Isolering af murstensgarage med "indervæg" af gasbeton ?

Hej med jer

Jeg har en garage som desværre er for kort til bilen, og derfor overvejer jeg at bruge garagen til et lille hobbyrum.

Men hvordan med isolering?

Garagen er med mursten på ydervæg og indervæg af gasbeton (vil jeg tro det er). Der ligger noget isolering under taget hvorunder et loft er opsat.

Gulvet er beton og skal helst ikke løftes alt for meget, men vil isolering gøre en kæmpe forskel der så er det også i spil.

Pt er der kun port som indgang, men den er helt sikkert utæt og den side bør nok ændre til en væg med dør

Håber på lidt gode inputs om hvad man skal og ikke skal. Jeg er ude i løsning der ikke koster en bondegård.



Scholes
19 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Skift porten ud med en dobbelt dør, gerne med glas i, så får du en masse lækkert lys ind. Hvis døren ikke skal fylde det hele, kan du bygge en isoleret trævæg med samme design som døren. F.eks med fyldninger.

Du kan vælge at efterisolere hvis der altid skal være varme på. Du kan bygge en fortsatsvæg afsluttet med osb plader som er nemme at hænge ting op på.

Små hobbyrum bliver dog hurtigt varme med en lille varmeblæser, så det er ikke sikkert at du behøver den ekstra isolering, når blot du får en tæt dør.




Elektronikteknikeren

Jeg ville gerne have det med lidt konstant varme på om vinteren for at holde en lille plus temperatur, fx til et billardbord ikke tager skade af at stå der osv.

Men ville helst undgå de helt store håndværksmæssige ting der kræver fx ophug af gulv.

Er det realistisk. Altså at betongulv forbliver, evt. med et lille lag isolering (kan man bruge flamingo her?) inden et gulv kommer på?

og hvad med væggene, det er nærmest der jeg tænker der skal gøres noget, og det skal gøres rigtigt for ikke at få skimmel?


Scholes
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her

Jeg synes du skal prøve at tape en klar plastic pose tæt til gulvet, lad den sidde i en uge og se om der kommer vanddråber på indersiden af den. Hvis gulvet holder tørt, og ligger højere end terræn, kan du lægge laminatgulv på gulvet på en dampspærre. Ellers kan det males med epoxy.

Det vil naturligvis føles lidt fodkoldt uden fodtøj, når gulvet ikke er isoleret.

Du kan evt isolere vægge med https://lavpristrae.dk/search?contr...it_search=


Elektronikteknikeren

så hvorfor ikke isolere gulvet?

Det lyder smart med der der færdige varmevægge. Men er det nok, skal der ikke 100 mm isolering eller hvad det er jeg læser? Og kan de sættes direkte på den indvendige gasbetonvæg (skal der ikke være mellemrum)

som du nok kan læse er jeg 100% nybegynder  


Scholes
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce

Du kan sagtens isolere gulvet, det er bare ikke her du vinder mest da kulde går op ad. Samt et uisoleret gulv vil holde rummet frostfrit uden at du behøver at tilføre det varme, blot rummet i øvrigt er isoleret. 

Hvis planen er at holde det hyggevarmt hele tiden, er det selvfølgelig en god ide at isolere gulvet også.

Hvis du ikke har centralvarme ud til garagen, vil jeg overveje en elvarme måtte på wediplade med klinker ovenpå. Så kan du holde komfortvarme i gulvet, og bruge en varmeblæser til hurtigt lige at booste rummet op i temperatur når der skal spilles pool. Evt en bioethanol pejs, den laver hurtigt varme, men kræver at du har et vindue på klem eller en rist i muren til frisk luft.

Et billigt alternativ til wedi som ellers er identisk

https://lavpristrae.dk/2045-vadrumsplade


Elektronikteknikeren

Du kan selvfølgelig godt isolere væggene med 100mm, men jeg havde fået indtryk af at rummet ikke var så stort, derfor foreslog jeg varmvægspladerne.

Hvis du har pladsen så gå efter 100mm.

Undersøg dog først om der er hulmur mellem mursten og gasbeton som kan isoleres.


Elektronikteknikeren

Det vil ikke være hele tiden det skal have 15-20 grader, men holde sig tørt og frostfrit og så kunne varmes op relativt hurtigt når det bruges fx med en elradiator eller blæser.

Uhh kan ikke helt se for mig hvilken gulvløsning der er bedst, havde tænkt et lille lag isolering og så gulvbrædder derpå.

Væggene ser vildt smarte ud, men er de nok, 43 mm lyder ikke af meget, synes de andre steder jeg har læst siger min 100 mm. og hvad med dampspærre osv for at undgå skimmel/fugt gennem mur til den nye indvendige væg.


Scholes

Der er indbygget dampspærre i varmvægge, man skal bare være meget omhyggelig med at ryge tæt i alle samlinger, også mod gulv og loft.

Til lejlighedsvis opvarmning er løsningen rigelig fin, specielt når garagen er bygget så solidt og tæt i øvrigt. Du kommer ikke til at mærke træk fra de vægge.


Elektronikteknikeren
Der er yderligere 9 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også