var fyrretræ. Da det skulle kløves var et par af stykkerne for genstridige til øksen. Ingen problemer der da jeg tidligere havde ofret mig en brændekile, og jeg havde endda ikke bare købt den billigste. Jeg får kilen banket lidt ned i træet, og står der og banker løs efter bedste evne.

Her skal lige indskydes at det var i min sommerferie så det foregik i et par knælange shorts. Måske ikke den bedste påklædning, men i min ferie går jeg af princip ikke i lange bukser.

Men tilbage til sagen. Efter at have leveret et godt slag til kilen svirper det på låret (ligesom med en elastik bare meget værre). AV FOR S... gjorde det så. Det brændte noget i "køllen" så jeg løftede op i buksebenet, og der åbenbarede sig et snit på 1 cm og et par milimeter dybt. Splinten fra kilen havde slået hul først i bukserne og så i mit ben.

Konen var ved at besvime over blodet, men var da så venlig at køre mig til lægen og blive limet. Det tog så knap halvanden uge inden jeg kunne gå ordentligt igen, og i flere måneder havde jeg en pæn lille bule.

P.S. Jeg er så ikke længere ejer af en brændekile :) :)
Lille skade:
Skrabede den gamle maling af i vores badeværelse. Den tidligere ejer skulle ha solgt skidtet i en fart, og havde pløret alm. vægmaling på, så efter et par måneder med alm brug af badeværelset begyndte malingen at skalle af. Nå, men under arbejdet med at få fjernet resten af malingen blev der brugt en alm. spartel til at skrabe med, og jeg fik en flig maling i øjet. Troede jeg havde fået det ordentlig ud, men hen under aften begyndte mit øje at gøre rigtig ondt, og det endte med en tur på skadestuen.

Morale: Brug sikkerhedsbriller!

Mvh You Can Do It!

Sikkerheden var gået i udu på min GÜDE billige gærringssav. Havde selvfølgelig tommelfinderen for tæt på klingen da den skulle spinne ned. Den saver fantastisk i sådan en tommelfinger.

MVH

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Der er yderligere 15 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også