Hej hej.
Jeg er ved at lave et skur om til et lille værelse. Det bliver IKKE beboelse, men vil gerne kunne holde det fugtfrit. Jeg tænker at der skal være nogle skabe derude med børnenes tøj til den sæson man ikke er i. Altså f.eks alt deres vintertøj om sommeren. Der skal også være alle de papirer man går og gemmer som normalt står på ens kontor (som nu bliver børneværelse). Altså et rum til opbevaring men hvor det også skal være muligt at opholde sig i. Evt sidde og arbejde lidt på computeren mens børnene leger på gulvet.
Skuret er 15kvm og består af 3 vægge med 2 lag mursten og vil skyde på der er 100-150mm isolering i (ikke mig selv der har bygget) og en trævæg med 100mm isolering. Trævæggen er ud om carporten, så der kommer aldrig direkte hård frost op mod den.
I loftet bliver der 200mm isolering
Gulvet er der 220mm flamingo isolering og 100mm beton.
Ligger nok et billigt laminat eller linoleumsgulv.
Spørgsmålet er så, hvordan får det billigst muligt opvarmet? Altså der skal aldrig opvarmes til 25 grader, men jeg skal vel sikre mig at der altid er minimum en 16 grader?
Min tanke var at sætte noget varmeflytning op. Husets ene hjørne går ind over det ene hjørne af skuret, så det er forholdsvist nemt at flytte luft derud. Jeg tænker at suge luften lige over vores gasfyr. Der er ikke meget spildvarme ved det fyr, men der er lidt. fra indsugning over fyret til udpustning i skuret er der ca 8m.
Og så ellers supplere med en el-radiator.
Jeg mindes også engang at jeg så man kunne få sådan en solfanger til at sætte på taget af et sommerhus til at holde et sundt indeklima. Kunne det være noget?
Hvad vil I foreslå?
Med venlig hilsen