Afhøvling og genlægning af gammelt trægulv

Hej med jer.

Obs. Denne tråd er ved en fejl oprettet to gange - beklager. Hvordan sletter jeg den ene?

Tak for et godt forum.

I forbindelse med renovering af en lejlighed, er jeg ved at rykke det gulvet op for at efterisolere (både for lyd, men især for varme) i etageadskillelsen.

Min plan er at lægge det gamle trægulv igen efterfølgende, da det er flotte bredde væg-til-væg brædder. Jeg håber at det kan lade sig gøre, selvom fer/not nok vil tage skade under afmontering.

Mit spørgsmål er om det er smartest at høvle alle brædderne med en tykkelseshøvl når de alligevel er oppe, eller om det er lettere/smartere at afhøvle gulvet når det er lagt igen?

Tak! 


5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

uden at have erfaring i den del, vil jeg da umiddelbart tro det er bedst at lægge det først og så derefter afhøvle det.

så er man da i alt fald rimeligt sikker på at det bliver helt jævnt



Mvh
Martin

Cand alt. med speciale i det jeg finder spændende.

Jeg ville gøre det, når det er lagt igen for at undgå niveauforskelle på brædderne. Samtidig ville jeg være ked at af ødelægge tykkelseshøvlens klinger med sten/søm osv, som man kan overse i de gamle brædder.

Når jeg har pillet gamle gulve op, har jeg løftet brættet nogle få mm med koben, og så savet sømmet over mellem bræt og bjælke med en bajonetsav/vinkelsliber. Det var den måde jeg bedst undgik at skade fer/not. Der er i øvrigt også noget arbejde i at rense fer/not efterfølgende, så brædderne kan stødes helt sammen, når gulvet lægges igen.

Tak for svar - det lyder rigtigt.

Er der noget man skal være opmærksom på ifm afhøvling?

Jeg kan se at de fleste byggemarkeder kun udlejer slibemaskiner (og ikke høvle) til gulv - er der en særlig grund til det?

Tak!

Grunden er den simple, at man sliber gulve - man høvler dem ikke. De store slibemaskiner med et groft sandpapir på kan sagtens slibe et gulv ned, så det bliver ret, selv om det måske nu er meget skævt. Så det er bare en talemåde, når man siger, at ham har fået afhøvlet gulvet.


Kurt B. Andersen

Hej Anders Ø

Når du har lagt dit gulv igen og skal du i gang med gulvafhøvlingen med ovennævnte gulvslibemaskiner, som du kan leje i dit lokale byggemarked.

Husk at dine søm eller skruer er skruet godt ned i gulvbrædderne, så du ikke "høvler" i dem. Dog ikke for langt ned.

Når du starter din afhøvling, så starter du med at slibe diagonalt, så du på den måde får slebet brædderne plane/jævne. Derefter vælger du et finere sandpapir og sliber på langs af brædderne.

Hvilken efterbehandling har du overvejet til dine brædder? Jeg vil vælge ludbehandling og sæbebehandling.



Med venlig hilsen

Allan Johansen
-------------------------------------
Sådan kan det gå: http://www.youtube.com/watch?v=KaHm1ecBCgw 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis