Slibning og oliering af køkkenbordplader

Vores køkkenbordplader, havde inden vi flyttede ind i huset fået et meget tykt lag madolie. Det havde efterladt en klistret hinde på alle bordplader, som i øvrigt også var fulde af skæreridser mm.

Jeg har nu fået slebet dem grundigt ned, med følgende korn: 40, 80 og 120 på excentersliberen. Derefter har de fået linolie. Godt med olie på - ½ times ventetid, og så tørret godt af med en bomuldsklud. Dette er gjort 2 gange.

Nu er der gået 2 dage, og jeg synes faktisk pladerne virker lidt tørre i det igen. Og lidt for ru. Hvor mange gange olie skal man give dem? Og hvor fin korn skal man op i? Ønsket er at ende med ret glatte modstandsdygtige bordplader.

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Der er formentlig sket det, at træet har rejst sig, så det er derfor, at det føles ru. Når det har været helt slebet ned, er det helt normalt, at det rejser sig, når det får væske. Skal du gøre det en anden gang, så skal du efter slibningen give pladen en gang kogt vand, så det rejser sig, og herefter sliber du det. Så burde det ikke rejse sig, når det får olie.

Nu er det så sket, så jeg vil råde dig til at slibe det igen. For at få så glat en plade som muligt, bør det være med korn som er mindst 220. Hvis det bare har rejst sig, og det er derfor, at det føles ru, kan du evt. prøve bare at håndslibe det med en slibeklods. Du skal bare sørge for hele tiden kun at slibe på langs ad årene. Generelt skal der ikke meget slibning til, når det bare er noget træ der har rejst sig som følge af væske.


Kurt B. Andersen

Jeg har intet begreb om, hvor meget olie og hvilken slags der virker bedst til køkkenborde. Jeg foretrækker selv  lakerede plader for at undgå vedligeholdelse. Men det må der være andre, som ved noget om, da mange jo vælger oliering, da de bedre kan lide det look.


Kurt B. Andersen

De fleste olierede bordplader jeg har set har fået for meget olie, og fremstår nærmest lakerede (hærdende olie).

I princippet skal man ikke bemærke at der er olieret.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis