Garage byggeri, info søges, regler mm.

Min 30 år gamle træ garage med fladt tag har det ikke så godt mere, så jeg er gået i gang med at undersøge hvad man kan lave istedet..
Garagen ligger op til skel, og må vel derfor max være 2,5 meter i højden.. jeg vil gerne have murede vægge, jeg har tænkt på der findes nogen blokke med indbygget isolering, ville man så slippe for at efter isolere muren ? Den skal have rejsning på taget og som tag ville eternit plader være oplagt da det er hvad jeg har på huset..
Da lofthøjde er et problem (jeg er 2 meter høj) skal den nok laves med åbning til kip (jeg ville egentlig gerne have haft højde nok til en lift men den tanke er jeg ved at have slået ud af hovedet igen, da den jo ligger op ad et skel) hvilken type spær vil I mene jeg skal have ?

Og tilsidst jeg har ikke nogen erfaring med byggeri, kun alm forefaldende gør det selv arbejde og en del skruen på gamle biler, så er der måske nogen gode steder jeg kan læse op på hvilke muligheder der er, og evt også noget fag litteratur der kan anbefales ?
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej !!
Jeg har haft en garage magen til din lyder det til, den er revet ned nu og ved at gøre klar til en ny, min ligger også i skel og bliver 330 cm høj, man kan få dispensation fra kommunen til at lave den, de skal have en del tegninger, og hvordan det bliver lavet, prøv at køre op på teknisk forvaltning de ved mere. den skal i nabohøring i 14 dage og sådan, snak med din nabo om det og forklar ham hvad du vil og sådan.
Hej.

Er lige med på en lytter.

Jeg går også med tanken om en ny garage hvor den gamle står.

Men dette er også op til skel.

Der er ca 7m fra skel til huset (hvor den gamle garage står imellem)

Er det UMULIGT at få en garage med så høj til luftet at man kan have en autolift? (ca 4m til luft)

Hvad hvis man får en tilladelse fra naboen om man kan få lov at bygge lidt højere, kan man det?

Mvh Morten
ja det skulle man kunne få, med mindre der er noget i lokalplanen der gør man ikke må bygge det, men det er faktisk op til kommunen hvor i bor. det er sådan set ikke naboen der skal give lov, forstået på den måde at siger han ja er det stadig ikke 100 procent sikkert man må bygge, siger han nej til det uden en god grund kan man dog måske stadig få lov, det er lavet så hvis en nabo bare ikke vil have den fordi han ikke kan lide en så har det ikke noget at sige, der skal være hold i klagen.

Mvh aussie
Ok så tror jeg at jeg vil lege lidt mere med tanken om højt til loftet, hvor detaljerede skal de tegninger være man afleverer til kommunen ? jeg havde nemlig tænkt mig at det skulle blive en kombination af at jeg selv bygger med vejledning herinde fra samt fra venner og familie, og at jeg så får nogen proffer til fx murer arbejdet..
Så der bliver ikke nogen bygherre ud over mig selv, så er de tegninger nogen man selv kan lave hvis man tager sig lidt sammen og laver dem målfaste ?

Sidst men ikke mindst er jeg ikke på specielt god talefod med den ene af naboerne som ligger op til skellet, men du mener altså ikke at man med garanti får nej til byggeriet bare fordi der er en nabo der ikke lige syntes om idéen ?
Jeg har fundet denne vejledning http://www.jammerbugt.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fpdf%2fByg%2fVejledning_til_byggeans%c3%b8gning.pdf
på min kommunes hjemmeside - jeg går ud fra at reglerne er nogenlunde de samme landet over. Der er sikkert nogle få regler der gælder for den enkelte kommune, men vejledningen giver et godt overblik over hvilke tegninger der er nødvendige og hvilket målestoksforhold der kræves.

Held og lykke.

Henrik
Det kommer meget an på, hvor dit hus ligger. Inde i ældre bymæssig bebyggelse kan man slippe afsted med mangt og meget, fordi husene ligger som de gør - og der i forvejen er givet en masse dispensationer/tilladelser for mange år siden, da reglerne ikke var så detaljerede/vel-overholdte.
Min carport står også i skel (hvor den er 2.30) - trods naboens indsigelser kom kommunen ud og vurderede effekten og gav mig en dispensation. Det hjalp meget, at jeg i forvejen havde designet den med valm mod naboen, så den ikke tog lys fra deres vinduer.

I nyere kvarterer ligger der ofte en streng lokalplan, som er svær at danse med.

Mht. tegningsmateriale - jamen en målfast tegning af grund og carportens placering, samt en tilsvarende tegning af carporten (gerne fra alle sider, men min. 2) kan gøre det, gerne sammen med en beskrivelse af materialevalg.
Tegnede min i powerpoint - det gik fint.

Mvh.

Jan R.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis